lørdag den 25. december 2010

Uha, jeg er ikke glad for sne!!!

I dag skriver vi den 25 dec. 2010 og Danmark er dækket af sne og har været det hele december måned. DET ER NOGET LORT!!

Min træning er noget værre hø pt. Jeg mangler mine lange turer på cyklen, men pga vejret har jeg ikke været ude, da jeg ikke er glad for glatte veje. Jeg har allerede været nede 1 gang pga glatte veje, men heldigvis kun på en løbetur. Det kostede et MEGET ømt knæ, som stadig driller ;-(

Lidt positivt omkring træningen er: Jeg får trænet styrke 2-3 gange om ugen. Jeg synes virkelig det giver meget i år og tror det kan betyde noget til næste sæson. Om det er styrketræningen eller noget andet, men min skade i achillessene har ikke haft det så godt siden april måned. Jeg løber ca. 2 gange om ugen samt lidt spinning ca 2 gange om ugen. (PS. ordet spinning må jeg vist ikke bruge mere, da et amerikansk firma har købt ordet??)

Mht. næste sæson, så har jeg ikke truffet nogen afgørelse endnu, men jeg er meget tændt på ideen om start i B klassen. Ved godt at det bliver virkelig hårdt og ikke "hygge" som i C klassen, men nogle gange skal man lige presses i hverdagen så man ikke gror fast!!!

Ikke mere i dag.

God bag (h) jul til alle.

Peter

mandag den 15. november 2010

Lever endnu :-)

Uha, der er igen gået lang tid siden sidste indlæg. Men her i efteråret sker der ikke det store, når den står på let træning/afslapning.

Jeg har stadig problemer med min løbeskade, så jeg kun kan løbe max 2 gange om ugen. I weekenden får jeg som regel trænet nogle timer både lørdag og søndag på cyklen.

I lørdags havde Jerone lavet et grusløb på vores MTB. Det var en slags Paris-Roubaix med en grus pave på 1400m pr. omgang, som vi skulle rundt på 6 gange. Jeg blev nr 5 efter et meget hårdt træningsløb, hvor jeg virkelig fik tæsket kroppen igennem.
Pulsen lå på 168 i snit på 51 min. Jeg var godt tilfreds med løbet, da min MTB er noget tungere end de andres. Det er en billig cykel til 4000 kr, som nok vejer 12-13 kg vil jeg tro. Jeg løftede på en MTB på 10 kg i dag og min er noget tungere, ØV. Tilgengæld er det god træning. Der vil være afdelingere fra nov til marts måned.

Ellers prøver jeg at finde nogle mål for 2011 sæsonen, men det er svært. I år har været min bedste sæson nogensinde med nogle gode/flotte sejre, som bliver svære kan slå til næste år. Derfor er mit mål ikke at gøre det bedre i 2011 end i 2010. Jeg overvejer stadig om jeg skulle prøve start i B klassen og prøve oprykning til A eller den sikre C klasse igen?

Hvis det skulle blive B klassen, så skal jeg ned på max 72 kg og ikke de "fede" 75 kg, som jeg har hygget mig på i år.

Ikke mere for i dag.
God jule og trænings hygge i nov og dec.

Jeg skriver nok først igen i dec med et tilbageblik på 2010.

mandag den 25. oktober 2010

SKADET ;-(

SKADET.

Det går ikke godt for tiden. Hele kroppen er på nedtur, da min achillessene ikke har det særligt godt. Jeg kan løbe ca 2 gange om ugen, men ikke mere end ca 4-5 km pr gang.
I går, søndag, var jeg i haven og her fik jeg desværre ondt i højre skulder. Det gør sindsygt ondt, så jeg er på piller pt. Mit lænd er et andet problem, som jeg de sidste 20 år har døjet med. Lige nu er det også slemt, så mit energi/humør barometer er ikke godt lige nu. Og det blandet med det kedelige efterårsvejr, så............
HELDIGVIS er der rytterfest i FCC på fredag, hvor der skal nydes lidt god mad, drikkes lidt spurt samt fortælles en masse røverhistorie fra 2010 sæsonen.

Min træning er der ikke meget at skrive om. Jeg var ude på 3 timer i lørdags i dejligt blæse vejr heldigvis ikke så meget regnvejr :-)

Peter

søndag den 17. oktober 2010

Til salg: Vinder cykel

Ja. Efter 2 gode sæsoner vil jeg gerne sælge min CUBE. En super fed og god cykel, som har reddet mig mine 2 bedste sæsoner i cykelsporten.

Se den på:http://www.dba.dk/herreracer-cube-litening/id-69009632/

Peter
61607818

tirsdag den 12. oktober 2010

Igang igen.

12 okt 2010.

Nu er den hårde vintertræning startet igen. I lørdags var jeg ude i 2½ time på cyklen, hvor det meste blev holdt i jævnt tempo. Vinden var kold, cyklen ruller ikke så godt og det blæser!!!! Det er en hård tid for ens motivation :-)

I søndags var vi til barnedåb, hvor min lille nevø fik navnet André. Tillykke til ham og hans forældre Michael og Winnie. Det var en rigtigt god dag med masser af mad :-) og hygge med familien. Marcus fik drukket 6 flasker cocio, som hans højdepunkt for dagen. I kirken var der 2 stk dåb, hvoraf den ene var et meget ungt par. Vi havde forventet at Kanal 4/ De unge mødre stod udenfor kirken, men nej......De var der ikke.

Min træning går rimeligt. Jeg har stadig meget store problemer med min achillesse, så jeg kan ikke løbe uden smerter ;-( Derfor bliver det højst til 1-2 gange om ugen af ca 4-5 km let løb.

Nyd det flotte efterårsvejr.

Peter

lørdag den 2. oktober 2010

Lidt nyt.


25 september 2010

Lige en lille opdate:

Min cykelsæson sluttede sidst i august måned, hvor jeg blev nr 2 i Thorsager og endte med 28 point i C klasse. Onsdag den 1 sept. var så mit allersidste løb i 2010, da jeg deltog i FCC's klubcup, hvor vi skulle rundt 8 x Østerbybakken i Trelde.
Jeg vandt efter et meget spændende løb, hvor især de unge U17 ryttere viste flaget flot. Mikkel og Robin var flere gange i udbrud, mens Jes tilsidst kun var ca 300 m fra en stor sejr. Jeg hentede ham først på selve opløbsbakken.
Det var et meget taktisk løb hvor de stærke kiggede på hinanden og ingen fik rigtigt lavet et hul. Et hårdt løb, men en god afslutning på cykelsæsonen 2010.
4 dage senere tog Mie, Marcus og jeg på den helt store ferie til USA. Vi startede i New York, men var også i Atlanta, Memphis, Nashville, Birmingham samt flere andre byer.
Jeg havde fundet et motionsløb på nettet, som jeg ville prøve at deltage i. Det var 5 km løb i Cookeville, som skulle starte kl 7 om morgenen!!! Vi fandt frem til stedet og jeg fik en fin startpakke med energibar, dunk og t-shirt.
Kl 7 præcis startede løbet med både 5 og 10 km løberne samlet. Vi havde 3 store politimotorcykler foran os og vejene var helt spærret af. Jeg lagde frisk fra land og lå faktisk nr 1 indtil ca halvvejs i løbet. Her løb den senere vinder forbi mig, men jeg fik min 2 plads i tiden 17.59 min. Ok tid efter næsten ingen løbetræning i 2010. Jeg vandt en fin medalje, som vinder i age-group 30-39.
Dagen efter var mine ben, muskler m.m..... ALT på mig var ømt. Jeg kunne tydelig mærke, at det var mit første løb i 2010, så jeg var ikke vant til konkurrencefarten.
Et par dage efter fandt jeg et nyt løb på nettet, som skulle starte i Memphis, hvor vi var på det tidspunkt. Det var en 4 miles løb, dvs. ca 6,4 km og denne gang start kl 19.00.
Også her fik jeg en fin t-shirt, denne gang en langærmet.
Jeg fik start nr 8 og blev også nr 8 i løbet. Det var stærkt besat med ca 2000 deltagere. Jeg lå nr 4 indtil ca 2 miles, hvor jeg gik noget ned i fart og endte som sagt nr 8.
Efter løbet var der øl, vand, sodavand, pizza, sandwich m.m til alle løberne. Det var en stor oplevelse at deltage, da løbet startede i dagslys, men endte i mørke. Samtidig var der en fantastisk stemning ude på ruten, hvor beboerne heppede på alle og stod med vandslanger.
Begge løb jeg deltog i var i meget varmt vejr. Det var ca 32-34 grader til begge løb og ekstrem fugtigt luft!!!
Til det sidste løb blev jeg nr 2 i min aldersklasse, så jeg vandt en fin mindeplade.

På hele USAturen har jeg forsøgt at træne bare nogenlunde. De fleste hoteller har haft en fitness lokale, men de har været af meget forskellige kvalitet. Jeg har trænet ca 30 minutter om dagen i snit, mest på sofacykel, lidt på løbebånd, men også stepmaskine. Desværre havde de kun alm. motionscykel på 2 hoteller, mens sofacyklen er mere udbredt i USA.
Det har været lidt mærkeligt ikke at skulle deltage i cykelløbene i september måned. Jeg har savnet min cykel og turene i frisk vejr. Det bliver mærkeligt at komme hjem til kulden efter 3 uger i vejr, som ikke en dag har været under 30 grader. Vi havde kun 1 dag med lidt regn, men det var ikke meget.

Ikke mere fra mig. Nu gælder det snart vintertræningen frem til 2011 sæsonen.

tirsdag den 31. august 2010

Jamen, jamen.........jamen :-)

Min 2010 sæson er slut. Mit sidste løb blev kørt i Thorsager i søndags og jeg blev sørme nr 2!!!! En hel fantastisk afslutning på sæsonen med 1. og 2. plads i de sidste 2 løb.
Alt i alt fik jeg 28 point i C klassen. Min bedste sæson EVER :-)

Selve optakten til løbet var alt andet end perfekt. Siden løbet i Hillerød sidste lørdag havde jeg ikke været ude på min cykel. Det var kun blevet til nogle løbeture samt 1 gang spinning. I lørdags, dvs. 8 dage siden sidste tur, tog jeg en kort rulletur på 1 time inden vi skulle på firmatur i Rebild bakker. Hele lørdagen gik med firmafest fra kl 12 til 24 inden jeg træt gik til ro.
Søndag morgen spiste vi morgenmad på hotellet inden vi drog til Thorsager, hvor starten heldigvis først var kl 12,05.
Under opvarmning var jeg ikke helt på toppen, men måske en stille start kunne hjælpe på det. Starten gik og ret hurtigt kom 4 mand af sted. Jeg kom sammen med en Herning mand frem til udbruddet og vi gav den gas, men desværre blev vi hentet af feltet på slutning af 1. omgang.

På 2 omgang kørte et nyt udbrud på 5 mand, som jeg igen måtte efter. Denne gang var vi 4 mand, men vi kunne ikke lukke hullet. Vi lå ca 25 km inden yderligere 3 ryttere kom op til os og det hjalp, så da vi skal ud på sidste omgang er vi ca 10-11 samlet i fronten.

Den sidste omgang blev en gang rod, hvor der blev rykket i højre og venstre side hele tiden. Jeg prøver at være rimelig køllig og det går fint. Ca 4 km før mål begynder det at regne og ca 2 km før mål, sætter jeg mit angreb ind. Først frem til 2 mand, som havde et lille hul og derefter alene. I de sidste 2 sving tager jeg den med ro for ikke at styrte, så en Vejen mand kommer forbi på opløbet, men jeg holder sikkert min 2. plads.
Super, super løb for mig på en dag, hvor jeg ikke havde specielt gode ben. Jeg led flere gange i udbruddet, men fik kæmpet mig igennem. Nu er jeg B rytter igen, men..........

Ikke mere for i dag. På lørdag drager jeg 3 uger til USA sammen med Mie og Marcus. (uden cykel......snøft)

Se mere på:http://bangsrejseblog.wordpress.com/

God september måned.

Peter

mandag den 23. august 2010

SEJR!!!!!!!!!

SEJR!!!!!!

JAAAAA, Jeg vandt igen et C løb. Denne gang var det C klassen i Hillerød, hvor jeg efter 85 km i udbrud vandt.


Først skal jeg vist lige omkring vores eget licens løb i FCC, som blev afholdt i onsdags. Her blev jeg nr. 7 efter et løb, hvor jeg var meget aktiv. Flere gange var jeg afsted, men havde ikke heldet til at ramme det rigtige :(


Derfor var jeg lidt nede, da jeg følte formen er 100% perfekt. Da der samtidig kun var løb på sjælland i weekenden var det noget ØV. Jeg besluttede mig først fredag eftermiddag, at jeg skulle med til Hillerød næste morgen.


Her er lidt om løbet:


Løbsberetning fra Hillerød.

I lørdags tog jeg den lange tur fra Fredericia til Hillerød for at deltage i cykelløb, da der var tom løbskalender i Jylland. Jeg havde via facebook set, at Lars Aagård fra cycling Langeland havde en ledig plads i bilen. Via et par mails og sms'er fik jeg kørslen på plads, som betød afgang fra Fredericia kl 5, altså op kl 4,15!!!

I Hillerød skulle vi starte kl 9,05 og vi skulle ud på 6 x 18,2 km, dvs. i alt 109 km på deres post cup rute. Vi var et stort felt på 60 C ryttere og 14 dameryttere på smalle veje.

Første omgang var meget hektisk med ryk på ryk, men jeg prøvede at spare på kræfterne til senere i løbet.
På 2. omgang kom jeg af sted i et 6 mands udbrud med Fredrik Sejstrup fra Odense samt 4 ryetter fra Sjælland. Vi fandt hurtigt ind i et godt samarbejde, som holdte indtil målstregen.

Efter 85 km i udbrud nærmede vi os målet og det hele skulle afgøres mellem os. Jeg overvejede flere gange hvordan den kage skulle skæres, da vi havde side/modvind på de sidste 1000 m. Ikke optimalt for mig. MEN alligevel forsøgte jeg mig ca 800 m før mål med ALT var der var tilbage i benene. Jeg kiggede flere gange tilbage, men selv med mælkesyre i hele kroppen, kom jeg først over stregen som sikker vinder af C klassen!!!!

Dejligt med en sejr efter 2 uheldige løb i Herning og Fredericia, hvor jeg havde benene til noget bedre, men manglede det sidste held/dygtighed.


Næste løb og samtidig det sidste løb i 2010 sæsonen bliver i Thorsager på søndag. Målet er ..........., ja alle mål er opfyldt for i år, så........lidt hygge i C klassen, måske :)

Jeg kunne godt stille til start i B, men da jeg skal til firmafest lørdag aften med fri bar, så........


Vi ses på landevejen.


Peter

mandag den 16. august 2010

Nedtur....

Ganske kort fra weekendens løb.

Lørdag i Herning.
101 km, hvor jeg var meget tæt på en sejr. Jeg var med i udbrud i ca 50 km, men blev hentet ca 3 km før mål. Det var noget værre LORT. Efter løbet var jeg helt nede og havde ikke lyst til mere cykelløb i år :-(
Vi havde 41 km/t i snit på 101 km. Jeg blev nr 31.

Søndag eftermiddag var der gadeløb i Esbjerg og mit humør var tilbage. Jeg skulle starte med B, JUN, H40 og min egen C klasse i et felt. Vi skulle ud på 30 omgange a 1,4 km, dvs. 1 times løb.
Selve løbet gik fint selvom det selvfølgelig var hårdt. Jeg var med i nogle udbrudsforsøg, men endte som nr ca 13-14 stykker. Godt tilfreds efter løbet.

På onsdag gælder det vores eget FCC cykelløb, hvor jeg håber på et godt resultat. Det bliver dog meget svært, da vi kun skal køre 80 km. Jeg håber på at ramme det rigtige udbrud og selvfølgelig går jeg efter en sejr!!!! Drømme har jeg lov til :-)

SLUT

fredag den 13. august 2010

Nr 2 til klubcup

Lige en hurtig op date fra løbet i onsdags.

Vi skulle ud på 6 x ca. 9 km på en rimeligt flad rute. Vi var 11-12 stykker til start og der blev kørt meget taktisk i starten af løbet. Alle havde et øje på hinanden, da vi er rimelig jævnbyrdige. Ialt var vi ca 40, men delt op i A,B og C grupper.

Jeg forsøgte flere gange, men kom først afstedomg. før mål, hvor jeg kørte frem til Karsten O. Vi fandt ind i et godt sammenarbejde, som blev endnu bedre da Torlief kom frem. På de sidste 2 omgange fik vi et godt hul, så det skulle afgøres mellem os 3. Jeg forsøgte ca 1000 m før mål, men kom desværre ikke af med Torleif, så han vandt en sikker sejr foran mig.
Super god træning, hvor jeg ikke var helt tilfreds med benene. Måske fordi jeg løb en lille løbetur om morgenen?
Til gengæld ramte jeg det rigtige udbrud og var også stærk i udbrudet.

Nu glæder det Herning i morgen formiddag. Målet er klar. Jeg vil på podiet :)

God vind til alle.

Peter

mandag den 9. august 2010

Klar til cykelløb igen :-)


Nu gælder det igen!!!!

På lørdag starter efterårssæsonen med løb i Herning. Det er en rimelig fald rute med kun en enkelt bakke på. Vi skal ud på 97 km/ 3 omgange.
Sidste år blev jeg nr. 3 i C klassen, så målet er top 3 igen. Formen føles god, men det er altid svært til det første løb efter en lang sommerpause. Alle er tændte og klar til RACE!!!

Onsdag aften får jeg mulighed for at teste benene i FCC's klubcup. Her er planen er benene rigtig skal på hårdt arbejde og hvor sejren ikke er det vigtigste.

I weekenden var jeg til PDR både Vejle, Odense og Middelfart etaperne. I Odense, hvor jeg cyklede frem og tilbage, deltog jeg også i et par cykelkonkurrencer. Jeg vandt den ene og var heldig at komme på podiet sammen med kyssepigerne og Matti Breschel.
Jeg skulle køre 5 minutter på Alpe d' Huez = meget ømme ben!!!
I dag, mandag, er mine lår og hofter meget ømme, så den står på hvile inden onsdagens klubcup. Ialt fik jeg kørt 142 km til og fra Odense, men bla. 15 km traktorpace på landevejen hjem fra Odense. Den kørte 42-43 km konstant.

Ikke mere i dag.

Ses derude på landevejen.

Peter

fredag den 30. juli 2010

Lidt nyt

En god lang sommerpause er snart slut inden årets sidste løb starter. Jeg har kun Herning, Fredericia og Thorsager tilbage inden vi drager til USA.

Jeg har trænet fint det meste af sommeren, så jeg er meget spændt på formen til Herningsløb den 14 august. Jeg tror på top 3, men de andre i C klassen har også trænet hele sommeren, så....

Lidt nyt om min løbeskade. I onsdags løb jeg min første løbetur i 11 uger!!! Det gik godt selvom det var meget hårdt. Jeg er virkelig savnet disse løbeturer!!!
Jeg løb ca 2,5 km og jeg mærkede ikke meget til skaden. Mine nåle i øret har virkelig hjulpet meget.
Første store løbetest bliver DHL stafet den 17 august på 5 km., det er dagen før FCC's eget løb. Det betyder at DHL stafet bliver ren jog for mig, da jeg gerne vil vise flaget på hjemmebanen.

Ikke mere i dag.

Peter

onsdag den 7. juli 2010

1. del af sæsonen er slut.

I Søndags var jeg til det sidste cykelløb inden sommerferien. Vi skulle ud på 108 km i Skive, hvor vi havde samkørsel med junior klassen.

Jeg prøvede nogle forskellige forsøg undervejs, men ramte desværre ikke dagens udbrud. Det blev derfor et lidt kedeligt løb, men på de sidste kilometer fik jeg rykket mig fri, så jeg kunne blive nr 7. Desværre blev jeg hentet af 2 ryttere ca 50 meter før mål, men ellers var jeg godt tilfreds. Vejret var perfekt cykelvejr og vi havde 39,5 km/t i snit samt 1 point på kontoen.

Selve optakten til løbet var ikke perfekt, da jeg havde leget flyttemand hele lørdagen. Mine ben var meget tunge og ømme, så jeg fik vist det optimale ud af skiveløbet :-)

I fredags var jeg til gadeløb i Rødding. Her var jeg med i elitefeltet som bestod af A,B, C og junior ryttere. Det var et meget lokalt løb, så der var flest fra Vejen cykelklub. Ruten var ca 1 km lang og med 6 sving, så det blev "lidt" hård. Selve løb gik godt, da jeg blev nr 5.

Nu er der sommerferie frem til 14 august, hvor næste løb er i Herning. Planen er lidt god træning i juli måned inden sidste del af sæsonen skal køres. I år bliver denne del noget kortere, da jeg stopper sæsonen 1 september pga USA rejse i hele sept. måned. Dvs at jeg kun har 3-4 løb tilbage i 2010. Målet for disse løb er 1 top 3!!!!!! Og gerne i Fredericialøbet midt i august.

Mht min skade, så føler jeg endelig at det går lidt fremad. Min akillessene er ikke mere så øm, så måske kan jeg i næste uge prøve at løbe bare 1 km.? Jeg håber!!!

God sommer til alle.

Peter

tirsdag den 29. juni 2010

SOMMER :-)

Yes, nu er vejret endelig blevet dejligt!!! Det blev også udnyttet i weekenden, hvor det blev til 2 gode og hårde træningspas.

Lørdag formiddag havde Jerone lavet en 140 km tur omkring Egtvedpigens grav, så det var lig med mange hidsige bakker bla. sluttede vi af med Gl. kongevej(AV mine ben) i Vejle :-)
På alle bakkerne blev der lukket op for gassen, så det blev et godt træningspas.

Søndag kørte jeg 90 km, men det var lidt mere roligt, dog også mange bakker bla. Munkebjerg.

I den kommende weekend gælder det Skiveløbet inden 1 del af sæsonen er slut. Heldigvis kommer der tdf fra på lørdag, så det skal nok gå!!!

Målsætning til Skive: Top 3. Ja, måske højt sat, men jeg går efter det :-) Dog bliver det et anderledes løb, da vi skal køre med juniorklassen. Jeg tror derfor at starten bliver noget vild, da de er kendt for højt tempo i starten, så jeg må nok være godt varm inden start.

SKADE:

Mht min achillessene, så går det rigtig SKIDT ;-( Jeg har ikke kunne løbe i 1½ måned, så det ser ikke godt ud. Jeg har prøvet forskellige læger m.m. og pt. prøver jeg nåle i øret. Jeg håber på bedring snart. Heldigvis mærker jeg ikke meget til skaden på cyklen.

God træning til alle.
Peter

torsdag den 24. juni 2010

DM i Hedensted.


Hej

I Søndags var jeg til veteran DM i Hedensted. Vi var et felt på knap 50 stærke ryttere fra både A, B og C samt nogle D ryttere, men flest B og C ryttere. Vi skulle ud på 126 km, 6 omg. i alt på en lettere kuperet rute, som ikke var vild hård.
2 minutter inden starten begyndte regnen desværre at vælte ned og det fortsatte hele løbet, dog med få pauser i tørvejr. MEGET kedeligt cykelvejr og glatte veje :-(

Min plan var at følge feltet de første 3 omgange, hvorefter jeg ville prøve noget. Jeg fulgte planen perfekt, så vi var samlet inden de sidste 3 omgange. Jeg kom af sted i forskellige udbrud, men alt blev kørt ind.
På næstsidste omgang skete der virkelig noget, da 4 mand kom af sted. Jeg kom med i 2. gruppe på 5 mand. Der blev virkeligt kørt stærkt, da vi kører 3 minutter fra feltet på sidste omgang!!!Vi henter 2 ryttere fra fronten til sidst, så vi kan kører om 3. pladsen. Jeg prøve lidt til sidst, men der er udsolgt.
Alt i alt et super kørt løb fra min side. Nr 9 til DM. SUPER stærk i dag.

Nu er der 14 dage til næste løb i Skive, hvor en sejr kunne være dejligt.

tirsdag den 15. juni 2010

Vindblæst cykelløb i Vejen.

Hej

Siden sidst har jeg kørt flere forskellige steder. Torsdag klubmesterskab i FCC, nr 3, derefter Vejen licens løb, nr 38 og til sidst søndag motionsløb på munkebjerg, nr 4.

Klubmesterskab. 1 afd. rundstrækning tæt ved Børkop.
Jeg forsøgte nogle gange, men sov lidt i timen, da Torleif og Kurt kørte væk. Jeg troede lidt for meget på vores D ryttere, men de var desværre kolde. Øv, øv. Vi kørte i regnvejr hele løbet. 42 km ialt. (10 x 4,2 km)

Lørdag. Licensløb i Vejen. Ingen regn, men til gengæld blæste det 15 sek/m. Det blev derfor et hårdt løb pga vinden selvom ruten var helt flad. Det blev ikke mit løb. Jeg forsøgte en del på 2. omgang, men det lykkes ikke. I feltet spurt holder jeg mig tilbage, da jeg ALDRIG bliver sprinter. Nr 38 og sidst i feltet. Flot, ikk!!! Det blev gode 91 km med 40 km/t.

Søndag morgen tog jeg til Munkebjerg Classic, som er et motionløb på 100km. Et specielt løb med masterbil de første 65 km, hvor efter løbet er frit. Dvs. total cykelløb med politibil foran. Undervejs er der flere forskellige spurter, så man kan vinde en spurttrøje. Jeg genvandt spurt nr 3 i år, så det var super. Det var en flot blå trøje. Samlet blev jeg nr 4 i løbet. Vi var 5 som kørte sammen efter munkebjerg og vi kørte stærkt!!! 3 minutter foran de nærmeste på kun 25 km. Ialt fik jeg kørt 142 km denne dag.

På søndag gælder det DM for veteraner i Hedensted. Det bliver på en hård rute, men lige noget for mig. 126 km ialt i H30 feltet, som er en blanding af C, B og A ryttere. Jeg drømmer om sejr, men det bliver meget svært. Målet er top 10.

mandag den 7. juni 2010

JFM i Horsens.


ØV, øv og atter øv!!!

I går var jeg til jysk fynske mesterskaber i Horsens i C klassen og jeg havde virkelig sat næse op efter noget stort.

Løbet startede stille og roligt, da der kom nogle små udbrud af sted på 1 omg, men det blev hurtigt samlet igen. På 2 omg, ca midtvejs, kørte jeg mig frem i feltet og forsøgte med det samme. Jeg fik hurtigt et pænt hul alene, men jeg kiggede hele tiden tilbage, da jeg gerne ville have nogle flere med. Det skete også efter ca 3-4 km alene. Vi var på det højeste ca 12-13 mand i gruppen, men rutens hårdhed gjorde at vi kun var 8 mand på sidste omgang.
Her knækkede gruppen desværre på den hårdeste bakke og 2 mand fik hul. Dem så vi ikke mere, mens vi andre 6 skulle slås om 3. pladsen. Inde på opløbet blev vi desværre blandet med H40 feltets spurt, så det blev noget værre LORT. Derfor rullede jeg bare i mål til 7.plads.
Jeg var noget skuffet, da benene var til mere.
111 km, snit 40,0 km/t, ca 1250 højdemeter, ca 75 km i udbrud, alt i alt en hård søndag i Horsens.

Næste løb er Vejen på lørdag. Det er desværre ikke min rute, da den er flad. Vi plejer at komme hjem sammen med mindre vi får lidt vind til lørdag.
Målsætning: Jeg skal i udbrud undervejs, men oddsene er dårlige pga ruten.

Søndag gælder det måske motionsløb på Munkebjerg.

Slut for i dag.

fredag den 4. juni 2010

Solskin :-)

Yes, endelig godt vejr i Danmark igen.

På søndag er jeg top klar til Horsens, hvor jeg vinder!! Måske ikke, men jeg er toptændt. Nu håber jeg bare på diamanter i benene og ikke som i dag, hvor jeg har 2 meget tunge ben.

Gårsdagens træning blev lagt kl 5-7......om morgenen. Det var meget tidligt, men jeg havde en træningsaftale med Morten Lambert fra VCK. Resten af dagen var jeg "lidt" træt og det koster måske i dag?

Lørdag bliver højst til 1 times rulletur inden jeg skal hjælpe med Rands Fjord løbet, til Taekwondoklubbens 35 års jub samt besøg om aftenen. Puha....jeg får travlt.

God weeekend.

tirsdag den 1. juni 2010

Hård rute i Randers

I lørdags var jeg til cykelløb i Randers. Vi skulle ud på 8 x 11 km på en meget hård rundstrækning med 2 gode bakker på. Især golfbakken var lang og hård, vel ca 1000 m indtil toppen.

Vores felt startede meget stille og roligt, så 3 mand fik hurtigt et hul og de holdte helt hjem. I feltet var det op og ned i fart. Vi kunne nemt have fanget udbruddet, men enigheden var ikke god.
Flere gange kom forskellige udbrud af sted og på 4 omg. knækkede feltet i 2 dele, men desværre blev der samling igen på 5 omg.
På 6 omg. var jeg alene af sted i ca 11 km, men blev desværre hentet 8 km før mål. ØV, men jeg forsøgte noget. Nr 18 blev jeg i løbet.

Det positive er at jeg var blandt de stærkeste, så det tegner godt til Horsens, som måske er endnu hårdere. Ruten i Horsens har 250 højdemeter pr. omgang, som er 22 km og vi skal rundt 5 gange. Det gælder medaljer denne gang, da vi har JFM mesterskaber. Sidste år fik jeg bronze til JFM, så jeg er tændt!!!

Lidt negativt er, at min akillessene stadig er meget øm. Det ser ikke godt ud, selv efter 14 dages løbepause. Jeg har aldrig haft så store problemer med den. LORT!!!

Ikke mere i dag.

Peter

PS. ENDELIG bliver det sommervejr!!!!

mandag den 24. maj 2010

Nr 14 i Hammel.

2. Pinsedag var det den klassiske rute i Hammel med 3 gange Pøt Mølle.
www.dmi.dk havde lovet tørvejr, men det blev det ikke. Vi fik både regn og god blæst, så der kun kom ca 30 mand gennem løbet. (vi var 81 til start)

Jeg var helt passiv på 1 omg, mens jeg forsøgte en del på 2 omg, men den gik ikke i dag. Alle ville med, så jeg mistede lidt modet samt det begyndte at regne. Sidste gang på Pøtten blev jeg lukket inde og feltet knækkede. Jeg sad nu i 2 gruppe og var godt smadret. Til sidst laver jeg mit sædvanlige ryk og kommer ind lige før min gruppe til 14. plads. 1 point på C kontoen. Det var godkendt i det vejr.

Næste weekend gælder det Randers på lørdag, mens søndag er cykelløb fri.

søndag den 23. maj 2010

SEJR!


YES, jeg vandt i Silkeborg.

Inden løbet var mine forhåbninger ikke så store, men det hele gik bare perfekt. Vejret var perfekt, 25 grader, let vind og god rute!!

Vi skulle ud på 3 omgange, 105 km i alt. Hele 1. omg. sad jeg bagerst i feltet med stort overskud. Jeg havde super ben, så da der tidligt på 2. omg kommer 5 mand afsted, måtte jeg længere frem i feltet. Vejle og Vejen bakkede af, så jeg måtte afsted enten alene eller sammen med et par stykker.

Da vi ramte en af bakkerne på ruten lavede jeg et godt ryk, og kom alene afsted. Jeg havde håbet på 1 eller 2 mand med, men jeg kom alene frem til 5 mandsgruppen efter en jagt på 2-3 km. Efter lidt hvil kørte jeg med rundt og vi fik et godt samarbejde igang. Da vi nærmer os ca 1500 m før mål rykker jeg og slår hullet, hvorefter de bare gælder om at æde sig selv 110%. Jeg holder hjem og kan løfte armen til sejr!!! Ca 50-55 km i udbrud og 40,5 km/t i snit.


Det var en gentagelse af sidste års løb, hvor jeg også vandt C klassen i Silkeborg, så det er vist min rute. Sejren har også opfyldt mit sæsonmål for 2010, så der skal sættes et nyt.


I morgen gælder det Hammel, hvor jeg tidligere er blevet nr 2 for ca. 5-6 år siden. Vi skal desværre kun køre 88 km, så det bliver svært, da alle vi være friske på den korte distance. Målet er at ramme det rigtige udbrud igen!!!


God pinse.


Peter

onsdag den 19. maj 2010

Skadet!!


Hjemme igen!


Ja, det skrev jeg også for 14 dage siden, hvor vi kom hjem fra Gardasøen. Men denne gang er vi netop hjemvendt fra det meget varme Egypten. Jeg var afsted med hele svigerfamilien på en rigtig hyggelig badeferie ved det røde hav. Vi havde perfekt vejr med alle dage +35 grader i skyggen, så det var meget varmt. Allerede kl 9 om morgenen var det over 30 grader.


Træningen i Egypten var selvfølgelig uden cykel (snøft, snøft), så jeg fik løbet nogle ture på hårdt underlag, som måske har givet mig en alvorlig skade. Min akillessene er total smadret pt, så jeg kan ikke gå normal. I morgen skal jeg til behandling og det SKAL bare virke.

Jeg fik også trænet 3 x 1 time på motionscykel i et MEGA varmt rum. Her drak jeg hver gang 1,5 liter varm på 1 time!!!!


Hjemme i Danmark har jeg udover min ødelagte akillessene også fået diarre, så det går ikke helt efter bogen. Derfor har jeg også sat mine mål ned for den kommende weekend.


På lørdag gælder det Silkeborg, mens mandagen er den klassiske rute i Hammel, hvor vi skal en tur på Pøt Mølle bakken. Målet er bare god træning og gerne med feltet hjem. Sidste år vandt jeg i Silkeborg, så der håber jeg igen på en god figur, men........sygdom, skade og ferie er ikke den bedste optakt. Hammel ruten har jeg tidligere også kørt godt på, så jeg håber......og drømmer om en god weekend. Selvtilliden er desværre væk!!!


Søndagen står i familiens tegn, da vi skal holde Marcus's 8 års fødselsdag. Utrolig, som tiden flyver, dvs. om 10 år kan han køre sin gamle far til cykelløb :-)


Jeg skriver igen efter pinseløbene.


Peter.

søndag den 9. maj 2010

Varde løbet

Nu rejser jeg til Egypten i 8 dage sammen med familien og svigerfamilien. Det bliver dejligt med sol, strand og sommer :-)

I dag var jeg til cykelløb i Varde. Vi skulle ud på 110 km på en helt flad rute. Jeg førsøgte mig undervejs, men benene var ikke helt skarpe, så jeg blev nr 36 da jeg ikke kørte spurten. Jeg forsøgte den velkendte med at stikke ca 2 km før mål, men jeg døde lidt i vinden samt benene ikke var gode, så i sidste sving kom feltet forbi mig :-( ØV.......

Vi kom hjem med 41,5 km/t i snit, så der var fart på.

Nu skal jeg genvinde lidt motivation i Egypten, så jeg kan blive skarp igen sidst i maj måned.

God træningsuge til alle jer med cykel :-)

Peter
PS. Jeg har løbeskoene med på ferie!!

onsdag den 5. maj 2010

Igang igen.

Efter lidt sygdom er jeg kommet på højkant igen. I dag løb jeg første tur i 14 dage og det var med noget stive ben. Tempoet taler vi ikke om ;-(

Næste uge kommer til at stå i løbets tegn, da jeg skal med svigerfamilien til Egypten. Vi skal 8 dage til Hurghada, hvor det er meget varmt. Mit mål for turen er afslapning, billig massage, gode løbeture samt det vigtigste INGEN maveproblemer!!!!!!

Slut

tirsdag den 4. maj 2010

Gardasøen 2010

Et sammendrag fra uge 17 ved Gardasøen.

Jeg var sammen familien taget på træningsuge ved gardasøen sammen med en stor flok fra FTT og FCC. Vi var meget heldige med vejret, som gav os høj sol hver dag. Kun tirsdag formiddag var det overskyet, men om eftermiddagen kom vi igen op på 27-28 grader!!

Selve træningen gik super. Jeg fik kørt 780 km på 7 dage, 9500 højdemeter, så kroppen var lidt træt til sidst. Vi havde desværre et par uheld, da både Rene og Casper styrtede på cyklen. Casper brækkede sin lillefinger, mens Rene slap med asfalt eksem.

Ugens højdepunkt var vores cykelløb på Prada. Et løb på ca 21 km fra Garda by til toppen af Prada i 1050 højdemeter. Jeg var forsvarende mester, men der var stærk konkurrence denne gang. Efter de første træningsture kunne jeg se at især Torleif, Jerone, Simon, Torsten og Kurt ville give mig god modstand. Torleif kørte med stort overskud, mens jeg led de første dage, så han var min favorit til løbet. Aftenen før løbet spillede jeg på top 3:
Torleif, mig og Torsten, som virkede stærk i år.

Onsdag kl 11.30 gik starten og som altid stak Karsten Olsen fra start. Han fik selskab af Andy inden der blev samling på tropperne igen. Herefter blev der stukket i højre og venstre side, men hele tiden kommer folk med. Især Torleif forsøgte meget med Kurt, Mikkel og mig var hurtige på hjul, hvorefter det gik i stå og resten af banden kom op. Efter ca 7 km sidder vi ca 9 mand, hvilket ikke er set før.
Op imod by nr 2 kommer Torleif endelig af sted alene. Vores samarbejde i gruppen går ikke godt, så han øger hele tiden. Min plan var først et angreb efter den sidste by, men det ser svært ud pga Torleifs store forspring( ca 40 sek). Jeg var begyndt at indstille mig på, at vi skulle slås om 2. pladsen med Mikkel og Kurt, som begge var meget hurtige i deres antrit.

Da vi mangler ca 6-7 km til toppen rykker jeg med alt hvad jeg har. Hurtigt får jeg hullet til Jerone, Kurt og Mikkel. Efter lidt tid kunne jeg skimte Torleif fremme og min jagt bliver sat ind. Inden det hårde skovstykke får jeg tiden 16 sek, men det var hårde 16 sek, som først bliver lukket i selve Prada by ca 1000 m før toppen.
Torleif prøver kontra med det samme, men jeg er på hjul hele tiden. I spurten, som jeg åbner, har jeg den bedste fart og vinder sikkert i 51.30 min. Jerone bliver nr 3.

Se lidt fra løbet på:

www.youtube.com/watch?v=R2jnY5GiyAo

En super uge. Se billeder på:

http://picasaweb.google.com/peterbang73/GardasEn2010#

Søndag tog jeg til Nyborg. Her blev jeg nr 25 i C, 40 Km/t i snit på 90 km. Jeg var aktiv i forskellige udbrud, men manglede igen det sidste held.

Mandag blev jeg syg, måske pga en hård træningsuge eller pga vejrskiftet fra 28 g til 15 g herhjemme?? Nu skal jeg bare blive rask igen..

Slut fra Pradamesteren 2010.
Peter
Gardasøen 2010.

En super tur i flot sommervejr omkring Bardolino.
Her er et billede fra toppen af Prada, hvor vi kørte race onsdag middag. Jeg vandt 2010 udgaven efter et hårdt og tæt opgør med Torleif fra FCC.

Der kommer en længere beskrivelse senere.

tirsdag den 20. april 2010

FERIE!!!

Jubiiiii, nu er det snart ferietid.

På fredag drager jeg til Italien sammen med familie og det meste af FCC og FTT. Vi bliver vist ca 80-90 ialt .
Mit mål med træningslejren er nogle gode træningskilometer samt et sjovt Pradaløb om onsdagen. Jeg får virkelig hård kamp i år, så det bliver spændende!!!

I weekenden var jeg til dobbelt løb i Rødekro og Sønderborg. Det var 2 meget hårde løb pga vinden, da begge ruter ellers ville være nemme. Vinden betød ALT i begge løb, så derfor endte jeg begge dage i 2. gruppe. Det blev til nr 13 (1 point) og nr 17 om søndagen. OK tilfreds, men så heller ikke mere. 96 km lørdag og 104 km søndag.
Lørdag sad jeg forkert i vinden, mens min plan om søndagen ikke gik efter planen. Jeg vil være passiv på de første 2 omg, men her kørte udbrudet :-(

Næste løb bliver måske Nyborg 2 maj.

Nu gælder det Gardasøen!!!!

torsdag den 15. april 2010

Hjørring 1.cykelløb

Så startede sæsonen i søndags på en hård og forblæst rute i Hjørring. Vi skulle ud på 5 x 21, 7 km, dvs. 107 km i alt.

Inden starten var jeg ikke helt i gear, da jeg havde glemt min energidrik, som jeg altid drikker inden starten. Måske derfor var jeg noget useriøs under løbet, da jeg sad bagerst i feltet og hyggesnakkede med de andre. DUMT, da det kostede mange kræfter!!!!

Selve løbet startede lige på, så allerede fra start blev der kørt stærkt. Dame A rytterne startede også med os, men inden de første 1000 m var første dame væk og der gik ikke lang tid inden de alle var væk.
Vores løb blev præget af sammenblanding med juniorfeltet, da vi hentede deres felt på 1. omgang. Herefter var det noget rod indtil ca 2 omg. før mål. Jeg blev faktisk sat tilbage på et tidspunkt, men lukkede heldigvis hurtigt hullet op til C igen.
På sidste omgang kommer vi ca 13 mand af sted og her skal vinderen findes. Til sidst kører først 3 mand, så 2 mand inden jeg kommer af sted med Morten fra Vejle. Vi holder næsten hjem og jeg bliver nr 7 :-)

Jeg er meget tilfreds med denne start, som gik meget bedre end jeg havde regnet med. Nu er det næste mål en podie plads, som gerne må komme den kommende weekend.

Ellers kan jeg fortælle, at træningsniveauet er højt i Fredericia. Tirsdag aften var jeg til licens træning og vi var 16 mand!!! Og jeg skal lige love for at der blev kørt stærkt. Jeg havde mine problemer undervejs!!! Især Kurt "Bonnen", Morten A og Torleif har gode ben pt.

Denne kommende weekend er der dobbelt løb i Rødekro og Sønderborg. Vinden får igen en stor faktor, tror jeg så det tegner til sidevind igen. Mit fokus er mest på Rødekro, men generelt er målet, at sidde med i finalen til sidst i begge løb. Jeg drømmer om podie plads.

Til sidst kan jeg fortælle, at jeg løb min første løbetur i 14 dage forleden. Uha, som ens løbeform forsvinder hurtigt. Jeg vil prøve at holde det på mindst 1 gang pr. uge.

Ikke mere i dag.
Peter

onsdag den 7. april 2010

Sæsonstart

Nu nærmer jeg mig sæsonstarten!!!
På søndag stiller jeg til start i årets første race i Hjørring i C klassen. 107 km med start og mål i Bjergby, så jeg regner med lidt bakker på ruten, hvis byens navn bare passer lidt?

Påsken gik med nogle gode lange træningsture om formiddagene. Torsdag var vi i Holbæk, hvor jeg løb en lang tur på over 1 time ;-( . Jeg kunne godt mærke mine ben dagen efter, da jeg har droslet meget ned for min løbetræning.
Fredag til mandag fik jeg kørt nogle gode ture sammen med FCC/FTT. Vi kørte bla. et del bakker, så jeg er stadig ikke kommet helt op i gear igen.
I dag (onsdag) kørte jeg 2 timer alene, men der var ingen saft/kræft i benene. Jeg må tage det roligt inden søndagens løb, hvis jeg skal komme med feltet hjem.

Ang. søndagens løb, så er min målsætning ikke særlig stor.

1. Jeg vil gerne med feltet hjem.
2. Jeg vil gerne i udbrud undervejs.
3. Jeg skal ikke i asfalten.

Det er mine mål til på søndag. Jeg tror min form er på ca 80-85 %, så i maj/juni måned skulle jeg gerne ramme topformen.
Jeg mangler noget træning i de korte ryk samt at sidde i et felt igen, men skulle gerne komme i løbene.

Om ca 2½ uge drager vi til Italien, hvor jeg skal træne ved Gardasøen sammen med FTT/FCC. Vi bliver vistnok omkring 70-80 stk, så det tegner til en god tur.
Onsdagen er selvfølgelig højdepunktet, da det gælder Prada løbet på ca 23 km. Jeg har vundet det 5 gange, men får stor konkurrence i år. Især fra Torleif, som jeg får meget svært ved at slå, da han er meget stærk på stigningerne samt vejer ca 10 kg mindre end mig ;-(
Jeg vil lave en sjov odds på Prada løbet.

Odds 2,00 Torleif og mig
Odds 2,50 Kurt S, Simon GB, Jerone (han er stærk på sine tunge crosscykel, så.....)
Odds 3,70 Torsten, Jes, Andy, Mikkel
Odds 5,80 Karsten O, Michael B

Hvem har jeg glemt? Skriv en kommentar!!!!

Det bliver sjovt i år............... og meget hårdt. Måske kommer vi under 50 minutter??

God træning og sæson til alle.

Peter Van Bang

PS. Fabian Cancellara var f..... sej i søndags!!! Klasse rytter, hvem der bare havde hans hjerte, lunger og ben!!!

mandag den 29. marts 2010

Træningslejr i Silkeborg

Træningslejr i Silkeborg.

Jeg er netop hjemvendt efter en lille træningsweekend i Silkeborg sammen med FCC. Vi var meget heldige med vejret, da vi kun fik 15 minutter med nogle dråber regn fredag eftermiddag. Resten af weekenden så vi ikke regn til gengæld fik vi lidt vind, fandt nogle gode bakker samt et hav af punkteringere :-(

Ialt blev det til ca 380 km fra fredag til søndag. Det blev til nogle gode føringere i fronten samt lidt race undervejs, bla. kørte jeg 1½ omg. alene på Sønder vissing ruten. AV, det var lidt hårdt :-( MEN jeg kom først rundt!!!!

Jeg tror formen er fin, men det er meget svært at vurdere inden jeg igen sidder i et C felt igen. Jeg havde rigtig gode ben i denne weekend, men jeg havde også min Red Bull cykel med, som ruller noget bedre end min vinterracer.

Vi nærmer os påske, som giver nogle gode fridage samt de store forårscykelløb i TV. På søndag gælder det Flandern Rundt, hvor jeg hepper på Saxo bank rytterne eller S. Devolder, som kan vinde for 3. gang i træk, men mon ikke Matti også vil lege med?

Ikke mere for denne gang, men om ca. 1 måned sidder jeg ved Gardasøen og det GLÆDER jeg mig til.

God træning til alle. Foråret er kommet.

Peter

søndag den 14. marts 2010

Viking cup

Endelig lidt forårsvejr i luften. I LOVE IT........(med Ole Henriksen stemme)

Lørdag deltog jeg i FTT's interne Viking cup, hvor jeg blev nr 4 på en rute ala Paris-Roubaix. Vi skulle køre 4 x 10,5 km på en hård rute med 2 stykker med grusveje. Ruten var meget tung pga smeltet sne fra den sidste uges tøvejr, så det blev en hård dag. Jeg havde planlagt det som et hårdt træningsløb, så inden starten havde jeg allerede kørt 2 timer.
Starten gik og ret hurtigt kommer 4 mand afsted (bla. Simon GB, som "skulle" starte stille på 1. omg....NOT!!) Jeg lukkede hullet op til de 4 ryttere alene, men det kostede mange kræfter på min tunge MTB cykel.
På 2 omg. falder jeg af igen og er alene indtil sidste omgang, hvor 2 ryttere kommer op til mig. I mål bliver jeg som sagt nr 4, da 2 fra fronten var væk. Kurt Sørensen vandt foran Torleif, Søren og mig.
Ialt fik jeg kørt 4 timer.

Søndag blev en stille tur sammen med FCC. Det var en blandet flok ryttere som stillede til start kl 10, så det blev en hyggetur rundt i trekantsområdet med nogle gode bakkespurter, hvor benene blev testet. Igen i dag blev det til 4 timer, men denne gang på vinterraceren, som ruller 100 gange bedre end min MTB selv med indlæg m.m.

God træningsweekend i godt vejr. Til sidst blev dagen sluttet af med at FCK vandt 2-0 over Brøndby!!!!

tirsdag den 9. marts 2010

Lidt mere sne.....

Marts måned er endelig startet, men vi har ikke set meget til foråret........endnu!!

Lørdag formiddag havde jeg planlagt en god tur sammen med klubben, men et stort snefald fredag aften ødelagde de planer. ØV!!! Jeg prøvede en kort tur, men det var lidt for spændende!!
Derfor blev weekendens træning ikke helt efter planen, men jeg fik cyklet nogle timer. Min form er ikke helt, hvor den skal være pt, da jeg stadig mangler nogle gode lange landsvejsture.

Da vi nærmer os sæsonstarten er jeg stoppet med styrketræning, dels pga. det, men også fordi jeg ikke har tiden til det mere. Hver mandag har jeg 2 hold spinningstimer og det giver ikke plads til styrketræningen.

Den kommende weekend håber jeg på snefri, men DMI lover igen sne op til weekenden og det spiller TOTAL MINUS!!!!

tirsdag den 2. marts 2010

Hård lørdag.

Yes, Sir!! :-)

Jeg er kommet godt igang med min lørdagstræning. Denne lørdag kørte jeg 3.3o time med FTT/FCC med nogle gode intervaller, hvor jeg led på min mtb. Hjemme igen til lidt hvile inden jeg kl 17-20, hvor jeg kørte 3 timers spinning. Ialt 6½ time denne lørdag, så kroppen var godt brugt ;-(

Formen er godt på vej op, men jeg halter lidt efter især Simon GB, som virkede træner igennem til denne sæson. Han kørte monster stærkt i lørdags, så han er dark horse til Prada uge 17. Odds 1,50 pt.

Mit løb blev holdt lidt nede pga det fine cykelvejr, men måske næste weekend alt efter vejr og vind.

Vores fællestræning lørdag og søndag er et stort hit i år. 25 lørdag og 12 søndag, så et flot deltagere antal. Nogle kommer på Mtb , cross eller vinterracer, så det er lidt svært at vurdere ens styrke, når cyklerne ruller meget forskelligt. Jeg håber min cykel ruller dårligt, så jeg er flyvende til foråret. Jeg drømmer!!!!!!

Ellers rundende jeg lige en fødselsdag i søndag. Hip, hip og x antal........jo, jeg er snart gammel!!!

Hygge.

onsdag den 24. februar 2010

Min kære søn.


Her er Marcus, 7 år, dec måned 2009.

SEJR!


Årets første sejr :-)
Jeg var lørdag middag på shoppetur sammen med familien i Bryggen i Vejle. Her havde Kvickly en lille cykel konkurrence, hvor man skulle køre hurtigst på 1 km.
Jeg kørte 1 km på 55 sek, som var nok til sejr!!! Jeg vandt en kondicykel, som svigerfar har overtaget.
Billedet er fra sommer 2009 og ikke fra Bryggen.
PS. Det sner igen, igen i Fredericia. Jeg er netop hjemvendt med sne i hele hovedet efter 1 times løb. Uha, jeg ser frem til foråret, men det starter på mandag den 1 marts eller???
Hygge.
Peter

Uge 7

God træningsuge

Uge 7, som slutter om knap 2 timer, har været en fin træningsuge for mig.
Jeg har fået kørt nogle gode intervaller samt løbet nogle lange ture. Det eneste som mangler er de lange tur på over 3 timer på cyklen, men det halter noget pga vejret. Jeg fryser alt for meget når det kommer over 3 timer
Mine intervaller foregår på spinningscyklen, som ikke er det bedste redskab, men pga glatte veje er det mere sikkert for mig. Typisk nogle 1 minutters intervaller i højt tempo.

I dag har jeg været ude i 3 timer på min MTB, men jeg har ingen fart i benene. Jeg føler at cyklen suger alle min kræfter, så jeg ser MEGET frem til forårsvejr som er lig med at racercyklen skal frem og nogle færre lag tøj på kroppen.

Ikke mere for denne gang.
HyggePeter

En lille test

Dette er første lille indlæg på min nye hjemmeside/blog.