søndag den 9. november 2014

Tilbageblik på USA turen

Nu har jeg været hjemme i 14 dage, så NU er det tiden til et tilbageblik på de 5 løb jeg deltog i over there.

Optakten til turen var ikke perfekt pga sygdom onsdag-fredag, men penicillin fra læge gjorde, at lørdagen/rejsedagen gik fint. Vi landede kl 16.00 i Dulles Airport nær Washington og var ret hurtigt fremme ved hotellet. Første løb var allerede søndag morgen kl 7.....måske lidt for optimist.

1. løb.
http://www.heritagehalfmarathon.com/
Lidt træt efter den lange rejse, men vi kom af sted. Vejret var koldt, kun 3-4 grader, men heldigvis ingen vind.
Løbet startede på  Battlefield High School, hvor vi sluttede inden på deres atletikbane. Skolerne i USA har nogle store og flotte sportsanlæg!!!
Marcus skulle deltage i hans første 5 km nogensinde. Han gennemførte på flotte 23.23 min og ruten var ikke flad!! Nr 2 i hans aldersklasse :)
Mit løb gik super. Jeg løb meget hurtigere end forventet, selvom hele løbet foregik solo i front. Min vindertid blev 17,33 min, over 2½ min foran nr 2.

                                                                         Klar til start!!

 2. løb.
http://hickoryoctoberfest.com/
Igen en tidlig morgenstart. Denne gang noget længere sydpå, så vi havde ca 14-16 g fra morgenstunden. Perfekt vejr. Igen var Marcus til start på 5 km og det gik vildt godt!!! Ruten var meget hårdere end det første løb. Der var mange bakker især de sidste 3 km var slemme, hvor jeg virkelig led.
Jeg vandt igen i tiden 18.00 min, mens Marcus løb 23.40 min og nr 2 i aldersklassen samt nr 18 samlet. Flot tid på en hård rute.
Efter løbet var der morgenmad med bla. McD mad :)

                                                Lidt trætte ben efter 5 km i Hickory's gader

3. løb
Race Home 2014 i Durham
Jeg var alene af sted til dette løb. Et lille løb med ca 150 deltagere.
Løbet var en ud-og-hjem ruten, hvor der ville stå en hjælper ved vendepunktet. MEN da jeg som første løber kom til hende efter kun 1,2 km blev jeg noget forvirret. Heldigvis kendte løber nr 3 ruten og råbte at vi skulle længere ud. Nu stod der ingen hjælper ved det rigtige vendepunkt, så jeg blev ved hende som kendte ruten. Efter vendepunktet kunne jeg sætte lidt mere tempo på, men jeg kunne ikke slippe af med en ung fyr.
Under min opvarmning havde jeg løbet de sidste 1000 m af ruten og ca 400 m før mål var der en lille bakke, som jeg rykkede igennem på. Det gik heldigvis efter planen, da jeg knækkede ham og kunne løbe alene i mål.
Jeg vandt løbet i 18.10 min, 13 sek foran nr 2. Nr 3 i løbet var pigen som kendte ruten, hun løb 18.45 min.
Min præmie var et gavekort på 35 $ til en sportsforretning, hvor jeg købte de nye Nike Strukture 18 :)
                                                 Starten på Race Home løbet


4. løb
http://bullcityracefest.com/
Et løb som jeg havde glædet mig til. Det var klart det største løb med 6000 deltagere på 1 miles, 5 miles og ½ marathon. En kæmpe oplevelse med dette by løb, masser af tilskuere og gratis øl!!! efter løbet m.m.

Løbet var alligevel et øv løb, da top 8 på 5 miles løbet blev vist forkert, ca 2 km før mål. Jeg kunne se på min GPS at jeg løb 1,1 km for langt, dvs ca 4 min og så ender man IKKE i toppen af løbet. Vinderen var en som ALDRIG havde været i nærheden af en sejr, hvis der havde været styr på ruten!! Jeg var tosset efter løbet, sagde mange F... ord samt andre danske gloser og fik smadret en vandflaske i arrigskab.
Tiden har jeg glemt, men jeg blev nr 26 og burde være blevet nr 7. Heldigvis vandt jeg 40-44 års klassen, så okay.
Efter løbet var der øl smagning, hvor alle over 21 år kunne få 2 fadøl blandt 8 forskellige øl. Lidt mærkeligt at drikke øl kl. 9 om morgenen.

5. løb
http://www.tracs.net/AAFP5K/
Sidste løb var midt i Washington, se kortet.

En stor oplevelse på dette historiske sted. Vi startede kl 6.30 i mørket og med MASSER af politi over alt. Jeg havde bla. en politibil, som fulgte mig under hele løbet og ved alle sidevejene var der en politibil med blik. Sikkerheden var i top!! Desværre var Obama ikke med selvom vi løb tæt på hans bolig :)
Jeg vandt i tiden 17.27 min, ca 20 sek foran nr 2.
Ingen præmie i løbet, da det var en FUN RUN, til gengæld var det gratis.
Også her var der morgenmad bagefter.


Det var det sidste løb på USA turen.
5 forskellige løb, en masse oplevelser, fik talt med mange lokale, så det kan kun anbefales med løbesko i kufferten, hvis turen går til USA :)