tirsdag den 1. juni 2010

Hård rute i Randers

I lørdags var jeg til cykelløb i Randers. Vi skulle ud på 8 x 11 km på en meget hård rundstrækning med 2 gode bakker på. Især golfbakken var lang og hård, vel ca 1000 m indtil toppen.

Vores felt startede meget stille og roligt, så 3 mand fik hurtigt et hul og de holdte helt hjem. I feltet var det op og ned i fart. Vi kunne nemt have fanget udbruddet, men enigheden var ikke god.
Flere gange kom forskellige udbrud af sted og på 4 omg. knækkede feltet i 2 dele, men desværre blev der samling igen på 5 omg.
På 6 omg. var jeg alene af sted i ca 11 km, men blev desværre hentet 8 km før mål. ØV, men jeg forsøgte noget. Nr 18 blev jeg i løbet.

Det positive er at jeg var blandt de stærkeste, så det tegner godt til Horsens, som måske er endnu hårdere. Ruten i Horsens har 250 højdemeter pr. omgang, som er 22 km og vi skal rundt 5 gange. Det gælder medaljer denne gang, da vi har JFM mesterskaber. Sidste år fik jeg bronze til JFM, så jeg er tændt!!!

Lidt negativt er, at min akillessene stadig er meget øm. Det ser ikke godt ud, selv efter 14 dages løbepause. Jeg har aldrig haft så store problemer med den. LORT!!!

Ikke mere i dag.

Peter

PS. ENDELIG bliver det sommervejr!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar