fredag den 18. juli 2014

VARMT vejr!!!!

Vejret i Danmark fortsætter og fortsætter!!!! Helt fanatstisk :)

Siden sidst:

Jeg var til ½ marathon i Hvide Sande og det skal være sagt med det samme.....DET VAR SINDSYGT hårdt!!!!! Helt klart min hårdeste ½ marathon EVER. Alle løb mindst 19-20 minutter langsommere end på asfalt, så den trak tænder ud!!
Ruten var meget simpel, da vi løb sydpå indtil vendepunktet, hvorefter det var samme vej tilbage. Der var frit valg om det skulle være i det løse sand, helt nede i vand kanten eller i vandet. Jeg løb så tæt på vandet, da sandet var mest fast her......det meste af tiden for der var mange steder med "kviksand".
Ud turen var dejlig nem pga medvinden, som var på ca 15 sek/m og høj solskin. MEN...men....men, straffen kom hjemad, hvor det blev et ren mareridt. Mine km tider lå på ca 4,20 min inden vendepunktet, mens de hjemad lå på 5-5,50 min. Jeg troede aldrig det skulle ende. MEGA hårdt løb.
Min tid blev 1,39 og nr 7. OK tilfreds, selvom jeg førte løbet de første 2 km......Nok lidt optimist udlæg :)

Ellers har jeg været til 2 stk. cykelløb med TV2 og deres "På tour rundt i landet". I lørdags var jeg i Assens. 10 x 8,4 km på helt lukket rute. Jeg blev nr 3 efter et godt løb, hvor benene blev brugt pænt :)
Snit på ca 38 km/t



Dagen efter var det i Bogense. 3 x 27 km. Igen et godt løb med sikkerheden i top. Jeg blev nr 5. Snit på 39,5 km/t.

Gode og sjove løb. Eneste minus var prisen på 275 kr for et løb!!! Lige i overkanten.

God sommer