mandag den 23. februar 2015

Snart forår!!!

Hejsa.

Igen har jeg været dårlig til indlæg i vinter perioden, men.......der sker jo ikke en skid :)

Jo, jeg træner selvfølgelig pænt og nogle gange også hårdt, men nu glæder jeg mig til april måned, hvor sæsonen rigtig starter. Siden 1 jan har jeg trænet 6 træningspas pr. uge, det har været en god blandning af løb, spinning, cykling og crosstrainer. Min længste tur på rammen har været 116 km på crosscyklen, så formen er på vej :)
Denne vinter har jeg ikke deltaget i særligt meget og ikke noget i jan/feb måned, men nu sker det snart igen. Der kommer nogle små træningsløb i marts måned alt efter vejr og vind.

Mht 2015 sæsonen, så er H40 licensen i hus. Jeg starter stille op i H40 klassen, hvor formen gerne skulle toppe i maj/juni måned. Her er der bla. DM i Randers for veteraner, hvor jeg gerne vil være stærkt kørende.
Hvordan er formen nu??? Jo, jeg har ikke været syg (7-9-13) i år, hvilket kostede 14 dage sidste år. Jeg passer meget på mig selv, så hvis vejret er dårligt eller det er glat m.m, så tager jeg hellere en kort tur til spinning.
2015 bliver igen et år, hvor jeg vil løbe nogle udvalgte løb samt deltage i udvalgte cykelløb. Det kan dog hurtigt laves om, hvis formen er bedst i en bestemt sportsgren.

Mine mål for 2015:
Cykling:
Jeg vil på podiet i cykelløb og gerne øverst :)
Toppe til H-DM i Randers
Løb:
Løbe under 17 min på 5 km. (Lidt højt mål)
Løbe under 35 min på 10 km
Vinde nogle motionsløb, 5 og 10 km.
Undgå for mange skader... :)

Ikke mere i dag.
Jeg skriver igen, når testløbene kommer.
Hygge og godt forår :)