onsdag den 21. december 2011

God jul.

JUL og snart nytår.
Træningen frem til sæsonen 2012 er godt i gang. Jeg er kommet fint ind i en ok løbeturnus på ca 2 gange om ugen, mens jeg spinner ca 1-3 gange om ugen alt efter hvordan vejret er.
Nov måned var med super cykelvejr, mens dec måned har været meget våd. MEN heldigvis ingen sne endnu J
I søndags var jeg ude med FCC, hvor vi desværre blev ramt af et stort styrt pga. glatte veje. Jeg røg ned på venstre hofte, så den er lidt øm. Heldigvis var der ingen brækkede lemmer J 4 ud af 6 mand måtte i asfalten.
Lidt vinter konkurrencer bliver det til selv i denne kolde tid. Sidste weekend løb jeg julemandsrace i Middelfart på 5 km. Jeg blev nr 3 i tiden 18.12 på en hård rute, hvilket jeg var meget tilfreds med, da jeg var ude 3 timer på cyklen dagen før.
I lørdags var jeg med til FCC/FTT’s vinter cup, som hedder Paris-Roubaix. Der er 5 afd, hvor det var afd. Nr 2 i lørdags. Her skal man deltage på enten MTB eller crosscykel, da det er på grusveje 50% af ruterne. Jeg har købt en fin Merida Cross cykel, som fik sin debut denne dag. Jeg havde desværre noget forkølelse/sygdom i kroppen, så jeg var fint tilfreds med min 4. plads. Benene var ikke helt til det store, men god træning. I alt ca. 90 km denne dag. Selve løbet var 6 omg a 4 km. EN meget hård rute!!!
Nu handler det bare om at bygge nogle flere timer på i weekenden, så formen kan blive bedre inden april måned.
God jul til alle J

tirsdag den 22. november 2011

Stille..........

November eller Movember, som det er for mange (dog flest mænd), er en stille og lang måned!!! Heldigvis har vi været MEGA heldige med vejret!!! Ingen regn, næsten ingen vind og "lune" temperaturer. Fantastisk og med solskin :)

Jeg er godt igang med træningen til næste sæson, hvor jeg regner med B licens igen. I weekenden fik jeg kørt nogle gode kilometer sammen med FCC. Her er motivation stor til 2012, så der bliver gået til stålet. I lørdags var vi 12-14 stykker, mens lidt færre om søndagen. Min træningsplan frem til 31-12 handler bare om nogle kilometer på kontoen. Jeg skal vende kroppen til de lange ture igen.

Ellers går jeg med overvejelser omkring min faste træningslejr ved Gardasøen i uge 17. Jeg overvejer at droppe den til fordel for en tur til Mallorca i feb eller marts måned. Derved passer det bedre til sæsonen. I år mistede jeg 3 løb pga turen til Italien ;(
På plussiden til Italien tæller selvfølgelig, at det er en billig og hyggelig tur.
Jeg vil overveje det nøje de næste par måneder.

Ikke mere i dag.

God træning :o)

torsdag den 27. oktober 2011

Lidt liv.........endnu :)

Hejsa.

Nå, jeg må vist hellere til tasterne igen :)

Sæsonen er lukket og slukket, men alligevel får jeg trænet lidt. Det bliver dog mest til løb i skoven, mens cyklen kun får en tur lørdag eller søndag formiddag og IKKE i noget vildt tempo!!
I søndags var jeg af sted med klubben, hvor der blev kørt lidt for stærkt efter årstiden. Det gider jeg simpelhen ikke i okt-nov måned. Jeg kan tydelig mærke, at min krop har brug for denne løbs/interval pause inden det bliver vildt igen fra januar :)

Jeg har været til et par små løb. Bla. cross løb i Middelfart på ca 12 km, som var et løb ala mandehørm. Det var et vildt løb med bla. 3 gange i lillebælt!!! Det var pænt koldt!!! Jeg blev nr 9 selvom jeg mest tog det som et hyggeløb, hvor der skulle leges lidt.

Hvad med næste år??

Ja, det er det store spg. Lige nu samler jeg motivation til 2012. Hvis jeg igen søger licens, så kan det kun blive i  B klassen, hvilket vil være min sæson nr 16!!!! Lige nu er jeg dog ikke sikker på 2012, da jeg overvejer flere muligheder. Tiden og vinteren må vise hvad jeg skal. Desuden skal jeg også vælge mellem Odder eller at søge tilbage til Fredericia. Opholdet i Odder var godt og har givet mig en masse, men desværre manglede holdet Thue efter han stoppede i maj måned.

Ikke mere i dag. Nyd de sidste "lyse" eftermiddage inden vi får vintertid. Måske man skulle gå i vinter hi????

Hyg

tirsdag den 4. oktober 2011

Slut for 2011 sæsonen.

Endelig blev det tid til de sidste par løb på 2011 kalenderen. Vi havde haft en pause på 14 dage pga VM i København og der skete lidt det samme som i Kbh dvs svag vind.
Lørdag var det Tønder, hvor vi bla. skulle igennem Møgeltønders 750 m brosten!! Ruten kan også være hård pga sidevind på diget, men i år var der IKKE en vind!!! Det var den 1 okt, men vejret var som den varmeste sommerdag vi har haft.
26,7 g. blev der målt i sønderjylland!!!
Selve løbet blev kørt meget stærkt!!! Vi var et stort felt med 65 deltagere fra hele landet og vi blev desværre blandet med junior feltet på vores første omgang, så det ødelagde løbet.
Jeg forsøgte en masse udbrud, men desværre lykkes det ikke i Tønder. Vinden var for let, så alle kunne sidde med på hjul.
I spurten sidder jeg bare med feltet hjem, som nr 31.
43,0 km/t på 110 km, 4 gange hen over brostenene. Jeg er IKKE vild med brosten!!!!
Søndag i Bov.
Nu var det sidste chance, hvis jeg skulle ende på 32 point i denne sæson. Igen havde vi sommervejr med 23-24 g., men desværre igen ingen vind eller bakker på ruten. 100% pandekage flad :(
Min chance var at komme i udbrud, så det forsøgte jeg HELE dagen. MEN igen nej........Jeg fik ikke lov!!!
Vi skulle ud på 6 omg af ca 20 km og efter første omgang havde vi lige knap 45 Km/t, så der blev gået til den!!!
Igen skulle jeg ikke prøve noget i spurten, da jeg havde kørt min chance tidligere. Nr 37 blev det i det sidste løb.
118 km, 42,6 km/t i snit.
Lidt skuffet efter løbene, men jeg kørte virkelig min mulighed 100%. Jeg har ALDRIG været med i så mange udbrud og min krop var helt tømt for energi søndag aften.
Nu holder jeg en pause fra cykling i lidt tid, dog skal jeg måske til klubmesterskab i Odder, hvis lysten er der :)
Ikke mere i dag.
Peter

onsdag den 21. september 2011

Off day!!!

Sidste weekend var jeg til løb i Struer samt Hanstholm, som henholdsvis Holstebro og Thy cykelklubber stod for.
Begge dage var der "desværre" en god vind og regn :(

Lørdag:
Vi skulle ud på 5 x 25 km i B klassen. Jeg fik desværre ikke varmet nok op i kulden, så det kostede nok mit løb, da vi ramte sidevinden. Jeg sad faktisk i 1.grp, men døde hurtigt inden jeg fandt lidt luft/liv i 3. grp.
I alt blev det kun til 75 km inden jeg smed cyklen ind i bilen for at køre til Thisted.

En rigtig off day til mig og et løb mindre til mit lille A projekt ;(

Lørdag aften gik med at se DR2 på mit lejet værelse i Thisted. Heldigvis havde de tema lørdag, som handlede om cyklen :) Bla. et program omkring Race across america, hvor de fulgte en fra England. Jeg tror nok han var presset på de over 5000 km, som løbet er på!!!! Jeg var presset efter kun 5 km i dag!!!! PIV ;(

Søndag morgen. Igen regn og blæst, men temperaturen var lige et par grader højere end om lørdagen. B klasse skulle ud på 115 km, ialt 5 omg.

I dag ville jeg være på forkant med det hele, så jeg kørte med i næsten alt. Efter ca 3-4 km kom jeg alene af sted, men blev hentet igen. Der var hele tiden udbrud og efter ca 16-18 km kom vi af sted ca 9 mand. Vi fandt ind i et godt samarbejde, som gik godt indtil finalen. Desværre kommer 3 mand af sted, så jeg måtte nøjes med 6 pladsen i dag.
2 point til kontoen, som nu hedder 28 point og kun 2 løb tilbage.
Data: 115 km, 39,8 km/t i snit på våde veje.

Når jeg målet???
Det bliver meget svært. Mine odds er nok 25% at det lykkes og 75 % at det ikke sker. 4 point er "bare" top 4 i et løb. Desværre er de sidste 2 løb ikke blandt mine favoriter. Bla. har jeg ikke kørt Tønder i 3 år, da jeg ALTID bliver smidt i sidevinden eller på brostenene. Jeg håber, at det går bare lidt bedre i år!!!!!!

Ligegyldigt hvad der sker, så er jeg SUPER stolt på min 2011 sæson. Jeg har 16 placeringer i B klassen lige fra det første løb i Hjørring og til nu. Desværre har jeg misset nogle løb pga ferie m.m. og da jeg heller ikke kan spurte........ja, så bliver det ikke nemt, vel.

Den kommende weekend gælder det VM i København. FLOT, FLOT start af Danmark med Guld og sølv. Jeg glæder mig især til U23 på fredag og selvfølgelig eliten på søndag.

Held og lykke.

Peter

tirsdag den 13. september 2011

Lidt tættere på drømmen :)

I weekenden var der igen dobbelt løb på programmet. 2 gode løb, hvor benene blev testet MAX!!!
Faktisk var jeg næsten i udbrud i begge løb i alle kilometer!!

Lørdag Middelfart. 138 km, 6 omgange, stod på programmet!!! Efter ca 100 m var jeg allerede af sted i det rigtige udbrud, så det blev en hård dag på kontoret.
Vi blev samlet 9 mand, som fandt ind i et godt samarbejde. På 4 omgang var feltet meget tæt på at hente os, så der kom en lille udskiftning i gruppen, da 4 ryttere blev udskiftet med 5 stærke ryttere. På sidste omgang blev der virkelig åbnet op for ryk i højre og venstre side. Mine ben var gode, så jeg ventede på det rigtige tidspunkt.
Ca 2 km før mål rykkede jeg 100 % igennem og jeg fik hurtigt hullet, men desværre kom en bus ind på opløbet, som betød at jeg måtte bremse lidt op. LORT, for 150-200 m før mål måtte jeg se 6 ryttere komme forbi i høj fart og jeg fik den lidt kedelig placering, som nr. 7.
Jeg troede virkelig, at det var min tur til en sejr i dag, men.........snøft......snøft.

Efter løbet var jeg faktisk ikke skuffet eller bitter. Jeg havde kørt min chance 100%, men heldet var ikke med mig i dag. Måske næste weekend?

Søndag morgen i Hedensted. 105 km på deres hårde rute. 5 omgange.
Jeg havde regnet med en stille start, men nej!!!!! Vi startede ud med sidevind og hovedet under armen. Fuld gas de første 4-5 km, som virkelige var hårde. Jeg forsøgte nogle små udbrud, men pludselig var jeg af sted sammen med Brian fra klubben. Vi lå alene i ca 5-7 km inden 13 mand kom op til os. Jeg kunne se, at der var det rigtige udbrud pga ryttere, blandt andet sad der 5 fra Århus.
På de sidste 2 omgange blev der kørt cykelløb. Århus drengene ville smadre ALT, så da vi kører ud på sidste omgang er vi kun 9 mand tilbage, men stadig 5 fra Århus. Desværre kommer 3 mand at sted til sidst, så jeg "kun" kan spurte mig ind som nr 6.

Alt i alt 2 super gode løb for mig, desværre fik jeg ikke de point, som jeg måske havde fortjent, men det kommer næste weekend :)
Knap 240 km i udbrud, så formen er TIP TOP.

Nu er jeg oppe på 26 point og kun 6 point fra drømmen/målet for 2011. Det bliver MEGET svært, da vi kun har 4 løb tilbage. Egentlig er det meget nemt, da jeg "bare" skal blive nr 1 eller 2 i det næste løb, men der er mange meget stærke ryttere.
Lidt sjovt med ryttere, som er oprykket fra C eller H40, som spørger "Går det altid så stærkt??" Og ja, vi er ikke kommet hjem til en massespurt i B endnu i år. Der bliver gået til carbonen :)

Den kommende weekend gælder det Holstebro og Thisted. Jeg drømmer om noget stort, men skal også passe på, at A drømmen ikke blokerer det hele. Sker det......så sker det :)

ALT er muligt for dig - bare tror på det!!!!!!!!

Jeg er den med flest placeringer i B i 2011. Det havde jeg ikke regnet med, da sæsonen startede!!!!

SES
Peter

tirsdag den 6. september 2011

Tid til indlæg igen

Hej Alle

14 dage siden sidste indlæg. Uha......skidt :)

Forrige weekend var der kun 1 løb, det var Thorsager søndag morgen kl 8,30!!!! Vi skulle kun ud på 104 km, så det var ikke lige noget for mig, da jeg er bedst over 120 km.
Starten gik stille og roligt indtil et stort udbrud kom af sted. Vi havde Brian med blandt 10 mand, men burde nok have haft en mere med.
Jeg kom af sted i 2. gruppe, da vi skulle ud på sidste omgang. Vi var 8 stærke ryttere, som var meget tæt på at lukke hullet helt. Tror vi manglede ca 20-25 sek på et tidspunkt. Desværre opdager de os, og sætter farten op igen.
I spurten til sidst har jeg desværre ikke benene til det store, så jeg bliver samlet nr 16!!! DVS ingen point = først til ingenting.
Efter løbet var jeg MEGET skuffet, men jeg havde forsøgt en masse så det var sådan set okay kørt.

Den følgende uge hang jeg noget med humøret, så det blev kun til ganske lidt træning.

I lørdags var der igen løb denne gang i Grenå. 128 km på en flad rute, men med en del vind skulle det vise sig.
Starten gik over stok og sten, da et udbrud kører fra km 0. Vi henter bla. A klassen, som startede 3 min foran os :)
Jeg var gennem hele løbet meget aktiv, da jeg ville med et det rigtige udbrud, men desværre lykkes det ikke. 5 mand kommer af sted inden sidste omgang og de holder hjem. Jeg kommer dog af sted i 2. grp igen og igen bliver jeg nr 10. Det er min 6. 10 plads i år!!!
128 km, snit 41,6 km/t.

Pt. er jeg den B rytter, som har flest placeringer gennem hele sæsonen, så nu mangler jeg bare det sidste trin!!

I dag, tirsdag, var jeg til klubmesterskab, som jeg tog som en god gang træning. Vejret var desværre ikke til min fordel, da jeg ikke er vild med regn. Jeg blev nr 2 efter Torleif, tabte med ca 10-15 cm!!. Jeg brugte mange kræfter i løbet, da det også skulle være hårdt for de andre :)

Den kommende weekend er der igen dobbelt løb. Det er Middelfart og Hedensted. Jeg har ikke sat mig nogle mål for løbene, men jeg skal være aktiv og gerne med i det rigtige udbrud.

Godt løb til alle.

lørdag den 27. august 2011

Igen point på kontoen.

Sidste weekend var der dobbelt løb med Vejle og Odder.

Vejle:
Løbet var på 133 km på en god rute, hvor der især var en meget hård bakke. Det var Højen skovvej, som ca er 1000 m lang. 6 gange skulle vi rundt på ruten.
Da løbet startede kom der hurtigt et lille udbrud af sted. Resten af løbet blev der kørt mærkeligt, så flere ryttere kom af sted, men desværre ikke mig. Først på sidste omgang kom vi 3 mand af sted, som tog 7-9 pladsen. Jeg blev nr 8. Ok resultat.

Odder.
Søndag morgen i Odder på min nye hjemmebane. Vi skulle rundt 4 gange ialt 115 km, især Pederstrup bakken ville blive hård for feltet.
Min plan var at holde mig til, så på 1. omgang kom jeg af sted med 2 fra Odense. Desværre fik vi ikke lov,så efter ca 10-12 km blev vi hentet. Herefter blev der kørt MAX cykelløb!!! Feltet knækkede i 2 dele, hvor jeg desværre sad i den sidste. Jeg forsøgte at lukke alene, men det gik ikke. Til sidst efter 1. omgang med max fart kom vi op.
Igen blev der stukket i højre og venstre side. Min puls var i max, da 6 mand river sig løs og de holder hjem.
Ca 4 km før mål kommer jeg af sted i en lille gruppe, så jeg sikkert kan få point og denne gang som nr 10 (igen)
Det er min femte 10. plads i år!!! Nu er det vist tid til top 3 eller??
Benene var ikke på toppen i Odder. Jeg led meget, mens jeg i Vejle havde kanon ben.

På søndag gælder det Thorsager. Jeg ved ikke helt om det bliver mit løb, da vi kun skal ud på 105 km. Jeg kan mærke, at jeg er bedst/stærkest, når vi er over 120 km.

I torsdag var jeg til gadeløb i Århus. En disciplin, som ikke ligger så godt til mig. Høj fart i 1 time!!! Men jeg tog af sted til Århus med målet om en god gang interval træning.
Målet var at overleve de første 20-25 minutter, for derefter overlever man også hele løbet :)

Selve løbet gik KANON. Jeg kom fint igennem, som nr 29 i samme tid som feltet. 2 gange i løbet forsøgte jeg lidt udbrud, men det var hårdt. Glud Marstrand fra Horsens blev nr 1, 2 og 3!!
Vi kørte 50 km på 1,09 time, dvs 44,4 km/t i snit!!!! Tror pokker det gik stærkt!!! Mit hurtigste løb nogensinde.

Ikke mere i dag.
Peter

fredag den 19. august 2011

2 x 10. plads på sjælland

En lille opdatering fra sidste weekend, hvor jeg fik 2 x 10. pladser på sjælland( 2 x 1 point. på kontoen)

Hillerød 141 km. B klassen, nr 10

Det var en rimelig kuperet rute, som var meget skiftende i Hillerød. Der var ikke det vilde bakker, men det skiftede bare hele tiden, desuden var der lidt vind på ruten, så man fik aldrig ro.
På første omgang kom jeg af sted i et spændende udbrud, hvor vi var ca 10 mand. Jeg troede det var et godt udbrud, men desværre havde vi ikke en Holte mand med. På 2 omgang blev vi hentet af feltet, som var anført af de blå smølfer fra Holte. Senere i løbet var jeg af sted i forskellige udbrud, men ikke da det rigtige kørte. Jeg kom dog af sted i 2. gruppe, hvor vi var 3 mand de sidste 45 km.
Det endte som sagt med en 10. plads efter 141 km i fint sommervejr.

Dagen efter var det Holbæk. 150 km !!! 5 x 30 km på en mega hård rute, men 6 gode bakker pr. omgang. Det blev et hårdt løb med krampe m.m. Ca 1500 højdemeter i alt :)
Allerede på de første 5-6 km blev der kørt helt vildt cykelløb og jeg sad med tungen ud af halsen. EN KOLD start!!!! Lidt senere faldt der ro over feltet, men hele tiden var der en masse udbrudforsøg. Min taktik var at holde mig HELT i ro de første 75 km, hvor efter jeg skulle forsøge noget.
Desværre var der kørt et stort udbrud, men vi havde 2 mand med, så det så godt ud. Feltet tog den meget med ro, så jeg var helt sikker på at løbet var slut allerede på 3 omgang.
På de sidste 2 omgange skulle der ske noget. Jeg kedede mig meget med puls 120, så jeg forsøgte nogle udbrud fra et dødt felt. Vi kom af sted 5 mand i alt, og langsomt nærmede vi os en gruppe, som var tabt fra fronten. På sidste omgang blev der angrebet meget, så jeg endte igen som nr 10.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med løbene. Jeg manglede måske lidt lykke, men det kommer :)
Den kommende weekend gælder det Vejle og Odder. Jeg tror på noget godt!!! Formen er super god pt!!!

I tirsdag havde vi 4 afd. af klubcup.
Dagens opgave var 2x700 m på tid på en lille rundstrækning i Vinding. Vi skulle alle kører 3 gange, hvorefter vinderen var den med det laveste gennemsnit. Jeg kørte 1.52, 1.52 og 1.50 og det var ren mælkesyrer på alle omgange!!! Heldigvis vandt jeg og havde også hurtigste tid :)
Bagefter rullede vi alle hjem til Fredericia.

Onsdag var fri dag, mens i går torsdag var første fælles træning i Tre-for samarbejdet. Her kom ryttere fra de 5 klubber, som er med fællesskabet til Eltang. Det er Vejle, Vejen, Fredericia, Kolding og Middelfart samt elite teamet Tre-for. Vi kørte 1 omgange på ruten, som er 48 km.
Det hedder et træningsløb og det er måske lidt farligt, da det handler om træning. Det er her man kan prøve nogle ting af og ikke bare sidde på hjul indtil spurten. Fx. forsøgte jeg nogle ryk inden bakkerne så jeg ramte dem med høj puls. Det er noget jeg ellers ikke kan lide :(
Selve "løbet" kørte vi med knap 40 km/t i snit, så der var fart på :) Vi var også over 50 til start.
HUSK, som Rolf siger. Træning : Sidde i front og lave en masse!! Løb : Gemmeleg og lave så lidt som muligt :)

I morgen gælder det Vejle og søndag Odder. Det er min gamle hjemmebane og min nye hjemmebane, så målet er igen top 3!!!! 144 km lørdag og 112 km søndag. LÆKKERT :)
Det kræver lidt held og lykke :)

Møjn
Peter

onsdag den 10. august 2011

Det var den sommer......snøft snøft

Sommerferien er slut og efterårssæsonen starter igen på lørdag.

Sommer og sommer.....bob bob.... Det har været en meget våd sommer og ikke det bedste vejr til træning. Jeg har desværre også været ramt af en hård omgang forkølelse, som jeg heldigvis er næsten færdig med. Ferien i år bestod af 5 dage i Prag, hvor jeg blev forkølet og slappede lidt af fra træningen, mens den sidste uge var i Skallerup og med god/hård træning. Bla. fik jeg trænet nogle gange med Hjørring cykelklub.

Jeg har generelt trænet godt siden det sidste løb den 3 juli. Det er blevet til nogle gode lange ture samt også nogle korte med god høj fart, så jeg ser meget frem til løbene igen. Bla. fik jeg kørt 611 km på 6 træningsdage i sidste uge. Det store mål for efteråret er selvfølgelig oprykning til A, som vil være meget vildt hvis det sker som 38 årige!!!! Jeg tror på det, så nu må jeg bare af sted i nogle udbrud, så jeg kan samle de sidste point :)

I går, tirsdag, smug startede efterårssæsonen med et gadeløb i Vejen. 42 omgange a 1 km i lidt regnvejr stod på programmet. Jeg var noget uheldig, da jeg fik en punktering efter kun 2½ omgang. Heldigvis kunne jeg låne et hjul, så jeg kom igennem løbet i samme tid som hovedfeltet (placering ca 30-40. Nu er gadeløb ikke min stærke side, men jeg sad godt med i går, så det tegner godt.

Den "rigtige" start har jeg i den kommende weekend, hvor vi tager til Hillerød og Holbæk. Målet er top 3 i af løbene. Det bliver 2 lange løb på henholdsvis 141 km og 150 km, så det bliver en spændende start især med det vejr vi har pt.

Slut for nu og god sæson :)

Peter

tirsdag den 5. juli 2011

Sidste løb inden sommerpausen.

Sidste cykelløb inden sommerpausen var i søndags i Fredericia på min hjemmebane. Drømmene var store, men jeg missede desværre udbrudet. Jeg kom tilgengæld med i 2. gruppe, så jeg blev nr 8 sammenlagt. Ok og godkendt løb.
Jeg forsøgte rigtig mange gange igennem hele løbet, men heldet var ikke helt med mig. Benene og kroppen var meget stærk, så hvis jeg kan holde fokus og form til efteråret bliver det godt.
Løbet var 131 km med 39,5 km/t.

Status på 1. del af sæsonen i B:
SUPER, SUPER, SUPER tilfreds. 8 placeringer og 18 point. DET er helt vildt og ikke noget jeg havde regnet med!!! Sidste år i C klassen havde jeg 6 placeringer og 13 point ved sommerpausen. Jeg plejer altid at være stærkere i efteråret, så det håber jeg på igen :)

Målet hedder A!!! Det kunne være spændende med et sort nummer på ryggen.

God sommer til alle. Jeg holder lidt pause på denne side.

SES
Peter

tirsdag den 28. juni 2011

H30 DM.

Hej alle

Ups, så gik der igen lidt lang tid siden sidste opdate, men der har været så meget.
Jeg har været til gadeløb, H30 DM og klubmesterskab og det er gået rigtig godt :)

Først var jeg til Gadeløb i Bogense sammen med en del A, B og JUN ryttere. Løbet var fredag aften den 17 juni kl 19 og det var flot sommervejr. Løbet var på 1½ time + 5 omgange på en 1,5 km rundstrækning.
Feltet var med flest A ryttere samt nogle få B og JUN ryttere. Bla. havde Glud Marstrand 6 mand til start. Gadeløb er bare MEGA hårdt pga høj fart samt mange sving. Målet var overlevelse og det gik overraskende godt. Faktisk forsøgte jeg den sidste halvdel af løbet nogle små udbrudsforsøg. Jeg blev nr 15, så det var godkendt.
42,7 km/t i snit

Om søndagen var det tid til H30 DM helt nede på Lolland. Feltet var meget lille, da vi kun var knap 25 ryttere til start. Ruten var lidt hård pga vind samt mange sving, især på den sidste del af ruten. Vi skulle ud på 8 omg. 16 km ialt 128 km.
Allerede efter ca 7-8 km kommer de stærkeste rytter afsted, hvor jeg var med. Vi var 9 mand , som kørte rulleskift indtil ca 32 km før mål, hvor der blev lukket op for ryk i alle sider. Det var ganske tæt til sidst, men jeg blev nr 5 kun 5 sek. fra sølvet. Øv, men stadigvæk godt tilfreds med mit løb.

Mandagen var jeg lidt smadret, så jeg passede på mig selv til spinning, da jeg skulle køre klubmesterskab om tirsdagen.

Klubmesterskabet var gadeløb i Vinding på kun 30 minutter. Heldigvis kom jeg af sted med Jes, så vi fik lidt godt træning. Jeg vandt sikkert foran Jes.

Næste løb er Fredericia's licens løb på søndag, hvor jeg gerne vil gøre det godt på min hjemmebane. Top 3 ville være drømmen :)

God sommer
Peter

tirsdag den 14. juni 2011

De 3 små pinseløb

Så blev det pinsen 2011. Den helt store cykelweekend med 3 hårde løb i Silkeborg, Herning og Hammel. I år faldt den sent på året, men det betød heldigvis at vejret var lækkert lunt :)

1. løb:
Silkeborg, 105 km , B klassen, Snit 41,9 km/t.
Jeg vandt i Silkeborg både 2009 og 2010, så mine drømme var store. Det er en god rute til mig. Desværre var vi mange til start i B og med kun 105 km, så var det svært. Alle er friske på den korte distance. Jeg forsøgte lidt undervejs, men ikke det store, da vi havde Gosvig med i dagens lange udbrud.
I spurten skulle jeg ikke blande mig, så jeg rullede i mål, som nr 31.

2. løb
Herning, 133 km, B klasse, snit 41,6 km/t.
Vi startede i Ikast på en næsten flad rute. En dag med god fart på, men også en dag, hvor et udbrud kommer tidligt af sted UDEN mig. Øv!! Efter 2 omgange havde vi 44 km/t i snit, så der var knald på. 7 mand kommer først hjem, mens vi andre kan køre om de løse point. Igen skal jeg ikke blande mig i spurten, så jeg bliver nr 26.
Jeg var lidt skuffet, da jeg ikke ramte udbruddet, da jeg var meget tæt på. Gennem hele løbet var jeg meget aktiv, men det berømte held manglede.

3 .løb.
Hammel, 116 km, B klasse, snit 40,1 km/t
Sidste løb på den hårde Hammel rute med 4 x Pøt Mølle. Uha, det blev hårdt.
Inden pinsen var mit mål top 3 i et af løbene, så det var NU!!!!

Allerede tidligt i løbet kommer 8-9 mand afsted, hvor vi havde Carlsbæk med i udbruddet. Jeg kører med i nogle forskellige udbrud fra feltet, men først på 2 omg. kommer vi af sted 6 mand. Lidt senere bliver vi hentet af 6-7 mand, som til sidst henter udbruddet.
Nu sidder vi ca 25 mand, hvor vi er 3 fra Odder. Desværre er det for mange i et udbrud, så feltet på ca 20 mand kommer op. Nu er vi tilbage til startbilledet. Jeg ved, at det er et godt tidspunkt, da både udbruddet og feltet har brugt mange kræfter, så NU er det nu.
Efter nogle småforsøg kommer vi af sted 4 mand i alt. Vi har ca 1½ omgang tilbage og finder ind i et godt samarbejde, hvor alle laver noget.
Sidste gang på Pøtten skal det afgøres og her rykker Christian fra Odense. Vi andre kan ikke være med, men holder hjem til stregen omkring 2 pladsen, som jeg vinder :)
Nr 2, 6 point på B kontoen, meget lækkert :)

Alt i alt en godkendt pinse. Jeg ramte det rigtige udbrud i Hammel og blev nr 2. SUPER tilfreds. Jeg nærmer mig A klasse :)

fredag den 10. juni 2011

LORTE Ø

Overskrifter siger alt.

Sidste torsdag tog jeg til sjælland, hvor der var licens løb ved Præstø. Vi tog afsted i god tid, men desværre var der MEGA kø på sydmotorvejen til lolland-falster. Vi sad i kø i 1 time og det kostede starten for os. 3 minut for sent til start!!!! Meget surt.
Kristian og jeg jagtede feltet i 2 omg. a 25 km inden vi faldt tilbage til C feltet, her rullede vi rundt med dem. Vi fik kørt 100 km med 40 km/t, så okay træning. 1 omg. havde vi 42 km/t imens vi jagtede B feltet.

Søndag deltog jeg i Rands fjord rundt, som er et motionsløb på 120 km. Løbet er med samlet start og med førerbil foran hele løbet, så sikkerheden er i top. Allerede fra start sad jeg forrest, så jeg ikke styrtede eller missede et udbrud.
Efter små 10 km kom jeg afsted med Niels-Henning og Kristian, som begge kører for Odder. Vi fandt et perfekt samarbejde med det samme. Vi så aldrig feltet igen og kom hjem ca 6-7 minutter foran feltet.
Vi kørte ikke om sejren til sidst, da det var for farligt inden i byen samt at der alligevel ikke bliver kåret en vinder.
Alt i alt, super god træning i godt vejr og mange bakker, bla. munken :)

Den kommende weekend er der 3 løb i Pinsen. Jeg drømmer om SEJR og jer tror på det.

JEG VIL VINDE.
Kryds fingre :)

Peter

mandag den 30. maj 2011

Horsensløbet

Horsensløbet lørdag den 28 maj 2011

Dagens løb skulle være på 133 km i B klassen, men nej!!! Pga.tilmeldingerne i A og B klasserne, blev vi slået sammen til samkørsel i A og B. Så i stedet for 133 km i B, skulle vi ud på 155 km (7 omg) alle mand!!!! Vi var et stort felt på 70 mand, da der var kommet nogle eftertilmeldingerne i begge klasser.

Jeg havde inden løbet store drømme om et godt resultat, men da jeg lige pludselig skulle køre imod bla. Team Glud & Marstand og Christina Watches på den hårde rute i Horsens var jeg lidt nede. Respekten var måske for stor :)
Starten gik kl 11.20 på 155 km, som ville være mit længste licens løb nogensinde. Vi startede meget stille og roligt på 1 omgang, men så.......satte Glud fart på feltet. På 2.omg blev feltet splittet i sidevinden og på bakkerne. Jeg lå desværre i 3. gruppe, så det var langt væk fra alt det sjove. Heldigvis var der nogle A ryttere, som lavede et stykke arbejde, så vi blev samlet med 2. gruppe. Helt foran lå ca 8-9 mand, bla. 3 B ryttere.
Ca. halvejs i løbet stikker 4 mand fra min gruppe med bla. vores A rytter Lasse, så jeg holder mig i ro, men da en fra ABC også stikker er jeg med på hans hjul. Vi bliver samlet og finder ind i et samarbejde, som ikke virker perfekt. Lidt senere kommer der lidt flere A ryttere op, som hjælper på at vi kan holde hjem. Desværre henter vi aldrig fronten, selvom vi på et tidspunkt er tæt på.
Jeg bliver nr 5 i B, mens Lasse bliver 10 i A og vi kommer hjem i samme felt og tid. Et super hårdt løb, som jeg er meget tilfreds med. Jeg lavede et stort arbejde i feltet, så formen er 100 % i top.
Næste store mål er top 3 i B, mon ikke det sker snart?

Peter

fredag den 27. maj 2011

Update

Ups :(

Det er et stykke tid siden sidste update, så nu må jeg hellere i gang.

Siden sidst har jeg kørt 4 løb og det er ikke gået helt efter planen selvom jeg ikke er faldet igennem i løbene. Jeg har bare manglet heldet.

Sønderborg, 14 maj 2011. Nr 16 i B.
Regnvejr, kulde og lidt blæst, kan vist bedst beskrive løbet. Vi startede de første ca 10 km i tørvejr inden vi blev TOTAL gennemblødte og da temp. faldt til ca 10-12 grader blev det tæskekoldt. Jeg sad på cykel, men ALT rystede på mig. Det var så koldt og jeg fik krampe pga kulden.
Selve løbet var vi meget uheldige, da vi havde 2 mand afsted, som desværre blev hentet ca 10 km før mål.
Ca. 1,5 km før mål forsøgte jeg mit angreb, men desværre lykkes det ikke i dag. Jeg lå nr 3 ca 500 m før mål, men så kom feltet forbi.
ØV, men jeg forsøgte. Kulden var desværre en hård modstander.

Rødekro, 15 maj 2011. Nr 14 i B.
Igen regn og endnu mere blæst end dagen før. Det stormede på hele ruten, som var meget hård pga sidevinden. Ret hurtigt bliver feltet splittet pga vinden. Jeg sidder godt med og er også med i forskellige udbrud, men desværre ikke det rigtige. Jeg kommer hjem med 2. gruppe og bliver 14. Lidt skuffet efter løbet, da benene var til mere :(

Nyborg, 20 maj 2011. Nr 10 i B, 1 point :)
Årets største felt pga mange ryttere fra sjælland. Vi var 67 til start, så der var mange stærke ryttere. Nyborg ruten er god, kuperet med nogle små lede bakker. Jeg sad godt med i feltet og forsøgte forskellige udbrud. Desværre kommer 7 mand afsted på næstesidste omgang og de holder hjem. Jeg stikker 10-11 km før mål, først lidt alene inden en fra værløse samt Brian fra klubben kommer op til mig. Vi finder et godt samarbejder, så vi kan holde hjem til stregen. Det var et hårdt point, men dejligt med lidt succes igen.
40,8 km i snit på 125 km.

Randers, 22 maj 2011. DNF
ØV, igen regn!!!! Jeg hader regn!!!! Det kostede desværre en punktering efter 60 km, hvor feltet var total splittet pga hårdheden af ruten samt vinden og jeg sad perfekt!!!. Det er især vinden, som koster i løbene. Sidevind er så absolut det hårdeste for os. Ikke mere om det løb, men benene var kanon gode.

Næste opgave bliver måske Horsens den 28 maj. Jeg skal til firmafest dagen før, så..........måske stiller jeg op i Horsens.

Hygge og god vind til alle.

Peter

tirsdag den 10. maj 2011

Nedtur og optur


Overskriften passer meget godt på weekendens cykelløb.

Først vil jeg lige gå tilbage til sidste tirsdag aften, hvor der var 1 afd. af klubmesterskabet i FCC. Her havde jeg håbet på en sejr, da jeg troede benene var gode efter mit gode løb i Esbjerg, MEN NEJ!!!!
Jeg havde meget tunge ben, vejret var dårligt og alt gik galt. Jeg ramte bare ikke dagen, så jeg blev nr 3 efter Torleif og Andreas. Ikke mere om det løb, som samtidig gav mig lidt knæproblemer!!!

Onsdag og torsdag blev hviledage, så mit knæ kunne få lidt ro. Jeg fik sat sadlen ca 0,5 cm ned på den nye cykel og det hjalp meget.

Fredag morgen kørte jeg en kort rulletur, så jeg var TOP klar til weekendens løb.

Lørdag formiddag galt det Kolding på en meget hård rute, som også havde en del vind på. Selve løbet gik desværre ikke helt efter planen. Vi hentede igen igen A feltet, og de hentede os igen på 3 omg, hvor det hele blev blandet i sidevinden. Det kostede mig livet ;(
Jeg stod af efter 75 km, da der var helt udsolgt. Min puls var oppe på 187 som max!!!! Indtil dette løb troede jeg den var 183 :)
Normalt står jeg ALDRIG af, men da der også var løb dagen efter kunne jeg sparer lidt kræfter til om søndagen.
Løbet i Kolding blev vundet af Lars Ejaas fra Odder, som kørte alene på hele sidste omg. ca 25 km. FLOT og stort tillykke til ham. Første Odder sejr i B :)
Nr 2 i løbet blev faktisk Thomas Riis fra Herning og ja, det er Bjarne Riis's søn. En dygtig rytter, som helt sikkert ender i A i år.

Søndag var det Vejen på en flad rute, men også udsat for vind, hvis det blæste!!!! OG blæste det?????? JAAAAAA, tror jeg nok lige det gjorde. Vindstød op til 20-22 sek/m, så det blev hårdt. Nok et af de hårdeste løb jeg har kørt længe.
Starten gik på de 122 km og der blev lagt fra land. Sidevinden gjorde et hårdt indhug i feltet og det kostede også mit liv på slutningen på 1 omg.
Heldigvis fandt jeg sammen med en god gruppe, hvor vi samlede resterne af feltet op. Efter ca 30 km's jagt blev der samling på feltet, så vi er ca 30 mand tilbage. Desværre smutter et udbrud afsted på 5-6 mand.
Jeg forsøger flere gange, men har ikke heldet til at komme afsted. Lige inden vi skal ud på sidste omg. rykker Martin fra Århus og jeg kommer hurtigt med. Vi finder ind i et perfekt samarbejde, som gør at vi holder hjem ca 3 minutter foran feltet. Jeg er rimelig smadret til sidst, så jeg åbner spurten 800 m før mål og kan rulle over stregen alene. Min placering havde jeg ikke styr på, men Brian fra klubben råber nr 4 til mig, da det viser sig at de kun var 3 mand tilbage foran.
Super glad og stolt fik jeg årets hårdeste og bedste resultat, nr 4 i B og 4 point på kontoen efter de sidste 30 km i udbrud.

Næste mål er podiet, men.........

Jeg er meget stærk, så oprykning til A er ikke helt umuligt, så det er stadigvæk årets mål :)

Den kommende weekend gælder det Sønderborg og Rødekro. Lørdag i Sønderborg er JM, hvor der er medaljer på spil. Det kunne være sjovt med en top 3 der :)

Ikke mere i dag.


onsdag den 4. maj 2011

Italien, Prada, løb m.m.

Endelig hjemme efter 14 dages træningslejr i Italien. Førstvar jeg 1 uge ved Gardasøen og senere en lille uge ved Umbrien.

Inden jeg tog afsted til Italien var jeg til løb i Fåborg på en bakket rute. Jeg forsøgte en masse, men havde ikke heldet, så jeg endte som ca 17-18 stykker, og desværre ingen point.

Søndag morgen kørte jeg til Italien, hvor jeg var fremme kl 19,30 efter 1450 km i bil helt alene!!! LANG tur. De næste 5 dage fik jeg trænet i 24-26 g og skytfrit flot solskin. Længste tur var 150 km.
Onsdag formiddag havde vi vores Prada løb, hvor jeg var forsvarende mester. Denne gang fik jeg stor modstand af især Fredrik Sejstrup. Han var "lidt" for stærk for mig, så han vandt i 48,43. Jeg kørte 49,13, mens Torleif fik 49,55. Dvs 3 mand under 50 minutter!!!!
Jeg kørte mine 49,13 min. med pulssnit på 172!!

Lørdag kørte jeg videre til Umbrien, som er ca 400 km syd fra Gardasøen. Lørdag eftermiddag løb jeg en stille tur. De næste 4 dage fik jeg kørt nogle gode ture alene i meget flot terræn. Jeg fik bla. kørt 142 km den sidste dag, hvor jeg kørte lidt forkert. Min plan var en stille tur på ca 60-80 km, da kroppen var godt træt, men jeg kørte FORKERT!!!
Omkring Umbrien kan jeg fortælle, at det var en meget flot område. Mange små bjerge på ca 800-1000 m og næsten ingen biler!!
MEN der var et STORT minus!!!!
Deres veje var MEGA meget dårlige. Jeg har aldrig kørt på så dårlige veje noget sted i hele verden!!! Mine hænder blev total smadret af alle slagene ;(

Ialt fik jeg kørt 1060 km på 9 dage og 13.000 højdemeter.

I søndag tog jeg til Esbjerg, hvor B klassen skulle ud på 146 km!!! Et lang løb, så jeg havde godt med væske med i lommerne :)
Efter 5 km kommer 8 mand afsted med bla. Lars fra klubben. Senere i løbet kommer ca 10-12 også afsted, så alle præmierne var kørt.
ØV, men på næstsidste omgang henter vi pludselig 6-7 mand. Nu var der måske lidt tilbage, så jeg prøver et angreb ca 3 km før mål og holder hjem til 14. plads.
Jeg var meget tilfreds med løbet, da benene stadig var lidt trætte fra Italien.

3 præmier til 4 løb, en meget bedre start end jeg havde regnet med.

I går, tirsdag, var jeg til klubmesterskab i FCC. Vi havde elendigt vejr, da det regnede kraftigt inden starten samt at det kun var 5-6 grader. Jeg blev nr 3 efter Torleif og Andreas, som jeg var i udbrud med i næsten hele løbet. Hele løbet havde jeg virkelig dårlige ben ;(

Den kommende weekend er der dobbelt løb i Kolding og Vejen. Jeg håber på nogle gode løb, hvor jeg måske kan ramme det rigtige udbrud. Kolding bliver hård pga bakkerne, mens Vejen bliver hård pga hastigheden :)

God vind :)

mandag den 11. april 2011

KANON SÆSONSTART


I weekenden var der sæsonstart i Danmark. Lørdag og søndag startede det i henholdsvis Hjørring og Ålborg. Jeg var noget spændt på mit comeback i B klassen, så min drømme/mål var ikke så store for turen.

Allerede fredag aften tog jeg sammen Lars Ejaas til Hjørring, hvor vi overnattede hos hans forældre. Lørdag morgen tog vi til Bjergby, hvor årets første løb havde start og mål. Vejret var perfekt til cykelløb med solskin og næsten ingen vind.
Vi var ca 36 til start, så det var et lille felt, som tog fat på 125 km. Jeg forsøgte nogle ting undervejs, men på 2 omg. kom 8 mand af sted, som også holdte hjem. Vi havde Lars og Holbæk, som blev 4 og 6. I feltet kørte jeg til sidst alene, ca 1000 m før mål og blev nr 10. Dermed var årets første B point hjemme!!! MEGET tilfreds.

Næste dag var det Ålborg, 128 km. Igen en rute med lidt bakker, men jeg havde kanon ben. Desværre kørte det rigtige udbrud allerede på 1 omgang og det havde jeg ikke regnet med. Vi havde 3 mand i udbrudet, som endte 2,4 og 8. Flot kørt, drenge!!! Igen lavede jeg mit sidste angreb, denne gang dog ca 3 km før mål, hvor jeg måtte kæmpe hårdt inden feltet opgav. Heldigvis fik jeg følgeskab af en Ålborgmand, som jeg kom hjem med. Han blev nr 10 og jeg nr 11. IGEN, point til B kontoen.

Alt i alt gik det meget bedre end jeg havde drømt om. Jeg kan sagtens være med, så nu handler det om at ramme det rigtige udbrud. Vi var 7 Odder ryttere til start søndag, så der er kamp om pladserne i udbrudet. Flot start på B holdet 2011 sæson. Andreas "Holbæk" kørte virkeligt godt og ligner sammen med Ejaas nogle gode bud på A ryttere. Alle sad med feltet hjem, så ingen var svage. DET tegner godt.

Næste weekend er det Fåborg og Svendborg, men jeg har ikke planlagt om jeg skal deltage i begge løb, da vi også skal til Gardasøen. Lørdag må vise hvad jeg gør.

Det sidste er omkring Gardasøen, hvor jeg skal forsvare min Prada sejr fra de sidste 6 år. Ved ikke om jeg vinder i år, men jeg vil kæmpe, dog kan jeg mærke at gnisten ikke stor i år. Jeg er meget mere tændt på vores B hold.

Vi ses på landevejen.

PS. I 2004 kørte jeg min sidste hele sæson i B klassen. Her fik jeg point i 2. løb over hele sæsonen og det har jeg tangeret nu :)

Peter

onsdag den 30. marts 2011

Jeg overlevede tyskland


Ja, jeg overlevede turen til Tyskland selvom der var mange styrt ;(

Lørdag kørte vi Rund um ascheffel, som jeg havde prøvet for ca 4 år siden. Det var samme rute som sidst, så det var hårdt!!! Jeg lagde mig ned i enden af feltet, da jeg ikke ville i asfalten. Det gik også fint, da jeg ikke blev ramt. Til gengæld var der flere gange, hvor der skulle lukkes huller pga styrt. Desværre gik det helt galt på 3 omg, hvor et stort styrt spærrede hele vejen. Vi var en del, som aldrig kom op til feltet igen, så der sluttede vores løb.
Status: 66 km, snit 42,8 og høj puls!!! Alle andre Odder ryttere kom igennem løbet, som blev vundet af Rasmus Guldhammer tidl. proff.

Søndag galt det Giro Nortoft. 10 omg. ialt 125 km. Ruten kendte jeg ikke, men det var ikke en god rute. Den var pandekage flad, men lige efter mål skulle vi igennem lidt grus, hvor der kun kunne være 2 ryttere ad gangen!!!! MEGET sindsygt med 180 ryttere til start!!!! Jeg var ude af klamperne på hver omgang pga kø/STAU!!!!
Efter hver omgang blev vi færre og færre i feltet. Hele dagen havde jeg gode ben, men på 7 omg fik jeg problemer efter grusstykket. Jeg kæmpede i næsten 2 omg nede blandt bilerne inden jeg kom op til den sidste del af feltet. Vi kom hjem ca 40 sek. efter hovedfeltet.
Status: 125 km, snit 41,7 og ingen MAX puls. 4 mand kom igennem løbet. Vinder blev Michael Reihs proff. fra Michael Rasmussen's hold.

Mit mål for turen var nogle gode træningskilometer og det fik jeg. Jeg var ikke tændt på rigtigt cykelløb pga feltet var så stærkt. Det var besat som en Dansk post cup afd!!!

Nu gælder det vores egen B sæson, som starter næsten weekend. Jeg er meget spændt på hvordan formen er blandt de andre B ryttere i Jylland. Jeg tror på noget stort i 2011 :)

Mht B ryttere i Odder, så bliver det godt. Alle virker stærke og klar på sæsonen.

Peter

PS. Om 14 dage drager vi til Italien på træningslejr ved Cisano. Igen i år skal jeg prøve at vinde på Prada. Mit fokus i år handler kun om B klassen, så Prada står langt nede på min liste. Jeg håber på en sejr igen, men er ikke tændt på det pt........Mon ikke solskin i Italien kan hjælpe på det??




onsdag den 23. marts 2011

Sæsonstart i Tyskland.


I den kommende weekend gælder det årets første løb, hvor jeg både lørdag og søndag stiller til start i Tyskland med Team Odder.
Det bliver MEGET hårdt, da A og B skal køre sammen. Vi bliver ca 150 mand i feltet begge dage, så det bliver lidt sindsygt :( De sidste par år har der været en del styrt dernede.
Til start er bla. en del gode A ryttere fra bla. CHRISTINA WATCHES - ONFONE, Team Designa Køkken-Knudsgaard, Team Tre-for samt TEAM CONCORDIA FORSIKRING. Det bliver så hårdt!!!!!!
Formen er god, selvom jeg har haft en slem forkølelse i sidste weekend. I dag, onsdag, var jeg ude på 5 timer/153 km alene og benene var gode.

I Lørdags havde FTT/FCC den sidste afdeling af Paris-Roubaix Cuppen. Jeg vandt løbet foran Kurt Sørensen. I alt skulle vi ud på 6 omg, hvor der var point spurt efter 3 omg. I forbindelse med spurten kom jeg alene afsted, men ventede på Torleif som var på vej op. Vi kørte god sammen, hvor jeg trak det meste på asfalten, mens Torleif tog grusvejene på hans MTB. Min vinterracer var ikke helt perfekt til grusvejene, men det gik selvom jeg havde et par udsving med forhjulet undervejs.
Inden vi skulle ud på sidste omg. kom Kurt op til os. I spurten vandt jeg sikkert :)
Inden løbet havde jeg trænet 2 timer og bagefter rullede jeg lige lidt ekstra. Ialt 125 km med en god forkølelse i kroppen.

Jeg skriver igen efter Tysklandsturen.

Peter

mandag den 14. marts 2011

Samling i Odder

http://cykelmagasinet.dk/Artikel.aspx?artikelid=8459

I denne weekend var jeg til samling/test i Odder. Vi startede kl. 9 i Odder med bla. puls måling. Bagefter kørte vi ud til en flad rundstrækning på ca 6 km, hvor vi blev resten af dagen. Først kørte vi 1 omg. enkeltstart, hvor jeg kørte forkert :( Min tid blev ca 9,35 min efter jeg trak min fejl kørsel fra. Vindertiden var 9,05.
Vi kørte også 2 små cykelløb på hver 3 x 6 km. Ruten havde bla. et hårdt stykke med sidevind, hvor man skulle sidde fremme. I første løb sad jeg forkert, mens jeg i andet løbet kørte offensivt. Det gav resultat, da jeg vandt løbet :) Vi kom af sted 3 mand på de sidste 2 omgange, så det var en hård tur. Ialt 100 km på 3 timer.
Hjemme i klubben fik vi lidt middagsmad inden vi skulle til foto hos Opel i Odder.

Jeg var hjemme i Fredericia kl 17, hvorefter det blev til lidt hurtigt aftensmad inden jeg skulle til håndbold i Horsens med Mie og Marcus. En lang dag sluttede kl 23.....godt træt. Heldigvis vandt Danmark stort over Rusland, så en god dag.

Søndag morgen tog jeg af sted til fællestræningen lidt tidligt, så jeg kunne nå mit mål med 150 km / 5 timer. Først ca 55 km alene inden jeg fangede FCC's søndagshold. Turen gik op til Vejle, Hedensted, løsning, Vejle og hjem. I alt ca 95 km, så jeg klokkede 5.00.59, da jeg kom hjem. Jeg havde god ben, så det tegner godt for sæsonen.

God hård weekend, men det skal også til. Om 14 dage er første start i Tyskland :)

Peter

onsdag den 2. marts 2011

God form


Hej Alle

En lille opdate/status.

Formen er godt på vej synes jeg. Jeg er kun på rammen lørdag og søndag, mens jeg løber, spinner eller styrketræner i hverdagene. Det bliver stadig til en lang tur om lørdagen, men desværre mest alene.
I lørdags var jeg ude på 125 km, dvs 4 timer på vinterraceren. Først knap 1.30 time alene inden jeg trænede med FCC/FTT. Vi fik kørt nogle gode hårde intervaller, bla. 40 km rulleskift med Torleif. Den var lidt hård i 0 grader!!!!

Den kommende weekend kommer Brian Ebbesen til fællestræning, så der regner jeg med nogle gode kilometer :) Vi stiller begge op for Odder Elite i 2011.

Min sæsonen starter den 26-27 marts med løb i Tyskland. Det bliver en hård start, da et del A ryttere fra Danmark kommer derned, bla. ryttere fra Michael Rasmussens hold. Puha, jeg får det vist hårdt ;( A og B kører samme klasse i Tyskland.

Ellers rundede jeg ca. 38 år i mandags!!! Jeg håber alderen giver lidt ekstra fart i den kommende sæsonen. Måske kan jeg sidde gratis på hjul i udbrud :)
Ha ha.......NOT, det sker ikke. Jeg får det hårdt, men glæder mig til de første løb.

SES
Peter

PS. Billedet er fra 12 timers spinning i Dansk Fitness den 26-2-2011

mandag den 14. februar 2011

SNE :(

Så sluttede det gode vintervejr natten til søndag. Øv, øv og øv. Heldigvis var lørdag en flot cykeldag med tørre veje og solskin, bare en god træningsdag.

Sidste uge var en normal træningsuge med lidt spinning, løb, styrke og cykling. Lørdag var en god tur på landevejen med klubben, hvor vi fik kørt nogle gode intervaller med rulleskift. Det var hårdt især pga vinden, men også fordi vi kun var 3 mand på ca 30 km rulleskift. Super god træning med god fart på.

Søndag morgen var sneen desværre kommet, så jeg løb ca 10 km samt spinnede 1 time inden jeg tog til cykelmessen i Galten ved Århus. Jeg fik set på lidt cykler....lækkert :)

Den kommende uge er vinterferie, desværre bare ikke for mig. Min klubkammerater fra Odder er i Spanien på træningslejr i flot forårsvejr. Jeg VIL med til næste år!!!!!

God træning til alle.

Peter

tirsdag den 8. februar 2011

Tung træningsuge

Uge 5 var en lidt tung omgang på, da kroppen var lidt slidt.

Lørdag og søndag var igen på landevejen. Lørdag var med lidt tempo/intervaller med FTT/FCC træningen i et kraftig blæsevejr. Vi var kun 4 til træningen, så det blev mest alene på alle intervaller. Efter træningen kørte jeg lige 1 time mere, så jeg kom over 100 km. Desværre sprang mit bagdæk 15 km fra min bopæl :-( Jeg kunne rulle hjem med ca 2-3 bar i baghjulet, mens jeg stod på i pedalerne hele vejen.

Søndag var en stille tur på landevejen alene, da kroppen var lidt slidt.

Jeg har igen trænet godt styrketræning, fik løbet 1 tur samt lidt spinning. Tror formen er godt på vej .-)

Peter

tirsdag den 1. februar 2011

Super træningslejr.

I weekenden var jeg på træningslejr med Odder Cykling Elite. Vi var heldige med vejret, som var det mest perfekte januar vejr man kunne ønske sig, ca. 1-2 grader.

Lørdag var med intervaller, bla. 2 x 10 km interval med først 3-mands hold og den sidste kun 2 mands hold!!! Det var lidt hårdt. 125 km ialt og 4 timer. Om aftenen havde vi bla. besøg af Kim Andersen, som fortalte om træning, udstyr,proff.ryttere m.m.

Søndag morgen kl 9 startede vores lange tur. Vi kørte næsten hele turen i 2 grupper af 6 mand, så vi hele tiden kom frem til føringere, igen en hård dag . 142 km og næsten 5 timer på rammen. Det tegner godt til sæsonstarten, hvis formen forsætter fremad :-)
Jeg følte mig meget stærk hele weekenden. SUPER oplevelse :-

Se mere på:

http://www.oddercykelklub.dk/nyhed_vis.php?id=2152&menu=ock

Peter

tirsdag den 25. januar 2011

God træningstur

I weekenden fik jeg kørt en god træningstur lørdag på 135 km. Søndagen blev lidt mere stille, da formen måske ikke helt var i top. Søndag blev kun til lidt styrke + spinning.

Lørdagens træning var sammen med FTT/FCC, hvor vi kørte lidt tempo i ca 35 km. Det blev lidt hårdt til sidst, da det kun var Torleif og jeg som tog føringere. Bagefter cyklede jeg 2 timer alene, så jeg rundende 135 km. Godt smadret den sidste time ;-(

Næste weekend skal jeg på træningslejr med Odder cykel klub i Sondrup. 2 dage med knald på, hvor det nok skal blive meget hårdt, men jeg glæder mig. Jeg skal desuden møde resten af A/B truppen :-)

Læs om mit nye hold på:
http://oddercykelklub.dk/nyhed_vis.php?id=2151&menu=ock

God træning

torsdag den 20. januar 2011

Sæsonen 2011

NU SKAL der gang i min blog/dagbog igen.

Siden sidst har jeg taget beslutningen om at starte i B klassen. Samtidig skifter jeg til Odder Cykel Klub, hvor jeg er kommet på deres elite hold på 13 ryttere. Der bliver 6 ryttere i A og 7 ryttere i B klassen, hvor vi gerne skulle skaffe 3-4 oprykninger i løbet af sæsonen.
Jeg glæder mig meget til den kommende sæson, hvor jeg vil være endnu stærkere end jeg plejer fra sæsonstart. Drømmen er oprykning til A. Det bliver svært, men det er drømmen og målet for 2011. Delmål er top 10, top 5, top 3 og sejr i B:-)

Min træning frem til sæsonstarten er startet. I weekenden fik jeg kørt ca. 100 km lørdag og 75 km søndag. Senere på vinteren skulle jeg gerne runde nogle 4-5 timers turer, men jeg skal også passe på at det ikke bliver for hårdt for kroppen. Heldigvis er sneen væk, så hvis vinteren fortsætter med ca 4-6 graders varme, så bliver jeg meget glad :-)

Min cykeltræning bliver kun i weekenden, da jeg ikke er til mørketræning. Jeg mister moral og lyst, så vil jeg hellere til spinning med høj dance musik!!!
Jeg vil også fortsætte med lidt løbetræning ca. 1-2 gange om ugen.

Den største hurdle for mig bliver et vægttab. Jeg arbejder et sted, hvor der er en del kage samt slik og min moral er ikke helt i top. Jeg VIL og skal tabe ca 4-5 kg inden april måned!!

Ikke mere i dag.

God træning

Peter