fredag den 22. august 2014

Point i Vejle

Sidste weekend i Vejle og Sønderborg.

Først Vejle løbet.

5 omgange var løbet, hvor jeg var meget passiv indtil de sidste 2 omgange, hvor jeg prøvede en del, men heldet var ikke helt med mig i dag.
Jeg blev dog nr 9 til sidst, da jeg var låst pga klubkammerat som var af sted. Det positive var gode ben, god form samt at jeg blev nr 2 i hovedfeltets spurt!!! Det er vist aldrig sket før.

Dagen efter var det Sønderborg løbet. Vejret var ganske forfærdeligt med hård vind/blæst samt massiv regnvejr!!! Moralen og lysten var helt i bund, så jeg var allerede knækket fra start.
Efter ca. 4 km kommer det første stykke med sidevind og her sidder jeg TOTALT forkert. Der bliver lavet huller og jeg gider intet. Min puls er lav, så der masser af kræfter, men hovedet er på 0 i motivation.
Jeg kommer i 2. gruppe, som jeg følger i 3 omgange inden mit løb slutter 1 omgang før mål.
IKKE mere cykling i dag......og aldrig, hvis der havde været en frisk køber til min cykel :)

Den kommende weekend er cykelfri pga børne/ungdoms DM i Middelfart, men næste weekend er det Kolding og Haderslev. 2 fede løb.
Mål top 3. BUM.

mandag den 11. august 2014

Klar til cykelløb igen!!

Var det den sommer?? Efterårsvejret er startet med regn og kraftig blæst i disse dage, hvor jeg holder ferie!!! Jeg håber vi får nogle sommerdage......og meget gerne på lørdag, hvor jeg igen sætter nummer på ryggen.
Jo, jeg har sørme søgt licens igen, selvom jeg tidligere på året afviste ALT, men en løbeskade har igen bestemt for mig.

På lørdag hedder det Vejleløbet, 5 omg af 22 km, dvs 5 gange Højen Skovvej!! En ren dræberbakke!!! Mega led, hårdt og lang (ca 1,2 km). Søndag gælder det Sønderborg, som er rimelig flad. Begge ruter, som jeg kender godt.
Målet for weekenden: Ja, det er altid spændende, hvor jeg er i forhold til alle de andre i H40 klassen. Jeg syntes formen er god, men jeg mangler helt klar noget fart i benene. Jeg skulle gerne køre med om point lørdag eller søndag og helst begge dage :)

Til sidst et lille tilbageblik på sidste uge, hvor jeg deltog i 2 motionsløb. 1 på løbeben og 1 på cykel, som jeg begge vandt :)
Mht løb var det i Smidstrup på 8 km, som jeg vandt med ca 2-3 min foran nr 2. Det var her at min løbeskade gik helt galt :(
Motionsløbet på cykel var i Nørre Åby, hvor jeg vandt deres Bjergløb på 75 km med 15 indlagte spurter undervejs. Her vandt jeg sikkert med 63 point, nr 2 fik 31 point. Sjov og hyggeligt løb, som gav lidt fart i benene.



Ikke mere i dag. Jeg skriver efter weekendens løb.