søndag den 10. november 2013

NYT indlæg

Ups, så gik oktober lige uden et eneste indlæg på bloggen…..
 
Jeg har ikke været helt stille selvom sæsonen er slut. Der er faktisk sket en del siden sidst både sportsligt og privat.
Ganske kort:
 
Sportslig.
1. Jeg var til Kliplev ½ marathon den 19 oktober, som jeg vandt i 2012. I år blev jeg nr 3 i tiden 1.19.24 min, hvilket var 1 min bedre end sidste år. Til gengæld var løbet meget stærkere besat i år, da vinderen satte ny løbsrekord i 1.16. Ruten er ikke hurtig, da der er nogle små bakker samt ca 5 km på skovstier.
Jeg er super tilfreds med tiden :)
 
2. I søndags (3-11-2013) var jeg til 1 etape af stift-etape-marathon. 5 løb som i alt giver 42,195 km. Første løb var i Odense på 8 km. Jeg stillede op efter kun 4 timers søvn, så det var ikke til en super præstation. Jeg blev nr 4 i ca 30 min, kun 7 sek fra nr 3 ;( Mit udlæg var ALT for stærkt, da jeg løb 3,23 og 3,24 på de første 2 km. Det kostede senere i løbet, hvor jeg blev overhalet af en del. Heldigvis fik jeg kæmpet mig frem til 4 plads. Nu er målet den samlede 3 plads i løbet, men det bliver hårdt/svært.
 
Privat:
1.       Alle vores hundehvalpe er kommet ud til deres nye ejere. De bor nu i Århus, Randers, 2 x København, Ebeltoft, Skagen, 3 x Holland og i Belgien. Lidt sjovt og en stor oplevelse rigere med alle de besøg. Vi har beholdt vores lille Pippi, som trives fint.
2.       Jeg var til en hyggelig Julefrokost/hyggeaften med Team Ryders, som jeg kørte RACE24 med. Vi snakkede om planerne for 2014, hvor vi bla. skal deltage på 200 km i Grejsdalsløbet!!! Det bliver vist en hård opgave!!
3.       1 november havde jeg 20 års jubilæum i Livgarden, da jeg blev indkaldt 1.nov 93. I lørdags var vi så samlet 120 til fest i København med fest, mad, øl, spurt og strip :) En hyggelig aften.
 
Træningen: Det går i et rimeligt fast mønster med 5-6 træningspas pr. uge. Altid spinning hver mandag, weekenden helst en cykeltur, hvis vejret er tørt eller en lang løbetur.
 
Ikke mere i dag.
Nu gælder det årets længste måned NOVEMBER………..

mandag den 7. oktober 2013

BERLIN 29 september

Status efter 42,195 km's løb i Berlin's gader:

Skader: Det gik okay. Smerter undervejs, men ikke så slemt som forventet. Største problem var de manglende lange turer på + 25 km, hvilket kostede meget fra km 27 og til mål. Desværre fik jeg smerter i venstre fod efter løbet, så derfor har jeg ikke løbet i 8 dage, men er snart klar igen.

Hvordan gik løbet: Op kl 5, så der kunne komme lidt havregryn i maven inden vi kl 7 gik fra hotellet. Omkring startstedet var der allerede 1½ time før start MASSER af mennesker. Der gik derfor en del tid med at finde frem til de rigtige områder til ens poser, startbåse m.m.
Jeg var klar i startbåsen ca 20 minutter før start, så alt gik perfekt.
Kl 8,45 gik starten og ret hurtigt kunne jeg løbe frit. Start tempoet var okay, måske lidt for frisk med km tid på ca 4,00 min. Løb stille og roligt med pulsen, men jeg lod mig nok rive lidt med pga masser af tilskuere langs ruten.
Mine tider gik fint helt frem til ca 27 km, hvorefter krisen kom tættere og tættere på og de sidste 10 km var der MEGA krise. Heldigvis var jeg ikke nede på gåben, så moralen var god, men det så ikke kønt ud.

Mine 5 km tider:
20,11 min
20,17 min
20,34 min
20,59 min
½ 1,26,37 min

21,17 min
22,37 min
24,38 min
27,44 min

slut 3,09,16 min

De 27,44 min fra km 35-40 siger vist alt om krisen. 5,30 tempo!!! Langsomt og smerter overalt!!! Jeg tabte 15 min på de sidste 15 km......

Heldigvis fik jeg lidt fart på de sidste 2 km, så tiden blev under 3,10.

Næste dag var jeg på apoteket, da jeg næsten ikke kunne gå. Marathon er hårdt og min nr 4 løb var ligesom nr 1-3 MEGA HÅRDT. Mon jeg nogensinde oplever et "nemt" marathon? Nej, for så løber jeg for langsomt :)

Det var HELT slut på 2013 sæsonen. Nu står den på hygge og lidt løst træning de næste par måneder. Lidt små konkurrencer, træning efter lyst og så tager jeg den derfra.
På lørdag skal jeg mødes med RACE24 holdet fra Team Ryders. Det skal nok blive hyggeligt på sjælland med en lille cykeltur og middag. Jeg glæder mig :)


Berlin 2013.Tid 3.09.16 min

fredag den 27. september 2013

SEJR!!!

SEJR i Esbjerg licensløb!!!
 
YES, YES, YES……efter ca. 3 års pause vandt jeg endelig et licens cykelløb igen. Kæmpe stort og perfekt afslutning på 2014 sæsonen.
 
Efter nedturen i Odder var lysten ikke helt i top, men den kom ligeså stille i løbet af ugen og da de lovede tørvejr i weekenden tog jeg beslutningen om Esbjerg løbet lørdag og Haderslev søndag.
 
Esbjerg:
Løbet var  4 omgange a ca 24 km i alt 98 km. Ruten var selvfølgelig flad og rimelig åben for vind. Min plan for løbet var at komme i udbrud og gerne med Tom fra Sønderborg, da han altid er stærk og god.
Allerede efter få minutter stikker Tom og John Papsø, mens ingen i feltet gider noget. De næste ca 15 km er der en masse små udbrud, men ingen kommer rigtigt af sted indtil vi er 3 ryttere, som triller af sted en og en. Vi finder hurtigt sammen og indleder kampen op til Tom og Papsø.
Lige inden slutningen af 1 omgang bliver vi samlet 5 mand i front og herefter har vi et perfekt samarbejde. Vinden bliver stærkere og stærkere i løbet af dagen, så modvinden er hård, især de sidste 10-12 km pr. omgang.
Vi nærmer os finalen, som bliver åbent 3 km før mål, hvor Tom første gang prøver et hug. Nu er det alle imod alle, så det kræver både styrke og held, hvis det skal lykkes. Jeg ved, at jeg ALDRIG vil kunne vinde en spurt, så jeg afventer det rigtige tidspunkt. Ca 1500 m før mål er det NU! Papsø og Randers manden har fået et lille hul, som jeg lukker alene og lige da jeg kommer op til dem kører jeg kontra…… Perfekt kørt!! Jeg runder 1000 m mærket med syre i hele kroppen og ved at jeg ”bare” skal ned til svinget i den hårde sidevind inden de sidste 200 m er i medvind.
Jeg kæmper, kæmper og kæmper……… Heldigvis kan/vil de ikke lukke hullet til mig….ingen vil ofre sig.
 
Jeg vinder dermed H40 klassen i Esbjerg. 8 point, blomster til Mie og perfekt afslutning på sæsonen.
Snit 40,4 km/t, 98 km.
 
Søndag: Cykelløb i Haderslev på en kedelig rute. Jeg forsøgte udbrud hele tiden, men heldet var ikke med mig. Derfor endte det med 8 plads og 1 point i dag. Okay tilfreds, selvom jeg gerne ville mere.
 
Status på efterårssæsonen: 8 løb og 18 point, 1 sejr, en 3. plads, 1 punktering, så det er vist meget godt :)
 
Esbjerg nr 1 (8 piont)
Vejle nr 3 (5 point)
Århus nr 6 (2 point)
Haderslev nr 8 (1 point)
Fåborg nr 11 (1 point)
Middelfart nr 14 (1 point)
Nyborg nr 17 (0 point)
Odder DNF (punktering)
 
BERLIN
 
På søndag kl 8,45 løber jeg mit marathon nr 4. Det er med nervøse ben, at jeg stiller til start. Skader og især min hofte driller, så det bliver ren overlevelse.  Jeg har sat nogle mål:
Smerter inden 20 km = Jeg udgår af løbet.
Smerter mellem 20-30 km = Jeg vurderer
Smerter efter  30 km = Jeg kæmper mig igennem.
 
Jeg ved det bliver SINDSYGT hård ligegyldig skade eller ej. Vi må se på dagen. Rolig tempo, væske ved alle depoterne og så tager jeg den derfra........
 
SES i Berlin :)
 

mandag den 23. september 2013

fredag den 20. september 2013

Ny status

               
14 dage er gået…..
 
Den netop afsluttede weekend gik med dobbelt cykelløb i Århus og Odder. Jeg var både heldig, dygtig og pisse uheldige.....
 
Først Århus løbet: 90 km på en kuperet rute (4 omgange) Fin rute med 250 højdemeter pr omgang. Den virkede ikke hård, måske pga den svage vind.  Det var svært med udbrud i dag, da mange forsøgte undervejs. Allerede på første omgang troede jeg løbet var kørt, men de blev hentet igen.
MEN jeg kom af sted i det rigtige udbrud. 9 mand, som fandt i et samarbejde, det rullede ikke perfekt, men vi kom hjem. Til sidst kørte 3 mand, så jeg kunne spurte om 4 pladsen. 6 plads blev resultatet i Århus på en flot efterårsdag i solskin.
 
Søndag morgen: Dagens løb var i Odder. Regnvejr, bakker og det værste af alt - HÅRD vind!! Det blev et rigtigt herrer løb. 110 km, 4 omg.  Jeg var meget aktiv fra start og med i ALLE udbrud. Derfor ramte jeg for 3. gang i træk det rigtige udbrud. Vi var 8-9 mand, som prøvede at samarbejde, men især vinden gjorde at det ikke fungere særligt godt. Jeg havde SUPER ben og da vi kun sidder 5 mand efter nogle punkteringer begynder jeg at drømme om sejr.  OG hvad sker der så???? Jeg er flad på baghjulet. SKOD!! Mega bitter!!! Sur og tvær ;(
Hurtigt hjem til bilen og så bare hjem til Fredericia. Sæsonen var slut…..jeg gider ikke mere!!!!
Efter nogle dage er humøret kommet lidt tilbage, så jeg tager lige cykelløbet i Esbjerg med. Det er på lørdag. Flad banerace, så ikke min force, men formen er god og jeg vil i top3 igen!!!
 
Løbetræningen går denne gang IKKE godt. Berlin bliver ren overlevelse/oplevelse. Jeg fik løbet 25 km sidste weekend, men siden har jeg haft problemer med hoften og den gamle skade i benet. Det bliver ikke sjovt i Berlin, når der står 30 km……….Uha, det skal bare overlevelse.
Marathon tiden kan blive alt mellem 3-4 timer. Jeg er ret ligeglad om det bliver 3,25 eller 3,45, bare jeg kommer igennem.
 
Sæsonen er hermed snart slut. Nye mål skal findes i efteråret. Jeg håber på løb, da jeg stadigvæk er lidt cykeltræt.

lørdag den 7. september 2013

3. plads i Vejle

Så lykkes det!!!!
I cykelløb nr 4 kom jeg på podiet efter en hård tur i Vejle i blæst, regn, bakker og en træt krop.
 
Optakten til løbet var langt fra perfekt. Jeg havde været til firma event/fest hele lørdagen og var først hjemme i sengen kl 02,15. Lidt alkohol var det også blevet til, men kun i små mængder. Op kl 7,15, noget havregryn i maven inden der skulle pakkes taske m.m.
 
Ruten i Vejle var 26 km lang og vi skulle rundt 4 gange dvs 104 km. Det er især de sidste 5 km på ruten, som gør den hård. Her er der 3 bakker med Højen skovvej, som den absolut hårdeste!!! Den er lang, stejl og bare ”træls” på godt jysk.
Min gameplan var at jeg skulle holde mig til i starten af løbet, hvor der nok ville komme et udbrud af sted. Og ganske rigtigt….efter ca 8-10 km kom vi 3 mand af sted i et godt tempo. På 2 omg blev der lige skiftet en rytter ud i udbruddet, men vi var stadigvæk 3 ryttere. Det blev et hårdt løb, da vinden tog mere og mere til undervejs og jeg blev mere og mere træt.
I finalen rykkede Lars fra Ålborg på Højen skovvej, mens jeg sad med syre i kroppen. Herefter skulle jeg kæmpe med Jakob fra Odense om 2 pladsen og efter en del ryk fra begge sider vandt Jakob.
Status nr 3 J 104 km, 36,8 km/t, puls snit på 160!!! Max 177.
 
Næste løb er først om 14 dage.
 
PS. Løbetræningen til Berlin går okay. Jeg satser på +20 km i weekenden hvor sommeren kommer tilbage.

HYGGE

tirsdag den 3. september 2013

Hannerupløbet.

Ny opdate……
 
14 dage er gået siden sidst og der er sket lidt J
 
Først et tilbageblik til sidste weekend.  
Jeg var til cykelløb i Nyborg i H40. Løbet gik ikke helt efter planen. Jeg var meget aktiv, men manglede igen det sidste i at ramme det rigtige udbrud. Herefter gik feltet helt i stå, mens jeg flere gange forsøgte udbrud. Intet ville lykkes, så jeg rullede hjem som nr. 17 og godt skuffet!!!
 
I den netop afsluttet weekend var der ingen løb til mig pga. barnedåb. Der var ellers cykelløb på hjemmebanen i Fredericia, så det var lidt ærgerlig. MEN jeg til gengæld nå Hannerupløbet som var samme dag. Jeg var tilmeldt på 9,6 km, som er den klassiske Hannerupsrute.
Planen var top 5, hvis alt gik efter planen og benet kunne holde. Jeg havde om lørdagen kørt 120 km på cykel, så jeg var ikke 100 % til løbet. Det skulle være en god træningstur i højt tempo.
Vi startede kl. 9,30 og til min store overraskelse var der ingen eliteløbere med, dog var der en kvindelig eliteløber fra Århus, som jeg fik en dyst med.
Jeg førte løbet indtil ca 5-6 km, hvorefter hun kom op til mig. Jeg måtte slippe hende ca 1 km før mål på Djævlebakken, da jeg tæt på max i puls. Hun vinder dame klassen i 35,58 og jeg herre i 36,02, så jeg var ca 15-20 m. efter hende. Boris blev nr 2, ca 40 sek. efter mig.
Jeg var meget overrasket og stolt, at jeg endelig havde vundet Hannerupløbet!!! Jeg deltog første gang i 1991, tror jeg og min bedste placering er nr 3 tilbage i 1996. MEN en lille sjov ting: Jeg har tidl. bla. løbet på 35,50, hvor jeg blev nr 17. Til gengæld løb jeg 34,02 min i 1996, så nogle gange er der mange hurtige løbere og andre gange ikke. MEN der skal stadigvæk løbes til stregen !!!
 
Ikke mere i dag.

mandag den 12. august 2013

ca 1 uge gamle på det nederste billede

Nu starter det igen!!!

Sommeren er slut og 2. halvdel af sæsonen 2013 kan starte. Der er sket meget siden sidste opdatering, så jeg må hellere starte:

Og helst lidt kort, ikk??

Sommerferie: 2 uger i Italien. Jeg elsker ferie, jeg elsker Italien og jeg elsker bjerge!!! Først 1 uge ved Lidoen, hvor der ikke var den mindste bakke. Jeg kørte ca 60 km om dagen på cykel og der var knap 40 højdemeter. Selv Danmark er et land med bjerge :)
Den sidste uge var i Toscana. Her var der bjerge, så det var fedt!! Mange småveje med 15-20 % stigninger. Kroppen blev presset godt i bund. Her gav en 60 km tur ca 1250 højdemeter.

De sidste 2 måneder er det blevet til mange gode træningsturer og derfor har jeg også søgt licens i H40 klassen. Efter 11 måneders pause fik jeg nummer på ryggen igen :)
MEN kun indtil jeg kan løbe igen. Løb er stadig min nr 1 sport kan jeg mærke efter det første cykelløb.

I Lørdags var jeg i Middelfart. 90 km sammen med junior eller U19, som det hedder. Vi var 99 til start på smalle veje, så absolut IKKE noget for mig. Jeg sad forkert under hele løbet, men kom alligevel hjem som nr 14 og 1 point. Kørte sammen med Jan fra Odense de sidste 6 km foran feltet.

Søndag var det Fåborg. God rute, meget teknisk og en laaang bakke. Jeg var meget tæt på at ramme det rigtige hug, men vi manglede lige 20 meter!!! PIS!!!
Igen kom jeg af sted i en duo, denne gang 18-20 km før mål, så det var hårdt. 1 min foran feltet og nr 11 til mig. 1 point og 50 kr igen :)

Okay weekend og jeg er igang.

Skade status:
Mine problemer med min achillessene har jeg haft under hele ferien. Jeg havde håbet på en løbetur i Italien, men det gik ikke. Hjemme i Danmark gav jeg mig selv en deadline, som hed at jeg skulle starte igen inden 1 august ellers var det aflysning til Berlin marathon. Nu kom jeg igang den 28 juli, hvor jeg løb 2,4 km i skoven. Det gik godt og jeg håber benet holder, så jeg kan komme lidt i løbeform igen.
Jeg skal løbe DHL stafet, hvor det bare handler om at komme igang. Tider, placeringerne m.m er sat på stand by indtil Berlin. Målet i Berlin er: at gennemføre!!!

Hjemmefronten:
Her er der sket noget. Vi er blevet 11 flere på Skovkrogen!! Mysse fik 11 hvalpe den 1-8, så der er liv og glade dage. De er mega søde!!! Mysse er ikke helt tilfreds med sin rolle som mor, så hun skal holdes til. Et spændende projekt med hvalpe i huset.

Mål for efteråret:
Jeg har ikke sat nogle store mål. Jeg håber på top3 i et cykelløb, men det bliver svært. Det går ikke langsomt i H40 klassen. Faktisk hedder det nok A, B, Junior, H40, C, når vi snakker gennemsnits hastighed i løbene. Denne weekend havde jeg 38,8 km/t og 38,1 km/t på nogle bakkede ruter. Den kommende weekend gælder det Nyborg inden jeg holder en lille pause.
Mht cykelløb, så er motivationen ikke helt i top. Jeg har kun søgt licens pga løbeskaden. Hvis vejret er flot og med solskin nyder jeg gerne 4-5 timer på cyklen, men i regnvejr eller bare overskyet med frisk vind, så hellere en løbetur.

Ikke mere i dag.
God efterårs sæson til alle.
Peter

torsdag den 27. juni 2013

RACE24



RACE 24 på Ring Djursland 22-23 juni 2013

En stor oplevelse!! Det er det første som jeg tænker på efter løbet. En manddomsprøve kunne jeg også skrive især pga vejret, da vi havde en del regn, men det var også bare HÅRDT!!

Løbet er ligesom racerløbet Le Mans, hvor 3. mandshold skal holde gang i cyklen i 24 timer. Der er nogle få simple regler som bla. max 4 timer i træk pr. rytter og max 11 timer for 1 person på 24 timer.
Vores hold "Team Ryders Eyewear" kørte 2 timer pr. skift, så vi fik 4 x 2 timer pr. mand.
Jeg var sammen med Simon og Christopher på vores hold samt vores supportteam Michael og Jan, som ejer firmaet Ryders. Vi havde en KANON weekend og hjalp hinanden undervejs, når det blev lidt for vådt, hårdt og mørkt :)

Jeg skulle starte for holdet, så mine turer hed 15-17  ; 21-23 ; 03-05 ; 9-11. Allerede fra start kunne jeg mærke, at tur nr. 3 fra kl. 3-5 søndag morgen ville blive en  hård nyser.

Ca 110 hold var klar kl. 15.00. Vi havde alle prøvekørt banen inden løbet, og var noget overrasket at den var så bakket og med mange sving, hvor den skulle trædes i gang. 15 højdemeter pr. rute, som var 1750 m lang. Det lyder ikke af meget, men jeg fik kørt 169 omg dvs 2500 højdemeter på 295 km. Det siger vist alt :)

1. tur fra 15-17.
Alle var friske og mange ville køre race!! Jeg forsøgte et udbrud i starten af løbet, men efter 1 omg. alene lod jeg mig falde tilbage i feltet. Farten var høj, så det var ligesom licensløb.
Vi havde ikke kørt mange omgange før vi hentede de bagerste første gang.
Tal: 1,58 time, 78,5 km, 39,7 km/ snit. Max hastighed 70,3 km :) Hurtigste omg var på 2,19, dvs 45,3 km/t.
Så var vi i gang. Vi fik lidt regnvejr undervejs, men ikke meget.

2. tur fra 21-23.
Nu var regnen desværre kommet, så vejene fra våde. Racerbanen var glat, som kostede nogle styrt fra især de yngre ryttere, der gav den lidt for meget gas i svingene.
Jeg fik igen kørt lidt race. FEDT og benene var stadig friske.
Tal:  1,57 time, 73,3 km, 37,4 km/t snit.

3. tur fra 03-05.
UHA, den var hård, led, mørk, våd og bare kedelig. Min mave var slået i stykker pga energidrik, CULT, slik m.m., samt ingen søvn indtil videre.
Jeg kom ind i hovedfeltet og her blev jeg i 2 timer. Ikke noget spændende. Det var mørkt og da regnen kom kraftigt kl 3,45, så...........piv piv.
Tal: 1,56 time, 69,5 km, 35,9 km/t snit.

4. tur fra 9-11
Sidste tur :) Og det var i tør vejr :)
Her blev der igen lukket op for posen til race. Jeg kom med rundt på hjul sammen med vinderholdet fra Århus. Det gik stærkt!! Mine ben var super. Måske fordi jeg fik turens eneste hvile fra 6-8, så 2 timers søvn var nok. En fantastisk stemning blandt rytterne, så vi hyggede indtil jeg skiftede for sidste gang.
Tal: 1,57 time, 74,5 km , 38,0 Km/t snit

Vi sluttede som nr 12 i G1 klassen samt nr 21 blandt alle hold. Det er jeg meget tilfreds med. Næste år skal vi længere frem ;)

Tak til alle for en super weekend. 169 omgange på en hård rute, 295 km på ca 8 timer. 2 timer søvn. Behøver jeg skrive, at kroppen var træt mandag på arbejde.......og tirsdag........

God sommer til alle.
Jeg holder sommerferie.
Næste opdate bliver i august, hvor jeg forhåbentlig kan løbe igen!!! Ellers må jeg op på cyklen :)

torsdag den 20. juni 2013

Stadig skadet...........SKOD

Skadet:

Det går ikke meget fremad pt. Jeg har været til fys 2 gange med min højre achillessene, laver øvelse hver dag, smører felden på m.m. Men der sker ikke noget. Achillessene er noget lort, når den er skadet. Det tager lang tid inden der kommer forbedring, så lidt tålmodighed skal der til og det er jeg dårlig til.

Min træning er derfor lavet om til crosstrainer, cykling samt at jeg har sat træningstimerne ned. Cykling bliver det dog kun til hvis vejret er god. Lysten er stadigvæk MEGET lille, så der kommer nok intet licens comeback til efteråret. Jeg håber stadig på mit løb.
Crosstrainer er hårdt, da jeg laver nogle gode intervaller, så tiden ikke føles så lang, desuden hjælper lidt musik i ørerne også :) Crosstrainer er det tætteste jeg kan komme løb, når jeg er skadet.

I den kommende weekend gælder det årets cykeloplevelse, da jeg skal til Race24 på Ring Djursland. Le Mans for cykler, 3 mand pr. hold og 24 timer. Vi starter lørdag kl 15 og planen er 2 timer pr. mand inden der skiftes ud. Jeg gælder mig - det bliver hårdt, spændende, sjovt og sikkert meget mere.
Vores mål til løbet? Der kommer nogle stærke hold, så vi skal bare følge med så lang tid vi kan. Om det bliver top 10, top 25 eller??? Bare vi har det sjovt og kæmper det bedste, så er jeg tilfreds.

Se mere på : http://www.race24.dk/

 Live opdate på : http://www.mintilmelding.dk/event/2013RACE24/udsolgt.php

God weekend til alle.

Vi ses.
Peter

søndag den 9. juni 2013

Video fra løbet

http://www.youtube.com/watch?v=T72sqhtnUTw

Man kan spolle frem til ca. 2,10 min og jeg kommer i mål.

eller  http://www.youtube.com/watch?v=OGrXqRa71qs

Her er det efter ca 1,20 min.

Sejr og skadet

http://www.jv.dk/artikel/1580039:Billund--Se-alle-billederne-fra-Engsoeloebet?image=55

Billede fra engsøløbet, som jeg vandt i søndags.

Engsøløbet har altid stået som et stort løb for mig. Jeg har deltaget 5-6 gange og min bedste placering har været som nr 2, men i år lykkes det med sejr!!

1000 deltager var klar kl 10 og jeg fik en god start. Ret hurtigt lå jeg nr 2, men tog fronten efter knap 700 m, herefter løb jeg alene. Jeg vandt sikkert løbet med 18 sek foran Martin Christensen, Billund . Desværre var der et lille men, da jeg fik en kedelig skade efter 5 km. Min achillessene gik helt i stykker og jeg havde nær aldrig kommet hjem til stregen. Jeg burde være udgået!!! 
Efterfølgende har jeg humpet rundt fra søndag til onsdag og først i torsdag kunne jeg gå lidt normalt igen. Løb er derfor sat på stand by. 
Nogle hviledage har også været godt for benet, så første træning igen var i fredags, hvor jeg fik trænet på cross Trainer.
Lørdag og i dag søndag har jeg cyklet 110 km og 100 km, så nu er jeg også træt. I dag var jeg til Munkebjerg Classic, som jeg vandt sidste år. Men, men, men........cykelformen er ikke god i forhold til 2012 sæsonen, så det var hårdt. Jeg blev vist nr 7 , men sad med i fronten indtil opløbet på munken. Okay, træning i dag selvom en kraftig forkølelese driller meget.

Næste stævne er race24 på ring Djursland om 14 dage. Tørvejr...tak ;)

torsdag den 30. maj 2013

Nr 1 og 2, Kolding løbet 2013. Peter Glans (20 år), mens jeg blev nr 2 (40 år).
Jeg er dobbelt så gamle som ham..............ups........

Koldingløbet 10,3 km


I søndags var jeg til Kolding løbet, som startede ved Gymnasiet tæt på Kolding storcenter. Ruten var meget kuperet i terrænet bag skolen. Der var 2 ruter på henholdsvis 5,7 km og 10,3 km.

Vejret var perfekt til løb med ca 20 grader og dejlig frisk vind så jeg ikke kogte over :)
Starten gik kl. 10,30 og jeg kom af sted som nr. 4, mens den forventet nr. 1, Peter Glans (Super løber fra Middelfart), hurtigt tog spidsen. Efter knap 1 km hentede jeg nr. 3 og lidt efter nr. 2. Herefter løb jeg alene til mål med lang afstand til nr. 1 og nr. 3 bag mig.
Ruten var som sagt meget hård, hvilket mine km tider også kunne fortælle. Hurtigste km på 3,18 min, mens langsomste var 4,04, mit snit var 3,44 min pr. km.(pulssnit på 170)

Efter løbet får jeg altid den følelse, at jeg burde kunne løbe stærkere og jeg var lidt skuffet over min tid. Jeg tror at min flere km på cykel har kostet lidt på min topfart eller måske er jeg bare lidt træt for tiden.

Sidste uge løb jeg 46 km og cyklede 167 km fordelt på 7 træningspas.

Næste løb er på søndag i Grindsted, hvor det gælder Engsø løbet, som jeg tidl. har deltaget i. Her håber jeg på lidt hurtigere km tider, da den ikke er nogle bakker.


tirsdag den 21. maj 2013

Nr 1, vesterskovløbet 10 km.


Vesterskovløbet

Ups, nu gik der igen lidt for lang tid siden sidste indlæg.

Kr. Himmelfartsdag var jeg i Haderslev til vesterskovløbet, som jeg tidl har løbet mange gange. Der er 3 distancer på 5,7 km, 10 km og 1/2 marathon. Jeg har prøvet alle ruter og i år var jeg tilmeldt på 10 km, da jeg havde løbet Lillebælt 5 dagen forinden.
Træningen om til løbet gik fint selvom kroppen var træt efter Lillebælt. Onsdag, dagen før løbet, holdte jeg en fridag, så jeg kunne genskabe noget friskhed i kroppen.

Starten gik kl 10.45 og jeg kom hurtigt afsted med 2 andre løbere, den ene en hurtig løber, som jeg kender fra tidl løb, mens den anden var en ung fyr. Vi løb sammen helt indtil 8. Km, hvor jeg lavede et kraftigt ryk, som de ikke kunne følge. Jeg vandt sikkert i  ca 36.30 min, 20 sek foran nr 2. Jeg var ikke tilfreds med tiden, men ruten og kroppen var ikke til mere i dag.

Dagen efter løbet fik jeg trænet godt igennem samt kørt nogle gode ture på cykel. I onsdags havde jeg  åbenbart lyst til 1 afd af klubmesterskab i FCC , selvom vejret ikke så godt ud. Formanden Kurt lovede at omgangene blev sat ned, hvis vejret blev dårligt! Men nej, vejret blev vildt dårligt, men ingen nedsættelse af distancen. Jeg stoppede, så jeg hurtigt kunne komme hjem til noget tørt tøj. Selve løbet gik fint og jeg havde det bedre end forventet.

I pinsen har jeg ikke været til nogle løb, så det har bare været træning, bla løb jeg en lang tur på 25 km søndag.

Slut.

onsdag den 8. maj 2013

                                             LILLEBÆLT ½ MARATHON, 4 MAJ 2013.

Så kom dagen til et af forårets store mål/oplevelser. Der skulle løbes 21,097 km med start i Middelfart by og en tur til Snoghøj/Erritsø på veje som jeg kender rigtigt godt, da jeg har boet i begge byer samt kørt med aviser på mange af vejene. En anderledes måde at opleve vejene på!!!

Starten var kl. 14 og min plan hed "ikke hurtigt udlæg", dvs ikke under 3,30 min. Jeg faldt i snak med Jesper fra Haderslev, som jeg tabte til på 10 km Store Bededag og vi aftalte at følges ad på ruten. Han ville gerne løbe mit tempo, da han om 14 dage skal løbe Copenhagen marathon.
Vi kom af sted til høj musik og masser af mennesker langs ruten, så jeg skulle virkelig holde tempoet nede. Jeg kiggede flere gange på uret og måtte holde lidt igen, men det gik fint. 3,34 og 3,39 gik de første km på, den hurtigste var på 3,24, men det var nr 5 km.
Fedt løb med masser af mennesker på ruten, musik, godt vejr og god stemning. Eneste minus var modvind, som vi rigtig mødte efter ca 11 km, da vi løb forbi Lyng kirke. Hold da op den var hård og endnu værre var det på Lillebæltsbroen, hvor jeg var oppe på 4 min tempo. Jeg stod helt stille!!! Ihvertfald havde jeg følelsen.
Jesper var en god tempo støtte selvom, jeg også lå i vinden. De sidste km var overlevelse, så jeg skulle bare hjem til stregen.
Nr 25 over all, nr 22 blandt herrer og nr 1 blandt alle Peter'ere :)
1,18,19 min var tiden. Meget tilfreds især pga vinden, men ruten er heller ikke hurtig.
(36,03 min ved 10 km)

Efter løbet rullede jeg hjem på min crosscykel, som var en god ting, da jeg næste morgen ikke havde ømme ben. Jeg var træt, lidt vabler på fødderne ,men ingen ømme ben.

Næste mål er, at jeg skal op på nogle flere km pr. uge. Pt er jeg på ca 40-50 km pr uge som normalt gennem de sidste mange måneder, men hvis jeg skal rykke lidt mere, så er det vejen frem. Planen er at flette et par morgenpas ind i træningen. Måske allerede fra næste uge.

Ikke mere nu.

fredag den 3. maj 2013

Dagen før dagen.......

I morgen kl 14 går starten til Lillebælt 1/2 marathon. Jeg glæder mig meget til en stor oplevelse sammen med 11.000 andre løbere. Vejret tegner godt med tørvejr og 15 grader!! Det bliver fedt!!
Målet: Ja, det er en tid omkring 1.18. Jeg håber på under 1.18, men ved godt at ruten ikke er hurtig, men til gengæld er feltet stærkt samt en masse tilskuere undervejs, som måske kan piske lidt liv i den gamle krop ;)

Den sidste uges træning er ikke gået specielt godt. Jeg har været meget træt. Tror det hænger sammen med sidste weekend, hvor jeg kørte hårdt på. Store bededag var jeg til 10 km i Haderslev, hvor jeg blev nr 2 i 35.50 på en rute, som var lidt ond. 4 gange skulle vi igennem cykelbomme, så det var helt ned i fart og op. Jeg var 45 sek efter nr 1, som desværre var en tand bedre end mig.
Lørdag kørte jeg 121 km på cykel, søndag 11 km i marathon tempo, dvs 4 min pr. Km, mandag 6 km morgenløbetur og spinning om eftermiddagen. Til sidst løb jeg 12 km tirsdag morgen inden arbejde!! Nu var min krop træt!!
Onsdag var fri, torsdag og fredag ( i dag) løb jeg kun 5 km i stille tempo, så jeg i morgen er helt klar.

Mit nr er 574, hvis man henter appen til Lillebælt løbet.

Held og lykke til alle i morgen.

mandag den 29. april 2013

Salomon


                                                                     Top 3 i Tørring
                                                         Målporten i Tørring.


søndag den 28. april 2013

Salomon

Sidste weekend var jeg til salomon trail Tour i Tørring. Målstedet var i actionparken, mens vi blev kørt ud til startstedet i busser. Der var 2 ruter på henholdsvis 9 og 16 km. Jeg var tilmeldt på den korte distance.
Vores start gik fra gudenåens udspring og tilbage til actionparken. En meget flot tur i lettere kuperet terræn samt lidt vådt underlag til sidst ;)

Jeg kom godt fra start og fik hurtigt et pænt hul. Vi skulle igennem en del dyrehegn på ruten, hvor der var en låge og derfor kunne jeg lytte efter når den smækkede  og derved tælle afstanden til nr 2. Efter knap 3 km løb jeg forkert. Der var en elhegn over vejen, så jeg løb op ad stien til højre. På toppen kunne jeg ikke se næste røde markering, så jeg stoppede op. Efter lidt panik i mit hoved,  besluttede jeg mig for at vende rundt. Jeg snakkede kort med nr 2, som var kommet frem og sammen fandt vi næste røde minebånd.

Afsted igen.....jeg satte tempo på med det samme, så han ikke kunne hænge på og var alene igen ret hurtigt. Resten af vejen nød jeg turen/ naturen, som var fantastisk og samtidig havde vi 10-12 g, medvind og solskin. Perfekt løbevejr :)

I mål var jeg 1.10 min foran nr 2, så en sikker sejr. Salomon Touren er godt lavet og samtidig meget hyggelig. Jeg vandt et par løbesko, som snart kommer med posten.
Efter løbet var der revence dyst på gokart banen blandt alle top 3 , både damer og herrer. Desværre tog de fleste hjem, men jeg tog også den oplevelse med. Vi kørte 10 min på banen og bedste omgangstid vandt. Jeg vandt også denne dyst ;)

En fed dag i Tørring var slut. Der kommer billede snarest ;)

God bededagsferie til jer.

fredag den 19. april 2013

Ømhed ;(


En lille kort opdate klokken meget sent fredag aften.

I søndags var jeg til Gårslev 1/2 marathon, hvor jeg løb 10 km. Det gik okay, selvom det blæste en hel pelikan under løbet. Planen inden løbet var en tid på 35-36 minutter, men det gik desværre ikke helt efter planen.
Jeg kom afsted med en fyr fra Middelfart, som løb i samme tempo som mig. Ved 5 km havde vi 17.30, så tidsplanen var perfekt, MEN desværre kom vi ind i modvinden. De sidste 5 km gik på ca 18.30 og min tid blev 36.09 min. Min gps sagde 10,2 km, så ruten var ikke helt præcis.
Hvordan gik løbet? Jeg tabte desværre til Middelfart fyren, da han satte et hårdt tempo på ved 800 m mærket. Jeg troede ikke, at han var hurtigt men det var han. Bagefter fandt jeg ud af at han er tidl Europamester i 4 x 400 m løb, så i spurten havde jeg ikke en chancen. Næste gang rykker jeg ude  ruten ;)
Sluttiden var ikke helt efter mit ønske, men vinden ødelagde det. Boris fra FTT blev nr 3 knap 2 minutter efter.
Præmien var en stor buket blomster til konen samt en kedeligt håndklæde fra JYSK!?

Min cykling er kommet lidt i gang. Bla var jeg ude på 85 km inden løbet i Gårslev....måske derfor tiden ikke var god!!
Men jeg er igang igen!!!

I dag er næsten alle fra FCC/FTT taget afsted til Italien!! Og jeg har virkelig fortrud, at jeg ikke tog med, selvom jeg ikke cykler mere. Næster tager jeg nok med.......tror jeg.

Slut for i dag.
Nye spændende løb venter den kommende weekend ;)

tirsdag den 9. april 2013

Debut til Trail løb

I onsdag, kun 2 dage efter påskeløbet, drog jeg til Århus til min debut til Trail løb. Det er en form for cross løb men bare lidt vildere/hårdere i skovterræn. OG ja, det blev hårdt.....meget hårdt!!!

Jeg var lidt presset på tiden på vej derop, da det var efter arbejde og allerede med start kl. 18 i Århus. Lidt trafikkaos undervejs på motorvejen hjalp heller ikke, men kl. 17.30 ankom jeg til startstedet. Løbet var 1. afd. af Salomontrailtour og der var både 5 og 10 km på samme tid.
Jeg var noget spændt på ruten, da der stod at man ville få våde fødder i løbet. Inden starten så jeg mange stærke løbere, men heldigvis løb de næsten alle 10 km. De 3 første var nuværende/tidl. landsholdløbere i orientering, mens nr. 4 og 5 begge var løbere fra Århus som løber under 32 min på 10 km, dvs. markant bedre end mig.

Starten gik som en Braveheart start, dvs alle på en lang række og så ellers bare frem, da starten gik. Jeg lavede en kæmpe fejl fra start, da jeg stod længst væk fra ruten!!! Næste gang skal jeg lige kende de første 200 m af løbet!!
Efter ca 200 m løb vi ind i skoven og så gik det op og ned.....næsten hele tiden. Efter ca 1 km skulle vi gennem en å = våde fødder, efter 1,5 km ud i sandet, op og ned af skrænterne, ud i sandet igen, en tur i havet, ind i skoven igen og endnu flere bakker + mere. Mine ben var TOTAL syret til da jeg løb i mål. Jeg havde ingen fornemmelse af min placering, da vi løb sammen med 10 km, som "bare" skulle løbe en omgang mere. Jeg fik spurtet til sidst, men ham jeg slog skulle ud på 10 km, så nok derfor jeg vandt spurten :)

MEN jeg blev sørme nr. 2 på 5 km. Fint tilfreds på en dag, hvor det ikke spillede. Benene var dårlige pga hviledag dagen før og så er jeg elendig til konkurrence efter en lang arbejdsdag. Sammenholdt med min fejl i starten var jeg godt tilfreds.
Jeg vandt en fin løberygsæk fra Salomon.

Næste løb er på søndag i Gårslev, hvor det gælder en flad 10 km. Jeg håber på 35-36 min. Tror det er muligt selvom jeg er lidt tungt løbende pt. Måske lidt slidt efter 3 løb på 8 dage.

Ikke mere i dag. Nu er foråret på vej, ikk!!

tirsdag den 2. april 2013

Sejr i påsken!!

Påsken er slut for denne gang

I påskedagene har jeg fået trænet godt og hårdt. Jeg har bla. været til 2 løb på hver 10 km, 1 cykeltur på 100 km samt en lang løbetur på 21 km. Nu er det også tid til en hviledag!!!

Skærtorsdag tog jeg sammen med familien til Åbenrå, hvor jeg deltog i Varnæsvigløbet. Jeg skulle løbe 10,8 km, men der var også en kort rute på 5,8 km.
Ruten var meget glat og mudret fra 0-4 km, mens resten mest var på asfalt og lidt grusvej. Mange steder var det MEGA glat pga is/sne.
Selve løbet gik hurtigt, da jeg løb alene hele vejen. Jeg vandt med ca 35 sek. foran John fra Rødekro. Han kom måske lidt tæt på til sidst, men det var lidt kedeligt helt alene, så mit tempo faldt lidt. Tiden var ikke noget at skrive om pga ruten/bakkerne, men jeg var 45 sek. hurtigere end vindertiden fra sidste år.
Bagefter tog vi til Tyskland sammen med ca. 1 mio andre danskere!!! KAOS!!

Lørdag tog jeg mig ENDELIG sammen til en cykeltur igen. Det var lækkert. Jeg fik kørt 100 km på min crosscykel. Det gik fint sammen med FCC, selvom jeg havde crossdæk på. Cykelformen er ikke helt væk!! Dog var den sidste time lidt hård ved kroppen pga kulden og lidt manglende energi!!!

Søndag var en rolig løbetur i skoven inden Påskeløbet i Hannerup. Dernede var skoven endnu være end i Åbenrå!! Jeg løb 10 km og tror at ca 2-3 km var på is, som var VILDT glat. Jeg løb i mine trailsko og tog lidt kortere skridt end normalt, men det var noget kage. Desværre var Mikkel fra Middelfart lidt bedre på dagen især nedad bakkerne, hvor jge tabte tid til ham, så jeg blev nr 2. Boris fra Tri var 1,05 min efter mig, som nr 3.
Bagefter tog jeg en ekstra "straf" runde på 10 km, så jeg ialt kom op på ca 21-22 km denne dag.

Jeg skrev sidste gang om et nyt mål for 2013 og det er 24 timer Le Mans på cykel. 3 mands hold rundt på Ring Djursland for Team Ryders (solbrillefirma) Det ser jeg meget frem til, selvom det bliver hårdt især om natten. Allerede nu krydser jeg fingre for sol og tørre veje :)

Til alle licensrytterne: Held og lykke i Horsens og Hedensted. Gi' GAS!!!!

søndag den 24. marts 2013

Masser af sne, men først jul om 9 måneder

Masser af sne, men først jul om 9 måneder.  Uha, det er kedeligt og koldt vejr i øjeblikket. Jeg savner MEGET noget forårsvejr med sol og varme.

Sidste weekend var jeg til DGI's landsmesterskaber i cross på både 9 km og 3 km. Det gik godt, selvom det blev nogle hårde løb pga vejret.
På vej til Rødekro begyndte sneen at vælte ned, så det bedste valg havde været pigsko, men det ejer jeg desværre ikke. Tror min kone synes det er en dårlig ide med flere løbesko i huset :)

Første start var 9 km cross (3 x 3 km). Jeg fik varmet lidt om, men ikke nok.
Starten gik og jeg kom hurtigt af sted i fronten, hvor jeg havde en på hjul. De første 6 km førte jeg, hvorefter jeg fik snakket med nr 2 manden. Han skulle kun løbe 9 km løbet og var ikke i min klasse. Herefter satte jeg farten lidt ned, og lod ham løbe alene hjem til sejr. Jeg vandt selvfølgelig klart min aldersgruppe 40-44, GULD.
Mine fødder var helt smadret efter løbet med 2 store vabler og kun 2 timer til næste start!!! Jeg fandt en nål, men det var ikke optimalt. Desuden så jeg en hård konkurrent ankomme til hallen, som ville give mig kamp til stregen i næste løb. Moralen var ikke i top inden det sidste løb.

kl 14.00 gik starten til løb nr 2. Der var flere helt friske løbere, så det blev hårdt med ømme fødder. Jeg kom rundt, som nr 4 og nr 2 i min aldersklasse. Jens Gydesen slog mig desværre, men jeg var tilfreds med SØLV.
Jeg blev bedste løber, som havde løbet begge løb.
Om aftenen legede jeg doktor med nål til min vabler. AV, AV!!!!
Ialt 20 km denne dag i sneen og bakkerne i Rødekro.

Sidste uge var også min højeste mht km, da jeg  rundede 64 km. Denne uge blev på 57 km.
Det går heldigvis godt pt, så jeg bygger lidt mere tempo på de næste par uger.

Ikke mere i dag.

fredag den 15. marts 2013

Jetlag m.m.

Nu har jeg snart været hjemme i 14 dage og foråret er stadigvæk ikke kommet!!! Den kommende uge lover de snestorm.......savner varmen sååååå meget. Hele Europa er frossen ned lige nu!!

Tænk hvis jeg vandt i lotto :)
Nå, men sådan er det. Livet går videre. Foråret skal nok komme.......

Efter hjemkomsten har jeg døjet med jetlag, men er nu helt over det. Nu er jeg kun oppe 1 gang om natten, men det er vist pga alderen.....

Træningen er gået fint. Jeg får løbet nogle gode turer og min spinning er startet igen.
Pt.træner jeg ca 5 gange løb, ca 50 km pr. uge + 1 times spinning, dvs 1 hviledag typisk onsdag eller torsdag.
Intervallerne har jeg holdt lidt igen med efter USA turen, men starter nok op i næste uge. Benene virker klar igen til lidt hård træning.

Jeg har lagt nogle billeder ind fra Daytona ½ marathon og der skulle gerne komme lidt flere fotos fra de andre løb.

Mine gl. cykelvenner drager enten til Silkeborg eller Tyskland næste weekend. Uha, vejret siger TERMOTØJ, masser af termotøj på kroppen.

God weekend og træning til jer.

Peter

fredag den 8. marts 2013

Daytona 1/2 marathon

                                          Nr 2, 1 og mig (3)

                                                      Min fine lille bil :)
                                        



USA del 3

USA del 3
Sidste del af vores USA tur, som nu er slut efter 3 meget spændende uger. Det helt store i ugens løb var at jeg fyldte 40 år. Jeg har altid haft det mærkeligt med et tal som alder og det er også mærkeligt at jeg nu er 40 år. Jeg er lidt ligeglad med alderen, men igen ved jeg også at den sætter nogle begrænsningen på hvad jeg kan. Heldigvis kender jeg mange som er ældre end mig og stadigvæk stærke på cykel eller løb. Sidste år var jeg til mange af B løbene en af de ældste i feltet og det gik da okay ;)

Inden vi skulle hjem med flyet lørdag eftermiddag havde jeg fundet et lille 5 km, som jeg burde kunne nå. Dvs tage til løbet med start kl 8 og stadigvæk nå hjem til lejligheden inden vi skulle tjekke ud. Jeg kan sige: det gik lige til øllet.

Løbet startede ved et kirkeligt hovedkontor, som lå på et kæmpe område. Bygningerne var store og meget flotte, helt sikkert en kirke med mange penge. Vejret var lidt koldt ca 10-12 g, så rimeligt perfekt. Jeg havde håbet på en hurtig 5 km, men det var kun de første 2 km, som var på asfalt. Resten var på grus, stier og græs., dvs langsomt, desuden var der masser af sving.
Starten gik præcis kl 8 efter både national sang og fælles bedning fra den lokale præst. Jeg kom afsted som nr 5, men ret hurtigt lå jeg nr 3.
1. Km gik på 3.21 min. Herefter løb jeg forbi, så jeg lå nr 1.
2. Km gik også på 3.21, 3.27, 3.25 og til sidst 3.27. Ruten var 5,2 km , så slut tiden var ca 17.45 dvs 48 sek for de sidste 200 m. Jeg vandt med ca 40 sek foran en 58 årige, som jeg fik jogget af med efter løbet. Ham fortalte at han løb under 15.00 som 40 årige, så jeg har plads til forbedring. Han vandt løbet sidste år, så måske var han bare bitter.....hehe.
Jeg vandt et trofæ samt et par fede solbriller, desuden vandt jeg også startnummer til 1/2 marathon næste år. Det gav jeg videre til en anden deltager, da jeg nok ikke kommer til USA de næste par år. (Pga penge ellers ville jeg gerne)
Mht hvordan det gik med udtjekning af huset, så var jeg hjemme kl 9.30 og vi skulle være ude kl 10.30.  Kl 10.28 tjekkede vi ud for sidste gang i USA.
Ferien er slut, mens jeg skriver dette i 10 km's højde. Nu venter den hårde hverdag igen samt jetlag de næste mange dage. Jeg håber det går hurtigt denne gang!! Vi var 6 timer bagefter i Florida.

Opsumming af USA: 5 løb. 4 sejr samt en 3 plads. Det havde jeg virkelig ikke regnet med. Det har givet noget god selvtillid, så jeg kan fortsætte den gode træning frem imod foråret i Danmark. Jeg har stadigvæk nogle små skavanker i benene, som jeg gerne skulle af med.

En sidste ting fra turen er, at jeg fik tanket godt op med sportstøj og løbesko i USA. De har nogle store outlet med bla. Nike, Adidas, Puma og Reebok. Jeg fik handlet 4 par sko samt en masse løbetøj til billige penge. Fx nikesko til 350 kr, som koster 1100-1200 hjemme.

Ikke mere fra nu.

Ps. Jeg starter snart igen på cyklen, da jeg har fået et spændende mål at træne til. Det bliver nok lidt hårdt efter 2 måneders cykelpause, men løbetræningen er ikke helt skidt ved jeg.

Bye bye US



Sendt fra min iPad

onsdag den 27. februar 2013

USA del 2

Efter sidste weekends 1/2 marathon havde jeg som altid beton lægge. Mine ben gjorde bare ondt selvom jeg fik jogget lidt af efter løbet.

Mandag og frem efter fik jeg løbet lidt, men ikke noget med fart. Jeg havde fundet 2 løb til weekenden, hvor jeg igen kunne få pulsen op.
Første mulighed var et aftenløb i winter Haven, hvor det var 5 km gadeløb. Vejret var denne dag meget varmt ca 27-28 g og næsten det samme kl 18,30, hvor vi startede.
Jeg kom ret hurtigt afsted med en ung gut, hvor vi rundede 1 km i 3.17. Herefter faldt han lidt tilbage, mens jeg fortsatte i front. 3.20 og 3.27 på de næste km tider inden det gik galt. Vi skulle vende midt på en vej, men der var ingen hjælpere, som der ellers havde været ved hvert sving. Jeg blev heldigvis hentet af frontbilen og kørt tilbage til fronten, så tiden kan jeg ikke bruge til noget. Jeg vandt løbet ca 40 sek foran nr 2. Tiden blev 18.20, men lå til sub 17.00.
Lidt skuffet, men jeg måtte videre. Jeg vandt en medalje samt CD fra den lokale musik stjerne i byen, som jeg fik en snak med.

Lørdag morgen efter kun 5 timers søvn og kun 12 timer siden sidste løb tog jeg til et lille løb i Orlando. Igen på 5 km og her var der ingen problemer med ruten, da det bare var 2 omgange rundt om uni i Orlando.
Løb var helt alene i front hele vejen med lidt tunge ben. 3.23 , 3.28 , 3.29, 3.35, 3.18 = 17.12 min
Ok tid. (Over 2 1/2 minut foran nr 2)
 Jeg vandt en fin lille løbefigur.

Ikke mere i dag.
I morgen gælder det vores 3 besøg i Universal Studios, hvor vi igen skal besøge Harry Potter og hans venner. FEDT!!

torsdag den 21. februar 2013

USA del 1

Hej igen.

Nu er det vist tid til en Update igen.

Vores ferie i USA er i fuld gang i vi nyder livet og vejret. Næste alle dage er over 23-24 g, men vi har haft 1 dag under og det var selvfølgelig i søndags, hvor jeg løb 1/2 marathon. Det var en lidt kold oplevelse!!

Først tilbage til lørdag. Jeg deltog i 5 km her i Kissinmere lørdag morgen. Planen var et løb, hvor benene skulle testet til lidt tempo, da jeg var usikker på formen.
Starten gik fint, da jeg lå nr 4-5 stykker, mens de andre piskede afsted. Efter 2-3 km lå jeg alene i fronten, da jeg bare holdte mit tempo. I mål vandt jeg sikker med 30 sek i tiden 17.31 for 5,3 km, som den var på mit garmin ur. (Giver ca 16.50 på 5 km)
Jeg vandt medlemskab til motionscentrers, så det kan jeg ikke bruge.

Dagen efter var det op kl 4!!!! Sindssygt tidligt, men afsted til Daytona (ca 1.10 min i bil). Fremme ved racerbanen var der kø kaos, så tiden løb stærk. Jeg var der 1 time før, men lige pludselig var der kun 20 min til start. Heldigvis kom jeg ind på banen og fandt et toilet, så jeg kunne være helt klar. Det vare en meget kold morgen med ca 2-3 g, så jeg var glad for min løbehandsker.
Starten gik 6.45 lidt forsinket og uden opvarmning. Jeg fandt hurtigt et fint tempo, som gav en plads som nr 4 i feltet. De første 2 mile var rundt på racerbanen inden vi løb ned mod stranden.
Lige inden vi løber ud af stadion overhaler jeg nr 3, som også bliver min endelig placering i løbet.
Ruten ned til vandet er rimelig flad, dog var der en lang bro vi skulle løbe over og den steg ca 6-7 % vil jeg tror. Den var hård især på hjemturen. Nede ved vandet løb vi 200 m på stranden.
På hele ruten var der masser af politi og hjælpere. Gode væske depoter osv.
Jeg gik lidt ned på de sidste 4 km, men tiden blev 1.18.00 så jeg var meget tilfreds. Jeg vandt det fedeste trofæ samt 50 dollars til en løbe forretning.
Efter løbet var der masser af mad og drikke. Et kanon løb og en kæmpe oplevelse. Top 3 over mine største sportsoplevelser!!!

Bagefter kunne jeg se testkørsel til NASCAR , hvor der er Daytona 500 på søndag. Igen en stor oplevelse, hvor en pige vandt!! Google Danica Patrick! Hun vandt. Ps. En køn pige ;)

Jeg var glad for mine 4 trøjer, som jeg havde med!! Pisse kold dag, men heldigvis skyfrit hele dagen og ca 15 g om eftermiddagen.

Ikke mere i dag.

Hygge i det kolde Danmark.
Vi ses

onsdag den 30. januar 2013

Hård træning - på grænsen til skade.

Siden sidst har jeg trænet hårdt. Typisk har jeg 3-4 hårde træningsdage pr. uge og i weekenden kunne jeg mærke smerter i skinnebenet efter en lang tur i skoven.
Jeg har sat tempoet lidt ned, så jeg ikke presser citronen for meget.

I onsdags havde vi test til vores nye sundhedsprojekt på arbejdet. Jeg fik målt livvidde, blodtryk, fedt % og kondital. Det gav 31 point ud af 33 , så jeg kan kunne blive bedre på et område, som var min fedt %. Her havde jeg 13,7 og jeg skulle gerne under 13.
Konditallet var 62,8 og det skulle jeg selvfølgelig teste dagen efter, hvor jeg løb 3300 m på løbebånd hvilket gav samme kondital. (Coopertest)

Cyklen er helt parkeret og kommer nok først ud til marts/april måned. Lysten er på samme lave niveau. Træningslejr til både Silkeborg og Italien bliver ikke til noget i 2013.

10 dage til rejseafgang.
Mål for mit 1/2 marathonløb derover er :
Under 1.19 = meget tilfreds
Under 1.20 = tilfreds
Over 1.20 = ikke tilfreds

Ved godt det er tidligt på sæsonen, så......men jeg skal have noget at løbe efter.

God træning til jer.

Peter

mandag den 21. januar 2013

Lille test

En lille test på min nye IPad.

søndag den 20. januar 2013

God træningsuge

Efter sidste weekends hårde træning startede jeg lidt stille ud. 

Ugens træning:
Spinning mandag 1 time
Let løb tirsdag, (9 km)
Hviledag onsdag

Efter onsdag blev det lidt hårdt igen.....'
Interval Torsdag på løbebånd. MAX
Meget let fredags løb (5,5 km)
Lang løbetur i sneen om lørdagen (15,0 km)
Interval (igen på løbebånd pga sneen) Søndag Denne gang 1000 m, hvor tempoet øges hele tiden indtil lungerne/hjertet ikke kan mere. Startede fra 4,20 pr. km, så 4,10 ; 4,00 ; 3,50 ; 3,40 ; 3,30 ; 3,20 til sidst. Ingen pauser, bare 1000 m i tempoet og derefter mere fart på. Max puls til sidst.

Alt i alt ca 42 km løb + 1 times spinning i denne uge.

Næste uge starter vi et spændende projekt på arbejde sammen med TeamDanmark. Vi skal igennem en lille test, så vores bodyage kan findes. Lidt spændt på hvad den er. Et bud omkring ca +/- 30 år. Herefter 90 dage med fokus på sundhed,kost og træning.

Ellers er der 3 uger til USA afgang!!!

Hygge og god træning i sneen.

PS. Lidt bonus info. Jeg sov med pulsur i onsdag....bare for sjov. Laveste puls var 38 slag pr. minut.

søndag den 13. januar 2013

God form.

Det nærmer sig tiden til vores USA tur. Under 1 måned til flyet letter fra Kastrup med kurs mod Tampa, Florida. Derfor var det også tid til en lille test.

Cross løb i Kruså:
I dag (lørdag) var jeg til testløb i Kruså. Vi skulle løbe 7,5 km på en hård rute, som bestod af 2 omgange. Der var en lang bakke (ca 40 højdemeter) som skulle forceres 2 gange!! Hold da helt op den var hård. den var stejl og meget mudret, så vi gled rundt.
Vi var mange til start, da det var sønderjyske mesterskaber i cross. Jeg håbede på top5 samlet, men deltagerne så noget stærke ud. (Jeg skal tro mere på mig selv)

Starten gik og jeg lagde frisk fra land. Faktisk førte jeg løbet indtil den lange bakke (ca 2 km) herefter faldt jeg tilbage som nr 6. Bakken gav total syre i benene ;(
Jeg fik kæmpet mig tilbage til fronten inde vi skulle ud på sidste omgang. Vinderen var alene foran, mens jeg lå nr 4.
Inde på den sidste km blev vi samlet os der lå nr. 3,4 og 5. Der blev rykket lidt, men jeg holdt på og i spurten slog jeg dem begge.
Nr 3 og meget smadret. 29,47 min på 7,5 km cross. Pulssnit 170, dvs 91 % af max.

Ellers går træningen super godt. Løb og spinning samlet ca 6 gange om ugen og ALTID 1 fridag, selvom det er hårdt.

Ikke mere i dag :)

God weekend.

onsdag den 2. januar 2013

Godt nytår

2013 hedder det nu....

Jeg startede året med en lidt vanvittig løbetur den 1 januar. Vi havde været til nytårsfest, drukket lidt, sovet for lidt og alligevel ville jeg løbe en lang tur. Det endte med 25,2 km rundt om Rands fjord. De første 10 km gik rigtig fint i 39,50 min, men derefter blev det hårdt. Kroppen var træt og til sidst var jeg gennemblød af sved, så jeg var meget kold da jeg kom hjem. Jeg burde tage en drikkeflaske med på turen, så jeg kan øve at optage væske på mine løbeturer.
Turen rundt om Rands er på asfalt, så det er lidt hårdt ved benene. Tilgengæld er den god pga længden samt at man ikke kan dreje fra nogle steder. Der findes ingen smutveje, så det er hele vejen rundt, når man er startet. Perfekt længden til marathon træning :)

I dag (2. jan) er jeg tilgengæld HELT smadret, derfor 0 træning i dag.

I morgen gælder det lidt tempo, hvis benene er klar.

Godt nytår

Peter