tirsdag den 31. august 2010

Jamen, jamen.........jamen :-)

Min 2010 sæson er slut. Mit sidste løb blev kørt i Thorsager i søndags og jeg blev sørme nr 2!!!! En hel fantastisk afslutning på sæsonen med 1. og 2. plads i de sidste 2 løb.
Alt i alt fik jeg 28 point i C klassen. Min bedste sæson EVER :-)

Selve optakten til løbet var alt andet end perfekt. Siden løbet i Hillerød sidste lørdag havde jeg ikke været ude på min cykel. Det var kun blevet til nogle løbeture samt 1 gang spinning. I lørdags, dvs. 8 dage siden sidste tur, tog jeg en kort rulletur på 1 time inden vi skulle på firmatur i Rebild bakker. Hele lørdagen gik med firmafest fra kl 12 til 24 inden jeg træt gik til ro.
Søndag morgen spiste vi morgenmad på hotellet inden vi drog til Thorsager, hvor starten heldigvis først var kl 12,05.
Under opvarmning var jeg ikke helt på toppen, men måske en stille start kunne hjælpe på det. Starten gik og ret hurtigt kom 4 mand af sted. Jeg kom sammen med en Herning mand frem til udbruddet og vi gav den gas, men desværre blev vi hentet af feltet på slutning af 1. omgang.

På 2 omgang kørte et nyt udbrud på 5 mand, som jeg igen måtte efter. Denne gang var vi 4 mand, men vi kunne ikke lukke hullet. Vi lå ca 25 km inden yderligere 3 ryttere kom op til os og det hjalp, så da vi skal ud på sidste omgang er vi ca 10-11 samlet i fronten.

Den sidste omgang blev en gang rod, hvor der blev rykket i højre og venstre side hele tiden. Jeg prøver at være rimelig køllig og det går fint. Ca 4 km før mål begynder det at regne og ca 2 km før mål, sætter jeg mit angreb ind. Først frem til 2 mand, som havde et lille hul og derefter alene. I de sidste 2 sving tager jeg den med ro for ikke at styrte, så en Vejen mand kommer forbi på opløbet, men jeg holder sikkert min 2. plads.
Super, super løb for mig på en dag, hvor jeg ikke havde specielt gode ben. Jeg led flere gange i udbruddet, men fik kæmpet mig igennem. Nu er jeg B rytter igen, men..........

Ikke mere for i dag. På lørdag drager jeg 3 uger til USA sammen med Mie og Marcus. (uden cykel......snøft)

Se mere på:http://bangsrejseblog.wordpress.com/

God september måned.

Peter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar