søndag den 9. november 2014

Tilbageblik på USA turen

Nu har jeg været hjemme i 14 dage, så NU er det tiden til et tilbageblik på de 5 løb jeg deltog i over there.

Optakten til turen var ikke perfekt pga sygdom onsdag-fredag, men penicillin fra læge gjorde, at lørdagen/rejsedagen gik fint. Vi landede kl 16.00 i Dulles Airport nær Washington og var ret hurtigt fremme ved hotellet. Første løb var allerede søndag morgen kl 7.....måske lidt for optimist.

1. løb.
http://www.heritagehalfmarathon.com/
Lidt træt efter den lange rejse, men vi kom af sted. Vejret var koldt, kun 3-4 grader, men heldigvis ingen vind.
Løbet startede på  Battlefield High School, hvor vi sluttede inden på deres atletikbane. Skolerne i USA har nogle store og flotte sportsanlæg!!!
Marcus skulle deltage i hans første 5 km nogensinde. Han gennemførte på flotte 23.23 min og ruten var ikke flad!! Nr 2 i hans aldersklasse :)
Mit løb gik super. Jeg løb meget hurtigere end forventet, selvom hele løbet foregik solo i front. Min vindertid blev 17,33 min, over 2½ min foran nr 2.

                                                                         Klar til start!!

 2. løb.
http://hickoryoctoberfest.com/
Igen en tidlig morgenstart. Denne gang noget længere sydpå, så vi havde ca 14-16 g fra morgenstunden. Perfekt vejr. Igen var Marcus til start på 5 km og det gik vildt godt!!! Ruten var meget hårdere end det første løb. Der var mange bakker især de sidste 3 km var slemme, hvor jeg virkelig led.
Jeg vandt igen i tiden 18.00 min, mens Marcus løb 23.40 min og nr 2 i aldersklassen samt nr 18 samlet. Flot tid på en hård rute.
Efter løbet var der morgenmad med bla. McD mad :)

                                                Lidt trætte ben efter 5 km i Hickory's gader

3. løb
Race Home 2014 i Durham
Jeg var alene af sted til dette løb. Et lille løb med ca 150 deltagere.
Løbet var en ud-og-hjem ruten, hvor der ville stå en hjælper ved vendepunktet. MEN da jeg som første løber kom til hende efter kun 1,2 km blev jeg noget forvirret. Heldigvis kendte løber nr 3 ruten og råbte at vi skulle længere ud. Nu stod der ingen hjælper ved det rigtige vendepunkt, så jeg blev ved hende som kendte ruten. Efter vendepunktet kunne jeg sætte lidt mere tempo på, men jeg kunne ikke slippe af med en ung fyr.
Under min opvarmning havde jeg løbet de sidste 1000 m af ruten og ca 400 m før mål var der en lille bakke, som jeg rykkede igennem på. Det gik heldigvis efter planen, da jeg knækkede ham og kunne løbe alene i mål.
Jeg vandt løbet i 18.10 min, 13 sek foran nr 2. Nr 3 i løbet var pigen som kendte ruten, hun løb 18.45 min.
Min præmie var et gavekort på 35 $ til en sportsforretning, hvor jeg købte de nye Nike Strukture 18 :)
                                                 Starten på Race Home løbet


4. løb
http://bullcityracefest.com/
Et løb som jeg havde glædet mig til. Det var klart det største løb med 6000 deltagere på 1 miles, 5 miles og ½ marathon. En kæmpe oplevelse med dette by løb, masser af tilskuere og gratis øl!!! efter løbet m.m.

Løbet var alligevel et øv løb, da top 8 på 5 miles løbet blev vist forkert, ca 2 km før mål. Jeg kunne se på min GPS at jeg løb 1,1 km for langt, dvs ca 4 min og så ender man IKKE i toppen af løbet. Vinderen var en som ALDRIG havde været i nærheden af en sejr, hvis der havde været styr på ruten!! Jeg var tosset efter løbet, sagde mange F... ord samt andre danske gloser og fik smadret en vandflaske i arrigskab.
Tiden har jeg glemt, men jeg blev nr 26 og burde være blevet nr 7. Heldigvis vandt jeg 40-44 års klassen, så okay.
Efter løbet var der øl smagning, hvor alle over 21 år kunne få 2 fadøl blandt 8 forskellige øl. Lidt mærkeligt at drikke øl kl. 9 om morgenen.

5. løb
http://www.tracs.net/AAFP5K/
Sidste løb var midt i Washington, se kortet.

En stor oplevelse på dette historiske sted. Vi startede kl 6.30 i mørket og med MASSER af politi over alt. Jeg havde bla. en politibil, som fulgte mig under hele løbet og ved alle sidevejene var der en politibil med blik. Sikkerheden var i top!! Desværre var Obama ikke med selvom vi løb tæt på hans bolig :)
Jeg vandt i tiden 17.27 min, ca 20 sek foran nr 2.
Ingen præmie i løbet, da det var en FUN RUN, til gengæld var det gratis.
Også her var der morgenmad bagefter.


Det var det sidste løb på USA turen.
5 forskellige løb, en masse oplevelser, fik talt med mange lokale, så det kan kun anbefales med løbesko i kufferten, hvis turen går til USA :)

onsdag den 1. oktober 2014

Perfekt sæson afslutning i Tønder

Perfekt sæson afslutning i Tønder.

Mit sidste cykelløb i år var i lørdags i Tønder på deres klassiske rute med bla. 8 km sidevind på Diget samt 800 m. brosten i Møgeltønder. 3 omgange, ca 85 km ialt var dagens program.

Ugen op til løbet havde jeg været præget af ondt i halsen samt at jeg ikke var 100 % på toppen. Det var desværre det samme lørdag morgen, men jeg VILLE af sted. Vejrudsigten lovede solskin og masser af vind, så Diget stykket på ruten ville blive det afgørende regnede jeg med.

Dagen før løbet havde jeg snakket med Tom fra Sønderborg om udbrud fra start. Planen var klar og da han så også stak efter få meters cykelløb,  måtte jeg med. Egentlig ville jeg ikke med pga kraftig modvind, men da Jesper Nielsen satte efter Tom, så MÅTTE jeg med!!! Lidt senere kommer en Randers mand frem til os, så vi var 4 i udbruddet.



Vi får hurtigt et kæmpe hul, da farten var høj, især Jesper var en ren motorcykel og flere gange lider jeg pænt meget!! Inden vi skal ud på 2 omgang taber vi Randers manden, som var træt. Vi havde et perfekt samarbejde, hvor farten dog falder lidt jo længere løbet er.

Da vi kører ud på sidste omgang har vi stadig et godt hul, så jeg regner med sikker top 3. Desværre falder farten meget på det lange modvind stykke inden Diget. Vi er trætte!! Lige efter modvinden kommer 8 km sidevind inden vi skal hjem til målstregen.
Ude på Diget er feltet (ca 12-15 mand) meget træt på os, så jeg bliver lidt skuffet, da den første rytter kommer op.......men også mærkelig nok den eneste. Ligeså stille vinder vi igen tid til feltet, så det nu skal afgøres mellem Tom, Jesper, mig og den nye mand, Flemming fra Hvidovre.



5 km før mål starter rykkede, først Tom, så Jesper , men vi bliver samlet igen alle gangene selvom jeg er sidste manden, da jeg stegt. Der skulle virkelig graves dybt!!! Brostenene blev det afgørende, da Tom nærmest fløj henover dem og holder flot hjem.
Vi 3 andre holder sammen indtil spurten, hvor jeg sidder perfekt i 3. postion og vinder kampen om 2. pladsen. MEGA fedt. Podie plads i årets sidste løb, så det kunne ikke være meget bedre. Lidt sygdom i kroppen gjorde at jeg ikke havde benene til at vinde, så absolut MEGET GODKENDT resultat!!


                                                            Tom og mig

Data. Puls snit 164 på 2.05 timer!!! 179 i max. 85 km og snit på 40,0 km/t. 



                                                            Spurten om 2.pladsen


Status på en kort cykelsæson


DatoLøbPlc.Point
16-08-2014VEJLE Brand løbet91
30-08-2014Poul Erik Bech løbet35
31-08-2014Haderslev Starup CK81
06-09-2014Volkswagen Aarhus Løbet 2014111
13-09-2014NCC - løbet 2014 samt - Lindberg Sport J111
21-09-2014Kvickly Løbet 2014 - In2ZYM-Xtreme Cup62
27-09-2014Tønder ACR - sapa løbet 2014 samt In2ZYM-Xtreme Cu26
 Ialt 17 point. 9 løb og placering i 7 løb, 2 gange på podiet. Jeg er MEGET glad.

Nu bliver cyklen pakket langt væk, da vi rejser 3 uger til USA. Til gengæld kommer løbeskoene mere frem, hvis bentøjet kan holde og sygdommen ikke kommer igen!!!

Nyd friheden :)











































onsdag den 24. september 2014

Tæt på....

Tæt på.....

Det er vist meget passede i øjeblikket. I weekenden var jeg tæt på podiet, men fik 16. og 6. plads. I går var jeg endnu tættere på, da jeg var til klubmesterskab i FCC. Jeg sidder i udbrud sammen med Martin L og det skal afgøres mellem os, da jeg punktere ca 3½ omgang før mål. ØV!! Heldigvis holder Martin hjem :)

Esbjerg, lørdag. 100 % flad rute, 100 % ingen vind, så ALLE kunne sidde med. Nemt løb, som jeg kørte forfra i udbrud hele tiden. Desværre kommer jeg ikke med til sidst, så det ender med 16 plads. Lidt skuffet, men jeg prøvede virkelig!!! Til gengæld fedt, at Erik fra Nyborg blev nr 2. Super kørt, så næsten gang holder jeg dit hjul :)
 Dagens snit var 42,0 km/t på ca 96 km.

Odder, søndag. Ny rute i Odder, som ikke havde så mange højdemeter, som den gamle, men til gengæld var der VIND....masser af vind! Det gør løbene meget hårde, især sidevind og der var meget sidevind på Odder ruten, så alle felter blev sprængt i atomer.
Starten gik i frisk tempo fra km 0..... Det var tæt på min død, men jeg fik kæmpet mig frem i feltet, hvorefter jeg stikker solo. Ret hurtigt kommer 3 mand op til mig, bla. Martin fra klubben og Fuglsang fra Thy. Vi har et godt samarbejde, som jeg faktisk troede var afgørende. MEN nej, vi blev hentet ude på 2 omg.
Igen kommer jeg i udbrud, denne gang med Tom fra Sønderborg. Vi kører jævnt rundt, men bliver også hentet inden vi skal ud på sidste omgang af 8 mand. Nu sidder vi 10 mand i finalen. Jeg forsøger en del gange på de sidste 2 km, men har ikke kræfterne til at gøre det færdigt, så jeg ender som nr 6. Tom fra Sønderborg vinder en flot sejr!!
Dagens snit 38,9 km/t på 81 km.

Begge dage flot solskin. Lækkert september vejr.

De sidste løb er de klassiske Tønder og Bov. Jeg stiller kun op i Tønder, hvor sidevinden og brostenene i Møgeltønder bliver det sværeste på den flade rute. Søndag skal jeg med Marcus til fodbold.

Ellers nærmer USA turen sig snart. Jeg har planer om nogle løb derover, selvom løbeformen når er meget langt væk. Min skade er heldigvis i bedring, så nu kan jeg løbe 2 gange om ugen af ca 5 km pr. gang.
Målet i USA er så tæt på 18.00 min. Jeg tror det bliver svært, men jeg forsøger. Pt er mine joggetur ca 23.30 på 5 km.

SLUT for denne gang. Vi ses i sidevinden på Diget :)

fredag den 19. september 2014

2. stk 11.pladser

Hej Igen

Siden sidst har jeg kørt Århus og Vejen løbet. Her blev jeg nr 11 i begge løb.....øv!!

Gider egentlig ikke skrive om de 2 løb for jeg kørte IKKE særlig klogt.....Det skal der rettes op på den kommende weekend med Esbjerg og Odder. Målet er placering i den sjove ende, dvs. top 6 eller endnu bedre top 3. I hvertfald skal jeg ikke komme efter det rigtige udbrud, jeg SKAL med!!!!

Formen er i top pt. Jeg havde KONGEBEN i Vejen, som jeg også fik brugt til ingen verdens nytte.

Nå, nye løb starter i weekenden. Jeg ser fremad. Vi ses derude :)

Stor klinge :)

Peter

torsdag den 4. september 2014

3. plads i Kolding løbet :)

YES Sådan!!!!

Efterårssæsonen er reddet. Min mål om top 3 lykkes til fulde i Kolding, hvor jeg netop blev nr 3.
Mine mål for efteråret var: Sidde med hjem i udbrud, køre om sejren og top 3 og det hele skete i lørdags.

Koldingløbet:
6 x 15,6 km var dagens udfording. Desværre ikke samme rute som sidste år, så det var en klart kedeligere rute og meget nemmere for de tunge drenge. ØV, ØV!!
Vejret var fugtigt med nogle byger undervejs, men ikke ret meget vind.

Allerede fra start blev der kørt cykelløb, men ingen kom rigtig afsted. Jeg troede ellers at jeg var kommet med i det afgørende udbrud på ca 10-12 mand, men samarbejdet blev aldrig godt. Man kan IKKE starte et udbrud med at sidde på hjul!!!!
MEN da vi skal ud på 3 omgang (efter ca 32 km) kommer jeg afsted i en fem mands gruppe. Vi får hurtigt et godt hul og samarbejdet går rimeligt......Odense manden springer lidt over i starten, mens Århus manden ret hurtigt kun sidder på hjul. Til gengæld er Jens fra Sønderborg en ren motorcykel. Flere gange må jeg helt ud på sadelspidsen for at følge med.... Sidste mand er John Fuglsang fra Thy.
Alt tegner godt lige indtil sidste omgang, hvor Jens punktere på opløbsbakken. Det var ikke godt. Den klart stærkeste mand er lige pludselig væk, så de sidste 15,6 km blev ren overlevelse.
Feltet kommer tættere og tættere på. Vi giver alt til udbruddet.....Århus manden er væk, så podiet er hjemme, hvis vi holder hjem.
Feltet var MEGET tæt på, men de kunne ikke lukke det sidste, så vi skal spurte om 1-2-3. Jeg bliver desværre sidst, men kun ca 10-20 cm fra 2.pladsen. John fra Thy vinder sikkert spurten.
Data: 2,21 time, 39,3 km/t. Max km/t 68,5. Puls max/snit 177/158

                                                           3.plads i Kolding 30-8-2014

Dagen efter Haderslev løbet. 4 x ca 27,5 km, ialt 110 km.
Det blev et meget taktisk løb, måske pga regnvejret. Der var flere forskellige grupper afsted under løbet, men det afgørende som kørte på 2 omgang ramte jeg ikke.
Til sidst lavede jeg en "Peter Bang", da jeg kørte ca 1500 m før mål. Det blev pæn hårdt da vejen stiger lidt i opløbet, men jeg kom hjem til point igen. Denne gang nr 8.
OK tilfreds med løbet, selvom jeg gerne ville ramme udbruddet, men det er mega svært i H40.
Data: 110 km, 39,0 km/t. 2.49 time, Puls max/snit 170/135. Klart lavere end dagen før, men det skyldes træthed i kroppen samt at jeg sad i udbruddet.

Den kommende weekend er der løb i Århus på lørdag. Mål top 3 på deres fede rute, som er meget kuperet. Eneste ønske er: Tørvejr :)









 











fredag den 22. august 2014

Point i Vejle

Sidste weekend i Vejle og Sønderborg.

Først Vejle løbet.

5 omgange var løbet, hvor jeg var meget passiv indtil de sidste 2 omgange, hvor jeg prøvede en del, men heldet var ikke helt med mig i dag.
Jeg blev dog nr 9 til sidst, da jeg var låst pga klubkammerat som var af sted. Det positive var gode ben, god form samt at jeg blev nr 2 i hovedfeltets spurt!!! Det er vist aldrig sket før.

Dagen efter var det Sønderborg løbet. Vejret var ganske forfærdeligt med hård vind/blæst samt massiv regnvejr!!! Moralen og lysten var helt i bund, så jeg var allerede knækket fra start.
Efter ca. 4 km kommer det første stykke med sidevind og her sidder jeg TOTALT forkert. Der bliver lavet huller og jeg gider intet. Min puls er lav, så der masser af kræfter, men hovedet er på 0 i motivation.
Jeg kommer i 2. gruppe, som jeg følger i 3 omgange inden mit løb slutter 1 omgang før mål.
IKKE mere cykling i dag......og aldrig, hvis der havde været en frisk køber til min cykel :)

Den kommende weekend er cykelfri pga børne/ungdoms DM i Middelfart, men næste weekend er det Kolding og Haderslev. 2 fede løb.
Mål top 3. BUM.

mandag den 11. august 2014

Klar til cykelløb igen!!

Var det den sommer?? Efterårsvejret er startet med regn og kraftig blæst i disse dage, hvor jeg holder ferie!!! Jeg håber vi får nogle sommerdage......og meget gerne på lørdag, hvor jeg igen sætter nummer på ryggen.
Jo, jeg har sørme søgt licens igen, selvom jeg tidligere på året afviste ALT, men en løbeskade har igen bestemt for mig.

På lørdag hedder det Vejleløbet, 5 omg af 22 km, dvs 5 gange Højen Skovvej!! En ren dræberbakke!!! Mega led, hårdt og lang (ca 1,2 km). Søndag gælder det Sønderborg, som er rimelig flad. Begge ruter, som jeg kender godt.
Målet for weekenden: Ja, det er altid spændende, hvor jeg er i forhold til alle de andre i H40 klassen. Jeg syntes formen er god, men jeg mangler helt klar noget fart i benene. Jeg skulle gerne køre med om point lørdag eller søndag og helst begge dage :)

Til sidst et lille tilbageblik på sidste uge, hvor jeg deltog i 2 motionsløb. 1 på løbeben og 1 på cykel, som jeg begge vandt :)
Mht løb var det i Smidstrup på 8 km, som jeg vandt med ca 2-3 min foran nr 2. Det var her at min løbeskade gik helt galt :(
Motionsløbet på cykel var i Nørre Åby, hvor jeg vandt deres Bjergløb på 75 km med 15 indlagte spurter undervejs. Her vandt jeg sikkert med 63 point, nr 2 fik 31 point. Sjov og hyggeligt løb, som gav lidt fart i benene.



Ikke mere i dag. Jeg skriver efter weekendens løb.

fredag den 18. juli 2014

VARMT vejr!!!!

Vejret i Danmark fortsætter og fortsætter!!!! Helt fanatstisk :)

Siden sidst:

Jeg var til ½ marathon i Hvide Sande og det skal være sagt med det samme.....DET VAR SINDSYGT hårdt!!!!! Helt klart min hårdeste ½ marathon EVER. Alle løb mindst 19-20 minutter langsommere end på asfalt, så den trak tænder ud!!
Ruten var meget simpel, da vi løb sydpå indtil vendepunktet, hvorefter det var samme vej tilbage. Der var frit valg om det skulle være i det løse sand, helt nede i vand kanten eller i vandet. Jeg løb så tæt på vandet, da sandet var mest fast her......det meste af tiden for der var mange steder med "kviksand".
Ud turen var dejlig nem pga medvinden, som var på ca 15 sek/m og høj solskin. MEN...men....men, straffen kom hjemad, hvor det blev et ren mareridt. Mine km tider lå på ca 4,20 min inden vendepunktet, mens de hjemad lå på 5-5,50 min. Jeg troede aldrig det skulle ende. MEGA hårdt løb.
Min tid blev 1,39 og nr 7. OK tilfreds, selvom jeg førte løbet de første 2 km......Nok lidt optimist udlæg :)

Ellers har jeg været til 2 stk. cykelløb med TV2 og deres "På tour rundt i landet". I lørdags var jeg i Assens. 10 x 8,4 km på helt lukket rute. Jeg blev nr 3 efter et godt løb, hvor benene blev brugt pænt :)
Snit på ca 38 km/t



Dagen efter var det i Bogense. 3 x 27 km. Igen et godt løb med sikkerheden i top. Jeg blev nr 5. Snit på 39,5 km/t.

Gode og sjove løb. Eneste minus var prisen på 275 kr for et løb!!! Lige i overkanten.

God sommer

lørdag den 28. juni 2014

Undskyld.......

Undskyld........ IGEN er der gået laaang tid siden sidste opdate.

MEN her kommer den korte udgave.

Siden sidst:
5 juni. ½ marathon i Horsens. Jeg blev nr 3 i 1.21.40 på en hård rute, 2 gange rundt om Bygholm søen. Det var i skybrud, så den sidste omgang var meget glat, våd og kold.
Fint tilfreds med løbet.

9 juni. Motionscykelløb i Hammel. Jeg blev nr 5 efter et godt løb. Vi kørte 3 omgange på samme rute som licensløbet. Desværre dummede jeg mig i spurten, så jeg kun blev nr 5 selvom jeg var nr 1 indtil 80 m før mål! Øv.

10 juni. Tunge ben, men klar til Havbundsløbet. 11 km fra Mandø til fastlandet, dvs. 4 km på havbunden, hvoraf de sidste 2 km var i 20-30 cm havvand!!! Stor oplevelse, som KLART kan anbefales til alle. Jeg blev nr 4 på en meget, meget varm dag. Tilfreds med tiden, som var bedre end vindertiden fra 2013, men i år kun til 4. pladsen.

15 juni. Munkebjerg Classic. Motionscykelløb. Jeg blev IGEN lige uden for podiet, dvs. nr 4. Selve løbet gik godt, da jeg var med i alt, men sad for langt tilbage på sidste nedkørsel, hvor der blev lavet hul.Til gengæld vandt jeg spurten på Ilbækstrandvej, så jeg fik en spurttrøje med hjem :)

21 juni. Sæbekasse DM i Kbh. Håbet og drømmen handlede om de 25.000 kr til Spies, men vi havde ikke en chance i løbet. Ruten var kun 100 m rundt, dvs sving, sving og sving hele tiden. Min gode løbeform kunne ikke bruges til en pind, som i Svendborg hvor der var 100 m ligeud inden 100 m ligeud igen. Her var der masser af tid til at overhale.
Nå, men vi havde en god og hyggelig dag.
PS. Vi var færdige efter indledende heats.

IKKE mere  i dag.
I morgen skal jeg til sidste løb inden sommerpausen. Det er ½ marathon i Hvide Sande, dvs. 21 km i sand!!! Kun sand.......Tror det bliver MEGA hårdt!!!

God sommer :)

                                                             Havbundsløbet 2014

mandag den 2. juni 2014

Hårdt program

Tiden går hurtigt og IGEN er jeg lidt bagud med en opdate....

Tilbage til sidste weekend. Den var hård selvom jeg kun var til 1 løb. Først havde Marcus venner på besøg til fredag aften, hvor de fejrede hans 12 års fødselsdag. Næste dag var det tid til familiebesøg hele dagen inden vi tog i biffen til Chl.finalen mellem Atletico - Real Madrid. Vi var først hjemme kl 24 og jeg kom i seng ved 1 tiden. Op kl 6.30 næste dag til morgenmad inden Engsøløbet..........Det kunne mærkes. Jeg havde ikke IKKE så gode ben, som jeg drømte om.



ENGSØLØBET.
Som sagt en trættende optakt til løbet, som måske/måske ikke kostede sejren. Jeg kom fint fra start i løbet, hvor jeg indtil 4. km lå sammen med vinderen, Anders fra Grindsted. Herefter rykkede han, mens jeg kæmpede med mit tempo.
Jeg kom igennem på ca 25,30 min, ca 25 sek fra vinderen, men hele 45 sek fra min vindertid fra sidste år. OK tilfreds, når jeg tager hele weekendens forløb med. jeg blev nr 2 i løbet samt vandt min aldersklasse, som hed 41-50 år.....puha, jeg er blevet gammel :)

                                              Sammen med vinderen, Anders Holm

Mandag var spinning, 1 time

Tirsdag. Taulovløbet på 4,2 km. En hård rute, som nærmest kan beskreves som 2 km ned og 2 km op. En meget hård afslutning med nogle højdemeter på. Jeg vandt sikkert løbet, ca 35 sek foran Michael Hansen. Desværre ingen præmie til nr 1, så lidt øv. Jeg vandt en lodtræknings præmie, t-shirt i str. XL :) Den gav jeg væk.
Tiden var 14,45 min for de 4,2 km, dvs. 3,33 min pr. min.
Fin træningstur lige efter arbejde, som ALDRIG bliver min kom the!!

I weekenden var der ingen løb, da vi var på familietur sammen med Nyrerforeningen. De afholder kurser for nyresyge familier med børn under 18 år. Det var på DAYZ søhøjland i Gjern.
Et super spændende kursus, som gav en masse til mig. Vi mødte en masse skønne mennesker, som ALLE har sygdommen tæt på kroppen. En stærk oplevelse :)
Træningen blev ikke lagt helt væk, da jeg løb 6-10 km hver morgen i det flotte terræn. Bla. løb jeg 2 x 3km i mit ½ marathontempo, dvs 3,40-3,45 min. Formen er god :)

Den kommende uge står på så meget hvile jeg kan få inden ½ marathon Grundlovsdag i Horsens. Målet for dagen er under 1,20 time hvis det går godt. Det er på stier hele vejen og ikke en flad rute. Jeg kan blive alt mellem nr 2 og 6, vil jeg tror.

Ikke mere i dag.

onsdag den 21. maj 2014

Krydstogt, natløb og sæbekasseløb.

Hej Igen

Overskriften er : Krydstogt, natløb og sæbekasseløb.
Jo, der er sket meget på 14 dage :)

Forrige weekend (lørdag - onsdag) havde mine forældre inviteret os på krydstogt fra Kiel. Turen hed Kiel, København. Visby i Sverige, Polen og Kiel igen. Det er en ganske fremragende tur med god mad, drikke, underholding m.m. Jeg nyd livet med pina colada ombord på skibet. LÆKKERT :)

Træning?? Jo, jo, der var en fint træningscenter på skibet på dæk 13 med udsigt. En sjov oplevelse at løbe på løbebånd mens skibet sejlede. Alle dage fik jeg en tur på båndet.

Hjemme igen havde jeg lige 2 dage inden der var Billund Runway løb på landingsbanerne i Billund. Alle 5000 billetter var udsolgt på kun 10 dage, selvom starttidspunktet bla. hed 2.45 for ½ marathon. Jeg deltog på 5 km, hvor starten "først" gik kl 4,15.
Vi kørte fra Fredericia kl 2....meget tidligt. I billund var der lidt kø kaos, men det gik alligevel hurtigt. Efter opvarmning var vi klar på startstregen eller startbanen, som det hedder i Billund. Jeg kunne se at feltet havde et par hurtige herre i bla. Peter Glans fra Middelfart.
Starten gik i mørket selvom alle 1200 lys på banen var tændt. Efter den første km lå jeg nr 4 og jeg tabte desværre afstand til nr 3. Efter 2. km fik det bedre, så jeg kunne starte min forsøg på at hente nr 3.
Lige efter vendepunktet kom jeg op til ham og gik hurtigt forbi. Desværre lå han lige bagved mig indtil ca 500 m før mål, hvor han åbner spurten med godt tempo. Jeg kæmper med ALT og heldigvis knækker han, så jeg kan løbe de sidste 200 m sikkert hjem som nr 3.



FED oplevelse og SUPER tilfreds med tiden på 16,18 min.
Desværre var ruten lidt for kort. Min GPS sagde 4,77 km, dvs 3,24 min pr. km MEGET tilfreds:)

Efter 1½ times søvn efter løbet cyklede jeg 98 km med klubben...... MEN så var jeg også træt.

Dagen efter, lørdag, var Marcus og jeg til sæbekasseløb i Svendborg. Vi byggede bilen om formiddagen, malede den om eftermiddagen og fra kl 14 var der løb. Jeg var motoren, mens Marcus var køreren.
Vi vandt begge vores indledende heat, blev nr 1 og 2 i semifinalerne og vandt sikkert finalen. En meget hyggeligt dag, som gav nogle ømme ben, da spurt/sprint ikke er min stærke side. Banen var 400 m rundt om bygningen og den var IKKE flad!!

Næste weekend fylder Marcus 12 år om lørdagen, mens jeg søndag skal til Engsøløbet. Her er jeg forsvarende vinder og det går jeg efter igen. Formen er i TOP!!! Målet er top 3 samt vinde min aldersklasse :)

søndag den 4. maj 2014

Sejr i Odder

Så er jeg tilbage med et lille indlæg.

Først skal vi tilbage til sidste weekend.

Lørdag var jeg til Salomon Trail tour 1 afd. i Tørring. Jeg deltog på 9 km, som startede ved Gudenåens udspring, hvorefter vi skulle løbe tilbage til Tørring. Sidste år vandt jeg en sikker sejr, så det var også målet/drømmen denne gang, men......nej.
I år var der lige nogle flere/bedre løbere med, så jeg blev kun nr 4. Den kedelige 4.plads, som er først til ingenting :(
Sidste år løb jeg på lige under 37 min, mens jeg i år løb 36,20 min, men det hjalp ikke noget når vinderen kun tog 32,30 min om samme rute. Han var hurtig!!!
Jeg burde havde blevet nr 3, men 2 KÆMPE vabler betød smerter fra km 3 og resten af løbet. Jeg har aldrig haft så store vabler. De var noget større end en gammel 5 kr. Av, av, av....Jeg kunne ikke løbe i 5 dage bagefter!!!

Dagen efter tog jeg på solo cykeltur i det jyske. 161 km med 32,5 km/t, så det var godt for krop og sjæl.

I denne uge har jeg som sagt først kunne løbe torsdag og fredag inden gårsdagens løb i Odder.
Her var jeg tilmeldt på 14 km. Målet var: Ingen vabler og et pænt km snit, gerne omkring 3,45 min pr. km.

Løbet startede kl 13, hvor både 14 km og ½ marathon blev sendt af sted. Jeg lå lige bagved nr 1 og 2 på ½ marathon i starten og havde dem som punkt indtil 7,3 km hvorefter jeg drejede fra.
Jeg kom hjem i 52,30 min som sikker vinder (2 min foran nr 2) for de 14,3 km, som ruten var. Kilometer snittet blev 3,40 min, så jeg var meget tilfreds med løbet, da ruten ikke var flad!!! Mht vabler, så fik jeg en lille ny en.....velkommen til den ;)

I dag, søndag, kørte jeg 131 km sammen med klubben, dog var de første 40 km alene :)

Næste weekend skal vi på ferie, så ingen løb de næste 14 dage.

Hygge

Peter

fredag den 25. april 2014


Gardasøen / Cisano

Netop hjemvendt efter 8 dage ved Gardasøen sammen med FCC/FTT i lækkert sommervejr.

Vi var meget heldige med vejret i år, da vi ikke fik en dråbe regn på hele ferien. Vi havde mellem 18-23 grader hver dag, nogle dage lidt skyer om formiddagen, men vi var klar i korte bukser alle dage.

Træningen gik fint dernede. Jeg manglede dog lige de sidste 5-10% af hvad jeg plejer, så jeg kunne ikke vinde Prada i år. En anden ting var min motivation ikke var på 100 % og det koster. Bla. kunne eller ville min krop ikke helt op i pulsværdier, som jeg burde kunne. Min max under hele ferien var kun 174 og den burde kunne presses op på 180-182. Øv!!! Min hovedet ville ikke. Prada kørte jeg med 166 i snit, hvor jeg for 2 år siden havde 172 i snit.

Alt i alt fik jeg kørt 528 km og 8650 højdemeter på turen. Løb blev det kun til 1 gang, så......ikke godkendt. Det var 7 km langs vandet om tirsdagen inden Prada. Jeg prøvede at sætte mig op til løbet, men....nej.

Onsdagen var Prada dag. Vi kom hurtigt 5 mand af sted, Mikkel, Jacob, Bo, Cramer fra Greve og mig. Vinden, tempoet og rykkerne undervejs kostede hos mig, så det blev kun til 5. plads i ca. 53,30.  Benene var ikke bedre! Min dårligste tid EVER i mine 9 forsøg. Faktisk var min tidl. dårligste tid nok til vindertid i år!!!
Nå, men vi havde det sjovt :) Efter løbet tog vi Gardaland med alle de unge.

Hjemme i DK kommer altid en nedtur for mig. Jeg ved ikke om det er opstart på jobbet, vejret i DK eller bare træthed, men det er det samme hvert år. Jeg gider IKKE en skid!!! Cyklen har ikke været ude i denne uge, men heldigvis er det blevet til nogle løbeture i skoven. På søndag SKAL jeg ud på rammen. Jeg satser på en lang tur, dvs. + 100 K.

Den næste måneds tid skal jeg løbe nogle motionsløb og målet er ikke sejr, men at pulsen kommer på max. Jeg skal kunne presse kroppen igen 100 %. Hovedet SKAL ville det!! Jeg håber og tror på det :)

God træningslyst til alle :)

lørdag den 5. april 2014

Optakt til Prada

Optakt til Prada
 
Taget fra fredericiacc.dk fra sidste år.
 
Prada er en lille by i oppe bjergene der ligger på østsiden af Garda-søen. Prada Enkeltstarten har sit navn fra Italienstur-arrangementets begyndelse tilbage i 1998 da løbet blev afviklet som en enkeltstart. I dag bliver det afviklet som et gadeløb hvor alle starter samlet. 19 km fra Garda by til et Prada byskilt - lutter opkørsel med få afbrydelser af et par byer på et par flade plateauer. Dette er de perfekte rammer for en klassiker. Hvilket 'Prada Enkeltstarten' også er gået hen og blevet for Italienturen, FCC og FTT.
 
Har man sagt Prada-løb siger man også Peter Bang. Han er - og vil være det i mange år endnu - den ubestridte Prada-konge. Men ak, i år var Peter ikke med.
 
MEN i år er jeg tilbage…….ikke i samme form, men ok form…..håber jeg.
Licens cykling er lagt på hylden pt., mens løbeformen er på vej frem.
 
Jeg vil prøve at vurdere ryttere til top10 på Prada. Kun for sjovt og måske har jeg glemt nogle?
 
Vurdering er fra 1 til 6 stjerne.
 
****** Mikkel Jensen. Min store favorit efter at Emil ikke kommer med. Sidste år nr 2 i 51 min. Jeg bliver meget overrasket, hvis ikke han vinder. Han både svømmer, løber og cykler stærkt.
*****   Steffan, Bøf. Vinderen fra sidste år, hvor han hørte til i toppen af den danske junior række. Mon ikke der er blevet trænet lidt i Bov og omegn frem til turen?
*****  Jacob Jensen, lillebror til Mikkel. Han er i SUPER form, da han løb 16,25 min på 5 km i weekenden. Han bliver giftig og måske slår han brormand på Prada.Nr 1 og 2 til Brdr. Jensen er en stor mulighed, hvis de vil.
****    Thorsten. Super stærk atlet. Han kan mere end han selv ved. Der sidder ikke mange gram fedt på ham. Top 3 til ham i år?
****    Bo Andersen. Sidste år kørte han på 56 min. I år er han 9 kg lettere, så  han er en MEGET farlig outsider, især hvis han overlever det stejle stykke ved Garda. Han er mega stærk i år. Den eneste som kan køre på stor klinge hele vejen :)
****    Poul Bang aka Tonser Poul. Han kørte fra mig til Jerones cup, så han er i SUPER form. Ny pr. i år til ham på Prada, tror jeg.
****    Peter Bang. Ja, jeg har kun givet mig selv 4 stjerner, da jeg mangler farten fra licens løbene. Jeg håber på en god tid på "mit" bjerg. Det bliver min 9. tur på Prada og med 7 sejr vil der nok bliver holdt øje med mig. Jeg glæder mig til løbet. Det er lir!!
***     Casper. Han kommer direkte fra det hårde træningsmiljø i Århus, så formen er nok god. Ligesom Bo har også Casper tabt nogle kg siden sidste år. Han udtaler "Jeg slår dig på Prada, Peter", så.......jeg driller ham med kun 3 stjerner :)
***     Anders Holm. Han har sat nye træningsrekorder i år. Han er også i super form. Til hans held er der ikke nedkørsel med i løbet.
***     Kurt Sørensen aka "Jeg træner kun 1 gang om ugen" Igen en rytter, som gav mig baghjul til Jerone's cup i vinters. Han er licens dreng, så han kan æde sig selv meget!! I år er konen med til at lave mad, vaske tøj, massage,  pleje cyklen m.m. Han skal KUN tænke på cykling :)
***    Peter Kondrup. Han er mega sej!!! Manden blev 70 år i vinters og mange vil kun se hans baghjul på Prada. Stor respekt!! Han kommer direkte fra 5 ugers træningslejr i Spanien, hvor det blev til 2600 km!!
***    Boris aka rakatbenzin. Han løber stærk pt, så cykelformen er nok også i top. Måske der bliver lavet en alliance med alle hans træningselever?
***    Jes. Han har gennem hele vinteren trænet på crosscykel. Monster stærk, som kan overraske i år.
**     Søren Veje. En Ironman deltagere kan altid køre stærkt på et bjerg og med hans lette krop bliver det måske til top 10?
**     Michael Gud. Igen en Ironman deltagere, som jeg ikke kender formen på. Mon han har racercyklen med i år?
**     Jan Ø. Hvis han kommer med, så han altid god på bjergene pga lav vægt. Han træner meget, men altid alene, så...
**     Andy, som tidl har vundet Prada nogle gange.Han træner med de seje ungdomsfolk, så formen kan ikke være helt dårlig.

Blandt pigerne er der 2 stærke ryttere. Unge Alberte og lidt ældre Mette. Hvem kommer først? Og hvor mange drenge får baghjul af dem?

Vi må ses om 1½ uge på Prada. 

PS, Husk, dette kun er skrevet som en sjov optakt til løbet. 
Det påvirker ikke oddset på danskespil.dk :)

SES

onsdag den 26. marts 2014

SYG igen :(

NEJ, nu må det stoppe med al den sygdom!!! Vi har været hårdt ramt i denne vinter og det fortsætter åbenbart......

I sidste uge blev Mie indlagt på Fredericia sygehus pga lungebetændelse m.m., da hun kom hjem torsdag aften fik hun bare en god omgangssyge med opkast!!! Søndag morgen blev Marcus ramt af sygdommen, mens det blev min tur i går (tirsdag aften) Jeg håber vi snart bliver raske igen, selvom Mie's sygdom trækker noget ud.

Pga. Mie's indlæggelse blev sidste uge ikke den vilde træningsuge. Jeg fik løbet lidt i skoven i løbet af ugen inden weekenden kom, hvor jeg fik kørt 108 km og 100 km.
Sidste etape i etape løb Fyn blev jeg væk fra, da både sygdommen i huset men især min manglede motivation gjorde udslaget.

Det blev ikke til så meget tekst i dag.

Nyd det gode helbred :)

søndag den 16. marts 2014

Årets første SEJR!!

Så kom årets første SEJR i hus!!

I Taulov ½ marathon har det også 10 km og 5 km. Her blev det til en sejr på den korte distance foran Dennis fra mit arbejde. Jeg besluttede mig først på dagen, at det skulle være løb i dag. Det kraftige blæse vejr kostede lysten til cykling denne søndag, så det blev en tur til Taulov.

Starten på løbet gik kl 11 og alle løbere skulle samme vej indtil ca 3 km, hvor 5 km drejede fra. Jeg lå ca 20 m bag ved de 2 forreste løbere(som løb 10 km og ½ m), så en fin start. MEN da jeg skulle løbe alene ramte jeg også den kraftige modvind...hård da op den var hård. Den sidste km var opad kirkevej i Taulov, så pulsen blev banket godt op.
Min tid blev 19,56 min for 5,4 km som ruten var. 3,40 min pr/km. Jeg er meget godt tilfreds med tiden på den rute, vind og vejr. Jeg tror/håber at det sidste af min lungebetændelse er væk, da jeg ikke hoster så meget mere.
Km tiderne var: 3,22 ; 3,35 ; 3,34 ; 3,50 ; 3,58. De sidste 2 km var i modvinden og opad bakke.

I går skulle jeg havde været til trænings cykelløb rundt om Rands Fjord, men det blev i stedet en tur som chauffør til Haderslev hvor Marcus skulle spille kamp.

Den kommende weekend er der planlagt 10 km i Nyborg sidste etape. Lysten er ikke står, så måske bliver jeg hjemme til hård træning :)

4 uger til Gardasøen. Formen er på vej tilbage, men stadigvæk lang vej til hvad jeg burde kunne. Jeg glæder mig til bjergene, selvom jeg denne gang når får tæsk......Der bliver kørt stærk i Fredericia :)

Hygge til jer.

søndag den 9. marts 2014

Igen ny nedtur!!!

Igen ny nedtur!!!

Håber ikke det skal blive en vane med denne overskrift eller om jeg sigter for højt med min sport......

MEN i går (lørdag) burde jeg cykle bedre end jeg gjorde, men det rullede bare ikke.

Jeg var til Jerone's sidste Paris Roubaix cup som startede ved den gamle smedje i Kongsted. Jeg havde trænet godt på ruten og den passer perfekt til mig. Hård og fed rundstrækning. 6 omgange ialt 40 km.
Jeg fik varmet godt op sammen med Martin og Mette, ca 1½ time, måske lidt for meget, da jeg var lidt mærket af det.
Starten gik og jeg kom hurtigt i front med Søren, Martin, Emil og Kurt, men så kom første defekt, da jeg smed kæden. ARGHHHH, jeg fik den på i 2. forsøg, men havde lige pludselig 50-60 m til fronten. Jeg fik det lukket lige inden den lange bakke, men selvfølgelig med alt for høj puls, så da Søren rykkede på bakken måtte jeg trække mig.
Jeg faldt tilbage til 2. gruppe med Jerone, Morten og Poul. Vi hentede også Kurt undervejs. På 3. omgang rykkede Kurt på den lange bakke og jeg gik med. Vi fik en godt samarbejde som holdt indtil sidste omgang, hvor jeg måtte melde pas. Jeg brugte mange kræfter på min kæde, som jeg ialt smed 5-6 gange. Hver gang skulle der lukkes huller og det er min form ikke til :)

Til slut blev jeg igen hentet af Jerone gruppen, så jeg blev sidste mand i løbet. Puha.....ikke godt. Bagefter rullede jeg alene, da jeg var lidt nede. Dagens træning blev 47 km opv, 40 km løb, 27 km afrul.
Jeg var HELT smadret, da jeg kom hjem!!

I dag var jeg dog på toppen igen. Først 7 km løb i skoven efterfulgt af 107 km på sommerraceren i det skønne vejr. 15 grader og solskin hele dagen i marts måned!!!! VILDT!!!
 
Ikke mere i dag.

Hygge :)

søndag den 2. marts 2014

Kæmpe skuffelse!!!!

Der er gået 14 dage siden min sygdom forsvandt. Måske er jeg startet for tidligt op eller måske for hårdt, men noget er galt. Min form er laaaang væk.

I dag, søndag, var jeg til 4 etape af Fyns etape løbet og denne gang i Bogense. Det gik af H T!!!!

Allerede da jeg ankom til Bogense burde jeg kunne mærke hvilken dag der var på vej. Jeg havde glemt mig løbeur!!!! Nå, men jeg fik varmet op, mens jeg fik spurgt om tiden nogle gange :)
Inden starten havde jeg satset lidt mht mit sko valg. Vi skulle løbe 300 m i strandkanten, så jeg havde valgt mine trail sko....måske ikke det bedste valg, da resten af ruten var på asfalt.
MEN kl præcis 11 startede vi på de 8,195 km rundt i Bogense bymidte. Starten gik fint, da jeg fandt min plads som nr 4, men efter ca 2-3 km blev jeg overhalet første gang. Det fortsætte lige så stille gennem resten af løbet!!! Jeg blev kun nr 11 i dag og ovenikøbet overhalet af en pige!!! Jeg havde kvalme under det meste af løbet, så INTET fungerede i dag!! SKOD dag og jeg var mega skuffet efter løbet.
Jeg håber og tror, at min krop ikke er kommet sig 100% ovenpå l4 dages lungebetændelse for ellers bliver det ikke sjovt i 2014.

Jeg må op på hesten igen, som man siger. Næste lille test er på lørdag, hvor FCC/FTT afholder sidste afd. i Jerones cup. Her er mit mål bare et godt løb. Jeg kan ikke være med i fronten pt.

søndag den 16. februar 2014

Lidt nyt

Sygdom + et lille tilbageblik......

Først et lille tilbageblik. I dag er det præcist et år siden, at cover billedet fra min blog blev taget. Det var under Daytona ½ Marathon. Jeg har lige set billeder fra dette års løb på facebook og ville ønske at jeg kunne deltage igen........måske engang......Men heldigvis var det ikke i år, fordi....

SYGDOM.

Jeg har været hårdt ramt af sygdom de sidste 14 dage. Ondt i halsen og feber for 14 dage siden. Først nogle dage derhjemme, hvor det bare blev værre og værre inden jeg gik til lægen. Han konstatere lungebetændelse og jeg på begynder en pencillin kur.
Feberen stiger stadigvæk efter 4 dage med pencillin, så igen til lægen. Nye piller, som heldigvis begynder at virke bare lidt. Det gik der lige 14 dage med!!! Jeg har ikke været så syg siden kyssesyge tilbage i 2000. Håber der går mindst 14 år inden næste sygdom i samme styrke!!! Sygdom er bare ikke mig :)

MEN jeg er klar igen og HOLD da lige op det er hårdt at starte igen. 1 løbetur og 1 cykeltur blev det til i denne weekend. Formen var langt væk, sygdommen måske ikke helt væk, da jeg fik nogle kraftige hosteanfald undervejs, men jeg er i gang igen :)

Den næste uge handler om at starte stille op, dvs. ingen høj puls. Jeg har læst på nettet, at kroppen IKKE må presses for hårdt efter en lungebetændelse, så jeg LYTTER efter.

Pas på jeres gode helbred :)

Ses.

søndag den 26. januar 2014

Så blev det vinter!!!

Så blev det vinter eller i hvert fald MEGA koldt. De sidste par dage har vi haft minus 5-6 grader hele dagen og sammensat med en frisk til hård vind....Ja, så har det ikke været sjovt. Jeg har været pakket godt ind, men det er svært at holde varmen visse steder. I dag løb jeg med 4 lag tøj!!!

I dag, søndag, har jeg været til 3 etape af Etapeløb Fyn. Det var i Assens og igen 8 km. Ruten var flad og nok også en hurtig rute, hvis ikke det havde blæst så meget. I medvinden var det dejligt, men modvinden kostede meget tid. Jeg havde km tider på 3,50 min i modvinden!!! Ikke sjovt!!!
Jeg kom igennem som nr 6 i tiden 28,59 for de 8 km. Det giver 3,37 min pr. km. Fint tilfreds med tiden på denne årstid og min træningsindsats på intervalområdet. Nu handler det om at fortsætte den gode fremgang, dvs. passe på skader og ikke øge træningsmængden for meget.
Sammenlagt er jeg nr 4 og desværre for langt væk fra 3 pladsen. Tror jeg er ca 2 minutter efter og det kan ikke lukkes, da han har været markant bedre end mig fra afdeling til afdeling.

Se mere på :  http://www.sportstiming.dk/Results/IndividualResults.aspx?Id=676
http://www.sportstiming.dk/Results/IndividualResults.aspx?Id=676

Cykling var sat på stand by i denne weekend pga løbet, men også det kolde vejr. I fredags var jeg dog ude  50 km på crosscykel. Koldt? JAAAAA!!!!! Næste weekend håber jeg på cykelvejr, dvs INGEN sne!!!!

Ikke mere i dag.

God vinter :)

torsdag den 16. januar 2014

Tilbageblik på 2013 sæsonen.

Tilbageblik på 2013 sæsonen.

Her er som lovet et lille tilbageblik på sidste år, som nok har været mit bedste sportsår nogensinde. En masse store oplevelser i ind og udlandet, fra små løb i Danmark til 40.000 deltagere i Berlin.
Hvor skal jeg starte:

Oplevelserne har bla. været : - USA turen med 5 løb
                                            - Race 24 på Ring Djursland med Team Ryders
                                            - En masse løb rundt i Danmark
                                            - BERLIN marathon. 40 års jub udgaven.
                                            samt meget mere......

Jeg har tænkt på min egen TOP 5 fra 2013. Hvad var størst?

Nr. 5
Det blev til ½ sæson i H40 klassen. Mest pga skader fra mit løberi. Jeg fik en sejr i Esbjerg efter et langt 5 mandsudbrud, hvor jeg var den klogeste/mest heldige på dagen. At vinde cykelløb er ikke nem, da det kræver flere ting end i løb, hvor du "bare" skal løbe stærkt. En dejlig sejr i Esbjerg, som betød meget for selvtilliden :)


Nr. 4
BERLIN marathon var en stor oplevelse. Ikke så meget sportsligt, da min skade havde kostet alle drømmene om en tid under 2.50, men bare en KÆMPE oplevelse. 40.000 deltagere, ca 1 mio tilskuere, super løbevejr, god rute, men ren overlevelse fra km 27 og hjem.........MAX SMERTE, men det er også en form for oplevelse...........,ikk :)

Nr. 3
Lidt mærkeligt at jeg kunne vinde Hannerupløbet sidste år. Jeg havde været skadet, tog det som træningsløb og havde ikke tid til sejr på dagen, da jeg skulle til barnedåb senere. Måske derfor blev det ikke min største oplevelse i 2013. Men jeg vandt meget overraskende for mig selv efter en lang løbepause og kun ganske få km i benene.

Nr. 2
Det er Engsøløbet i Grindsted, som jeg løb første gang for ca 20 år siden. Indtil 2013 var min bedste placering nr 2, men denne gang var det min tur til sejr!! Jeg vandt et hårdt løb, hvor jeg desværre også blev skadet. Det kostede 2 måneders løbspause bagefter, men jeg fik min sejr :)

Og nr. 1.........
Her er det helt klart de 5 motionsløb i Florida, USA. Især det første løb, hvor jeg overraskende vandt i en god tid. Alene i front af løbet bagved 2 store politimotorcykler, som prøver at holde balancen, når jeg "kun" kunne løbe 16-17 km/t. Vild oplevelse med 5 forskellige løb og at jeg så vandt 4 stk......Ja, det var bare endnu mere vildt.
Jeg er heldigvis ikke helt færdig som 40 årige :)

Det var et kort tilbageblik på 2013 sæsonen. Det bliver svært at slå den, men mindre kan også gøre det.
I alt blev det til sejr i 11 løb og 1 cykelløb, samt en del top 3 undervejs.
Jeg satser på en skadesfri 2014 sæson.
Vi ses og god træning

Peter

søndag den 12. januar 2014

Fremgang.....

Yes, det går fremad for tiden.
Mine skader går det meget bedre med, selvom de ikke er væk. Tape på akillessenen og jeg kan løbe smertefrit.
Desuden er jeg igen begyndt på fartleg under mine løbeture. Jeg vil her i januar måned løbe 1 gang om ugen med den nye 30-20-10 træning.
Super simpel træning som desuden gør træningen lidt sjovere. 30-20-10 handler om 30 sek jog/stille/gang, 20 sek jævn fart og 10 sek MAX spurt. Jeg løber dem i skoven, hvilket nok ikke er det bedste. Typisk løber jeg 5 x 30-20-10 inden jeg jogge 5-10 inden jeg igen tager en tur. Helst 2,3 eller 4 ture på en løbetur. Pt løber jeg 3 serier.

Cykling bliver kun holdt ved lige om lørdagen. I lørdags kørte jeg 82 km på crosscyklen sammen med FCC. Vi kørte nogle gode intervaller, men desværre var jeg lidt uheldig, da min kæde hoppede af hvilket betød et knæ i styret. AV!!!! Et kæmpe mærke, men heldigvis ikke noget alvorligt. Jeg rullede selv hjem fra træning og kunne også løbe i dag.

Næste opdate er med et tilbageblik på 2013 :)

Hygge og helst ingen vinter til Fredericia :)

søndag den 5. januar 2014

Velkommen til 2014

Tiden går hurtigt. Nu er det næsten 2 måneder siden sidste indlæg.....ikke godkendt.

MEN nu sker der noget igen.

Hele december har jeg døjet med en overbelastet sene omkring hoften. Jeg har kun løbet ganske lidt og med nedsat fart. Store smerter!!! Heldigvis fik jeg behandling sidst i december måned hos min fys og det hjalp selvom jeg piv lidt undervejs.
Nu kan jeg igen løbe næsten smertefrit (95%) og i dag (5 jan) har jeg kunne løbe første tempopas/fartleg. Såååå lækkert. Nu skal jeg bare lytte efter kroppen, så skaden ikke kommer igen.

Nytårsaften tog jeg til nytårsløb i Nørre Åby. Distancen var på enten 5 eller 10 km. Jeg valgte 10 km, så min løbeform kan komme lidt igang igen. Ruten var 2 x 5 km rundt i Nørre Åby. Den var lidt kuperet med nogle lange bakker, mange sving m.m, som kostede lidt kræfter.
Feltet var på ca 75 løbere, så planen var et stille udlæg og lige se modstandere an. Efter ca 400 m blev jeg overhallet af en lokal løber, men heldigvis kun for en kort bemærkning, da han var væk ved 1 km mærket.
Jeg vandt løbet i 37.04 min, lidt over 2 min foran nr 2. Ok tilfreds med tiden på denne årstid og rute. Målet for 2014 hedder under 35.00 min, hvis alt går vel.

I går, lørdag, var jeg til FCC træning på crosscykel. Vi kørte nogle gode intervaller, hvor mælkesyren kom godt ud i benene. En fed strækning på grusveje med gode bakker, ca 8-9 min i høj puls. Jeg mangler en del til cykling, da de er stærke i klubben. Heldigvis er der et godt træningsmiljø med en del stærke og meget lig ryttere, så formen bliver bedre og bedre.
Cykling er kun aflastning fra løberiet, så skaderne kan blive væk......langt væk.. Ingen licens i 2014!!!
Jeg VIL holde mig skadesfri!!!

Ikke mere i dag, men jeg skriver snart om 2013, et lille tilbageblik på et godt år. Store oplevelser!!!

Godt nytår.

Vi ses derud i skoven, landevejen eller?

PS. Min fine gevinst fra Nytårsløbet. Masser af slik :)