torsdag den 30. maj 2013

Nr 1 og 2, Kolding løbet 2013. Peter Glans (20 år), mens jeg blev nr 2 (40 år).
Jeg er dobbelt så gamle som ham..............ups........

Koldingløbet 10,3 km


I søndags var jeg til Kolding løbet, som startede ved Gymnasiet tæt på Kolding storcenter. Ruten var meget kuperet i terrænet bag skolen. Der var 2 ruter på henholdsvis 5,7 km og 10,3 km.

Vejret var perfekt til løb med ca 20 grader og dejlig frisk vind så jeg ikke kogte over :)
Starten gik kl. 10,30 og jeg kom af sted som nr. 4, mens den forventet nr. 1, Peter Glans (Super løber fra Middelfart), hurtigt tog spidsen. Efter knap 1 km hentede jeg nr. 3 og lidt efter nr. 2. Herefter løb jeg alene til mål med lang afstand til nr. 1 og nr. 3 bag mig.
Ruten var som sagt meget hård, hvilket mine km tider også kunne fortælle. Hurtigste km på 3,18 min, mens langsomste var 4,04, mit snit var 3,44 min pr. km.(pulssnit på 170)

Efter løbet får jeg altid den følelse, at jeg burde kunne løbe stærkere og jeg var lidt skuffet over min tid. Jeg tror at min flere km på cykel har kostet lidt på min topfart eller måske er jeg bare lidt træt for tiden.

Sidste uge løb jeg 46 km og cyklede 167 km fordelt på 7 træningspas.

Næste løb er på søndag i Grindsted, hvor det gælder Engsø løbet, som jeg tidl. har deltaget i. Her håber jeg på lidt hurtigere km tider, da den ikke er nogle bakker.


tirsdag den 21. maj 2013

Nr 1, vesterskovløbet 10 km.


Vesterskovløbet

Ups, nu gik der igen lidt for lang tid siden sidste indlæg.

Kr. Himmelfartsdag var jeg i Haderslev til vesterskovløbet, som jeg tidl har løbet mange gange. Der er 3 distancer på 5,7 km, 10 km og 1/2 marathon. Jeg har prøvet alle ruter og i år var jeg tilmeldt på 10 km, da jeg havde løbet Lillebælt 5 dagen forinden.
Træningen om til løbet gik fint selvom kroppen var træt efter Lillebælt. Onsdag, dagen før løbet, holdte jeg en fridag, så jeg kunne genskabe noget friskhed i kroppen.

Starten gik kl 10.45 og jeg kom hurtigt afsted med 2 andre løbere, den ene en hurtig løber, som jeg kender fra tidl løb, mens den anden var en ung fyr. Vi løb sammen helt indtil 8. Km, hvor jeg lavede et kraftigt ryk, som de ikke kunne følge. Jeg vandt sikkert i  ca 36.30 min, 20 sek foran nr 2. Jeg var ikke tilfreds med tiden, men ruten og kroppen var ikke til mere i dag.

Dagen efter løbet fik jeg trænet godt igennem samt kørt nogle gode ture på cykel. I onsdags havde jeg  åbenbart lyst til 1 afd af klubmesterskab i FCC , selvom vejret ikke så godt ud. Formanden Kurt lovede at omgangene blev sat ned, hvis vejret blev dårligt! Men nej, vejret blev vildt dårligt, men ingen nedsættelse af distancen. Jeg stoppede, så jeg hurtigt kunne komme hjem til noget tørt tøj. Selve løbet gik fint og jeg havde det bedre end forventet.

I pinsen har jeg ikke været til nogle løb, så det har bare været træning, bla løb jeg en lang tur på 25 km søndag.

Slut.

onsdag den 8. maj 2013

                                             LILLEBÆLT ½ MARATHON, 4 MAJ 2013.

Så kom dagen til et af forårets store mål/oplevelser. Der skulle løbes 21,097 km med start i Middelfart by og en tur til Snoghøj/Erritsø på veje som jeg kender rigtigt godt, da jeg har boet i begge byer samt kørt med aviser på mange af vejene. En anderledes måde at opleve vejene på!!!

Starten var kl. 14 og min plan hed "ikke hurtigt udlæg", dvs ikke under 3,30 min. Jeg faldt i snak med Jesper fra Haderslev, som jeg tabte til på 10 km Store Bededag og vi aftalte at følges ad på ruten. Han ville gerne løbe mit tempo, da han om 14 dage skal løbe Copenhagen marathon.
Vi kom af sted til høj musik og masser af mennesker langs ruten, så jeg skulle virkelig holde tempoet nede. Jeg kiggede flere gange på uret og måtte holde lidt igen, men det gik fint. 3,34 og 3,39 gik de første km på, den hurtigste var på 3,24, men det var nr 5 km.
Fedt løb med masser af mennesker på ruten, musik, godt vejr og god stemning. Eneste minus var modvind, som vi rigtig mødte efter ca 11 km, da vi løb forbi Lyng kirke. Hold da op den var hård og endnu værre var det på Lillebæltsbroen, hvor jeg var oppe på 4 min tempo. Jeg stod helt stille!!! Ihvertfald havde jeg følelsen.
Jesper var en god tempo støtte selvom, jeg også lå i vinden. De sidste km var overlevelse, så jeg skulle bare hjem til stregen.
Nr 25 over all, nr 22 blandt herrer og nr 1 blandt alle Peter'ere :)
1,18,19 min var tiden. Meget tilfreds især pga vinden, men ruten er heller ikke hurtig.
(36,03 min ved 10 km)

Efter løbet rullede jeg hjem på min crosscykel, som var en god ting, da jeg næste morgen ikke havde ømme ben. Jeg var træt, lidt vabler på fødderne ,men ingen ømme ben.

Næste mål er, at jeg skal op på nogle flere km pr. uge. Pt er jeg på ca 40-50 km pr uge som normalt gennem de sidste mange måneder, men hvis jeg skal rykke lidt mere, så er det vejen frem. Planen er at flette et par morgenpas ind i træningen. Måske allerede fra næste uge.

Ikke mere nu.

fredag den 3. maj 2013

Dagen før dagen.......

I morgen kl 14 går starten til Lillebælt 1/2 marathon. Jeg glæder mig meget til en stor oplevelse sammen med 11.000 andre løbere. Vejret tegner godt med tørvejr og 15 grader!! Det bliver fedt!!
Målet: Ja, det er en tid omkring 1.18. Jeg håber på under 1.18, men ved godt at ruten ikke er hurtig, men til gengæld er feltet stærkt samt en masse tilskuere undervejs, som måske kan piske lidt liv i den gamle krop ;)

Den sidste uges træning er ikke gået specielt godt. Jeg har været meget træt. Tror det hænger sammen med sidste weekend, hvor jeg kørte hårdt på. Store bededag var jeg til 10 km i Haderslev, hvor jeg blev nr 2 i 35.50 på en rute, som var lidt ond. 4 gange skulle vi igennem cykelbomme, så det var helt ned i fart og op. Jeg var 45 sek efter nr 1, som desværre var en tand bedre end mig.
Lørdag kørte jeg 121 km på cykel, søndag 11 km i marathon tempo, dvs 4 min pr. Km, mandag 6 km morgenløbetur og spinning om eftermiddagen. Til sidst løb jeg 12 km tirsdag morgen inden arbejde!! Nu var min krop træt!!
Onsdag var fri, torsdag og fredag ( i dag) løb jeg kun 5 km i stille tempo, så jeg i morgen er helt klar.

Mit nr er 574, hvis man henter appen til Lillebælt løbet.

Held og lykke til alle i morgen.