fredag den 25. april 2014


Gardasøen / Cisano

Netop hjemvendt efter 8 dage ved Gardasøen sammen med FCC/FTT i lækkert sommervejr.

Vi var meget heldige med vejret i år, da vi ikke fik en dråbe regn på hele ferien. Vi havde mellem 18-23 grader hver dag, nogle dage lidt skyer om formiddagen, men vi var klar i korte bukser alle dage.

Træningen gik fint dernede. Jeg manglede dog lige de sidste 5-10% af hvad jeg plejer, så jeg kunne ikke vinde Prada i år. En anden ting var min motivation ikke var på 100 % og det koster. Bla. kunne eller ville min krop ikke helt op i pulsværdier, som jeg burde kunne. Min max under hele ferien var kun 174 og den burde kunne presses op på 180-182. Øv!!! Min hovedet ville ikke. Prada kørte jeg med 166 i snit, hvor jeg for 2 år siden havde 172 i snit.

Alt i alt fik jeg kørt 528 km og 8650 højdemeter på turen. Løb blev det kun til 1 gang, så......ikke godkendt. Det var 7 km langs vandet om tirsdagen inden Prada. Jeg prøvede at sætte mig op til løbet, men....nej.

Onsdagen var Prada dag. Vi kom hurtigt 5 mand af sted, Mikkel, Jacob, Bo, Cramer fra Greve og mig. Vinden, tempoet og rykkerne undervejs kostede hos mig, så det blev kun til 5. plads i ca. 53,30.  Benene var ikke bedre! Min dårligste tid EVER i mine 9 forsøg. Faktisk var min tidl. dårligste tid nok til vindertid i år!!!
Nå, men vi havde det sjovt :) Efter løbet tog vi Gardaland med alle de unge.

Hjemme i DK kommer altid en nedtur for mig. Jeg ved ikke om det er opstart på jobbet, vejret i DK eller bare træthed, men det er det samme hvert år. Jeg gider IKKE en skid!!! Cyklen har ikke været ude i denne uge, men heldigvis er det blevet til nogle løbeture i skoven. På søndag SKAL jeg ud på rammen. Jeg satser på en lang tur, dvs. + 100 K.

Den næste måneds tid skal jeg løbe nogle motionsløb og målet er ikke sejr, men at pulsen kommer på max. Jeg skal kunne presse kroppen igen 100 %. Hovedet SKAL ville det!! Jeg håber og tror på det :)

God træningslyst til alle :)

lørdag den 5. april 2014

Optakt til Prada

Optakt til Prada
 
Taget fra fredericiacc.dk fra sidste år.
 
Prada er en lille by i oppe bjergene der ligger på østsiden af Garda-søen. Prada Enkeltstarten har sit navn fra Italienstur-arrangementets begyndelse tilbage i 1998 da løbet blev afviklet som en enkeltstart. I dag bliver det afviklet som et gadeløb hvor alle starter samlet. 19 km fra Garda by til et Prada byskilt - lutter opkørsel med få afbrydelser af et par byer på et par flade plateauer. Dette er de perfekte rammer for en klassiker. Hvilket 'Prada Enkeltstarten' også er gået hen og blevet for Italienturen, FCC og FTT.
 
Har man sagt Prada-løb siger man også Peter Bang. Han er - og vil være det i mange år endnu - den ubestridte Prada-konge. Men ak, i år var Peter ikke med.
 
MEN i år er jeg tilbage…….ikke i samme form, men ok form…..håber jeg.
Licens cykling er lagt på hylden pt., mens løbeformen er på vej frem.
 
Jeg vil prøve at vurdere ryttere til top10 på Prada. Kun for sjovt og måske har jeg glemt nogle?
 
Vurdering er fra 1 til 6 stjerne.
 
****** Mikkel Jensen. Min store favorit efter at Emil ikke kommer med. Sidste år nr 2 i 51 min. Jeg bliver meget overrasket, hvis ikke han vinder. Han både svømmer, løber og cykler stærkt.
*****   Steffan, Bøf. Vinderen fra sidste år, hvor han hørte til i toppen af den danske junior række. Mon ikke der er blevet trænet lidt i Bov og omegn frem til turen?
*****  Jacob Jensen, lillebror til Mikkel. Han er i SUPER form, da han løb 16,25 min på 5 km i weekenden. Han bliver giftig og måske slår han brormand på Prada.Nr 1 og 2 til Brdr. Jensen er en stor mulighed, hvis de vil.
****    Thorsten. Super stærk atlet. Han kan mere end han selv ved. Der sidder ikke mange gram fedt på ham. Top 3 til ham i år?
****    Bo Andersen. Sidste år kørte han på 56 min. I år er han 9 kg lettere, så  han er en MEGET farlig outsider, især hvis han overlever det stejle stykke ved Garda. Han er mega stærk i år. Den eneste som kan køre på stor klinge hele vejen :)
****    Poul Bang aka Tonser Poul. Han kørte fra mig til Jerones cup, så han er i SUPER form. Ny pr. i år til ham på Prada, tror jeg.
****    Peter Bang. Ja, jeg har kun givet mig selv 4 stjerner, da jeg mangler farten fra licens løbene. Jeg håber på en god tid på "mit" bjerg. Det bliver min 9. tur på Prada og med 7 sejr vil der nok bliver holdt øje med mig. Jeg glæder mig til løbet. Det er lir!!
***     Casper. Han kommer direkte fra det hårde træningsmiljø i Århus, så formen er nok god. Ligesom Bo har også Casper tabt nogle kg siden sidste år. Han udtaler "Jeg slår dig på Prada, Peter", så.......jeg driller ham med kun 3 stjerner :)
***     Anders Holm. Han har sat nye træningsrekorder i år. Han er også i super form. Til hans held er der ikke nedkørsel med i løbet.
***     Kurt Sørensen aka "Jeg træner kun 1 gang om ugen" Igen en rytter, som gav mig baghjul til Jerone's cup i vinters. Han er licens dreng, så han kan æde sig selv meget!! I år er konen med til at lave mad, vaske tøj, massage,  pleje cyklen m.m. Han skal KUN tænke på cykling :)
***    Peter Kondrup. Han er mega sej!!! Manden blev 70 år i vinters og mange vil kun se hans baghjul på Prada. Stor respekt!! Han kommer direkte fra 5 ugers træningslejr i Spanien, hvor det blev til 2600 km!!
***    Boris aka rakatbenzin. Han løber stærk pt, så cykelformen er nok også i top. Måske der bliver lavet en alliance med alle hans træningselever?
***    Jes. Han har gennem hele vinteren trænet på crosscykel. Monster stærk, som kan overraske i år.
**     Søren Veje. En Ironman deltagere kan altid køre stærkt på et bjerg og med hans lette krop bliver det måske til top 10?
**     Michael Gud. Igen en Ironman deltagere, som jeg ikke kender formen på. Mon han har racercyklen med i år?
**     Jan Ø. Hvis han kommer med, så han altid god på bjergene pga lav vægt. Han træner meget, men altid alene, så...
**     Andy, som tidl har vundet Prada nogle gange.Han træner med de seje ungdomsfolk, så formen kan ikke være helt dårlig.

Blandt pigerne er der 2 stærke ryttere. Unge Alberte og lidt ældre Mette. Hvem kommer først? Og hvor mange drenge får baghjul af dem?

Vi må ses om 1½ uge på Prada. 

PS, Husk, dette kun er skrevet som en sjov optakt til løbet. 
Det påvirker ikke oddset på danskespil.dk :)

SES