lørdag den 27. august 2011

Igen point på kontoen.

Sidste weekend var der dobbelt løb med Vejle og Odder.

Vejle:
Løbet var på 133 km på en god rute, hvor der især var en meget hård bakke. Det var Højen skovvej, som ca er 1000 m lang. 6 gange skulle vi rundt på ruten.
Da løbet startede kom der hurtigt et lille udbrud af sted. Resten af løbet blev der kørt mærkeligt, så flere ryttere kom af sted, men desværre ikke mig. Først på sidste omgang kom vi 3 mand af sted, som tog 7-9 pladsen. Jeg blev nr 8. Ok resultat.

Odder.
Søndag morgen i Odder på min nye hjemmebane. Vi skulle rundt 4 gange ialt 115 km, især Pederstrup bakken ville blive hård for feltet.
Min plan var at holde mig til, så på 1. omgang kom jeg af sted med 2 fra Odense. Desværre fik vi ikke lov,så efter ca 10-12 km blev vi hentet. Herefter blev der kørt MAX cykelløb!!! Feltet knækkede i 2 dele, hvor jeg desværre sad i den sidste. Jeg forsøgte at lukke alene, men det gik ikke. Til sidst efter 1. omgang med max fart kom vi op.
Igen blev der stukket i højre og venstre side. Min puls var i max, da 6 mand river sig løs og de holder hjem.
Ca 4 km før mål kommer jeg af sted i en lille gruppe, så jeg sikkert kan få point og denne gang som nr 10 (igen)
Det er min femte 10. plads i år!!! Nu er det vist tid til top 3 eller??
Benene var ikke på toppen i Odder. Jeg led meget, mens jeg i Vejle havde kanon ben.

På søndag gælder det Thorsager. Jeg ved ikke helt om det bliver mit løb, da vi kun skal ud på 105 km. Jeg kan mærke, at jeg er bedst/stærkest, når vi er over 120 km.

I torsdag var jeg til gadeløb i Århus. En disciplin, som ikke ligger så godt til mig. Høj fart i 1 time!!! Men jeg tog af sted til Århus med målet om en god gang interval træning.
Målet var at overleve de første 20-25 minutter, for derefter overlever man også hele løbet :)

Selve løbet gik KANON. Jeg kom fint igennem, som nr 29 i samme tid som feltet. 2 gange i løbet forsøgte jeg lidt udbrud, men det var hårdt. Glud Marstrand fra Horsens blev nr 1, 2 og 3!!
Vi kørte 50 km på 1,09 time, dvs 44,4 km/t i snit!!!! Tror pokker det gik stærkt!!! Mit hurtigste løb nogensinde.

Ikke mere i dag.
Peter

fredag den 19. august 2011

2 x 10. plads på sjælland

En lille opdatering fra sidste weekend, hvor jeg fik 2 x 10. pladser på sjælland( 2 x 1 point. på kontoen)

Hillerød 141 km. B klassen, nr 10

Det var en rimelig kuperet rute, som var meget skiftende i Hillerød. Der var ikke det vilde bakker, men det skiftede bare hele tiden, desuden var der lidt vind på ruten, så man fik aldrig ro.
På første omgang kom jeg af sted i et spændende udbrud, hvor vi var ca 10 mand. Jeg troede det var et godt udbrud, men desværre havde vi ikke en Holte mand med. På 2 omgang blev vi hentet af feltet, som var anført af de blå smølfer fra Holte. Senere i løbet var jeg af sted i forskellige udbrud, men ikke da det rigtige kørte. Jeg kom dog af sted i 2. gruppe, hvor vi var 3 mand de sidste 45 km.
Det endte som sagt med en 10. plads efter 141 km i fint sommervejr.

Dagen efter var det Holbæk. 150 km !!! 5 x 30 km på en mega hård rute, men 6 gode bakker pr. omgang. Det blev et hårdt løb med krampe m.m. Ca 1500 højdemeter i alt :)
Allerede på de første 5-6 km blev der kørt helt vildt cykelløb og jeg sad med tungen ud af halsen. EN KOLD start!!!! Lidt senere faldt der ro over feltet, men hele tiden var der en masse udbrudforsøg. Min taktik var at holde mig HELT i ro de første 75 km, hvor efter jeg skulle forsøge noget.
Desværre var der kørt et stort udbrud, men vi havde 2 mand med, så det så godt ud. Feltet tog den meget med ro, så jeg var helt sikker på at løbet var slut allerede på 3 omgang.
På de sidste 2 omgange skulle der ske noget. Jeg kedede mig meget med puls 120, så jeg forsøgte nogle udbrud fra et dødt felt. Vi kom af sted 5 mand i alt, og langsomt nærmede vi os en gruppe, som var tabt fra fronten. På sidste omgang blev der angrebet meget, så jeg endte igen som nr 10.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med løbene. Jeg manglede måske lidt lykke, men det kommer :)
Den kommende weekend gælder det Vejle og Odder. Jeg tror på noget godt!!! Formen er super god pt!!!

I tirsdag havde vi 4 afd. af klubcup.
Dagens opgave var 2x700 m på tid på en lille rundstrækning i Vinding. Vi skulle alle kører 3 gange, hvorefter vinderen var den med det laveste gennemsnit. Jeg kørte 1.52, 1.52 og 1.50 og det var ren mælkesyrer på alle omgange!!! Heldigvis vandt jeg og havde også hurtigste tid :)
Bagefter rullede vi alle hjem til Fredericia.

Onsdag var fri dag, mens i går torsdag var første fælles træning i Tre-for samarbejdet. Her kom ryttere fra de 5 klubber, som er med fællesskabet til Eltang. Det er Vejle, Vejen, Fredericia, Kolding og Middelfart samt elite teamet Tre-for. Vi kørte 1 omgange på ruten, som er 48 km.
Det hedder et træningsløb og det er måske lidt farligt, da det handler om træning. Det er her man kan prøve nogle ting af og ikke bare sidde på hjul indtil spurten. Fx. forsøgte jeg nogle ryk inden bakkerne så jeg ramte dem med høj puls. Det er noget jeg ellers ikke kan lide :(
Selve "løbet" kørte vi med knap 40 km/t i snit, så der var fart på :) Vi var også over 50 til start.
HUSK, som Rolf siger. Træning : Sidde i front og lave en masse!! Løb : Gemmeleg og lave så lidt som muligt :)

I morgen gælder det Vejle og søndag Odder. Det er min gamle hjemmebane og min nye hjemmebane, så målet er igen top 3!!!! 144 km lørdag og 112 km søndag. LÆKKERT :)
Det kræver lidt held og lykke :)

Møjn
Peter

onsdag den 10. august 2011

Det var den sommer......snøft snøft

Sommerferien er slut og efterårssæsonen starter igen på lørdag.

Sommer og sommer.....bob bob.... Det har været en meget våd sommer og ikke det bedste vejr til træning. Jeg har desværre også været ramt af en hård omgang forkølelse, som jeg heldigvis er næsten færdig med. Ferien i år bestod af 5 dage i Prag, hvor jeg blev forkølet og slappede lidt af fra træningen, mens den sidste uge var i Skallerup og med god/hård træning. Bla. fik jeg trænet nogle gange med Hjørring cykelklub.

Jeg har generelt trænet godt siden det sidste løb den 3 juli. Det er blevet til nogle gode lange ture samt også nogle korte med god høj fart, så jeg ser meget frem til løbene igen. Bla. fik jeg kørt 611 km på 6 træningsdage i sidste uge. Det store mål for efteråret er selvfølgelig oprykning til A, som vil være meget vildt hvis det sker som 38 årige!!!! Jeg tror på det, så nu må jeg bare af sted i nogle udbrud, så jeg kan samle de sidste point :)

I går, tirsdag, smug startede efterårssæsonen med et gadeløb i Vejen. 42 omgange a 1 km i lidt regnvejr stod på programmet. Jeg var noget uheldig, da jeg fik en punktering efter kun 2½ omgang. Heldigvis kunne jeg låne et hjul, så jeg kom igennem løbet i samme tid som hovedfeltet (placering ca 30-40. Nu er gadeløb ikke min stærke side, men jeg sad godt med i går, så det tegner godt.

Den "rigtige" start har jeg i den kommende weekend, hvor vi tager til Hillerød og Holbæk. Målet er top 3 i af løbene. Det bliver 2 lange løb på henholdsvis 141 km og 150 km, så det bliver en spændende start især med det vejr vi har pt.

Slut for nu og god sæson :)

Peter