torsdag den 27. oktober 2011

Lidt liv.........endnu :)

Hejsa.

Nå, jeg må vist hellere til tasterne igen :)

Sæsonen er lukket og slukket, men alligevel får jeg trænet lidt. Det bliver dog mest til løb i skoven, mens cyklen kun får en tur lørdag eller søndag formiddag og IKKE i noget vildt tempo!!
I søndags var jeg af sted med klubben, hvor der blev kørt lidt for stærkt efter årstiden. Det gider jeg simpelhen ikke i okt-nov måned. Jeg kan tydelig mærke, at min krop har brug for denne løbs/interval pause inden det bliver vildt igen fra januar :)

Jeg har været til et par små løb. Bla. cross løb i Middelfart på ca 12 km, som var et løb ala mandehørm. Det var et vildt løb med bla. 3 gange i lillebælt!!! Det var pænt koldt!!! Jeg blev nr 9 selvom jeg mest tog det som et hyggeløb, hvor der skulle leges lidt.

Hvad med næste år??

Ja, det er det store spg. Lige nu samler jeg motivation til 2012. Hvis jeg igen søger licens, så kan det kun blive i  B klassen, hvilket vil være min sæson nr 16!!!! Lige nu er jeg dog ikke sikker på 2012, da jeg overvejer flere muligheder. Tiden og vinteren må vise hvad jeg skal. Desuden skal jeg også vælge mellem Odder eller at søge tilbage til Fredericia. Opholdet i Odder var godt og har givet mig en masse, men desværre manglede holdet Thue efter han stoppede i maj måned.

Ikke mere i dag. Nyd de sidste "lyse" eftermiddage inden vi får vintertid. Måske man skulle gå i vinter hi????

Hyg

tirsdag den 4. oktober 2011

Slut for 2011 sæsonen.

Endelig blev det tid til de sidste par løb på 2011 kalenderen. Vi havde haft en pause på 14 dage pga VM i København og der skete lidt det samme som i Kbh dvs svag vind.
Lørdag var det Tønder, hvor vi bla. skulle igennem Møgeltønders 750 m brosten!! Ruten kan også være hård pga sidevind på diget, men i år var der IKKE en vind!!! Det var den 1 okt, men vejret var som den varmeste sommerdag vi har haft.
26,7 g. blev der målt i sønderjylland!!!
Selve løbet blev kørt meget stærkt!!! Vi var et stort felt med 65 deltagere fra hele landet og vi blev desværre blandet med junior feltet på vores første omgang, så det ødelagde løbet.
Jeg forsøgte en masse udbrud, men desværre lykkes det ikke i Tønder. Vinden var for let, så alle kunne sidde med på hjul.
I spurten sidder jeg bare med feltet hjem, som nr 31.
43,0 km/t på 110 km, 4 gange hen over brostenene. Jeg er IKKE vild med brosten!!!!
Søndag i Bov.
Nu var det sidste chance, hvis jeg skulle ende på 32 point i denne sæson. Igen havde vi sommervejr med 23-24 g., men desværre igen ingen vind eller bakker på ruten. 100% pandekage flad :(
Min chance var at komme i udbrud, så det forsøgte jeg HELE dagen. MEN igen nej........Jeg fik ikke lov!!!
Vi skulle ud på 6 omg af ca 20 km og efter første omgang havde vi lige knap 45 Km/t, så der blev gået til den!!!
Igen skulle jeg ikke prøve noget i spurten, da jeg havde kørt min chance tidligere. Nr 37 blev det i det sidste løb.
118 km, 42,6 km/t i snit.
Lidt skuffet efter løbene, men jeg kørte virkelig min mulighed 100%. Jeg har ALDRIG været med i så mange udbrud og min krop var helt tømt for energi søndag aften.
Nu holder jeg en pause fra cykling i lidt tid, dog skal jeg måske til klubmesterskab i Odder, hvis lysten er der :)
Ikke mere i dag.
Peter