mandag den 11. april 2011

KANON SÆSONSTART


I weekenden var der sæsonstart i Danmark. Lørdag og søndag startede det i henholdsvis Hjørring og Ålborg. Jeg var noget spændt på mit comeback i B klassen, så min drømme/mål var ikke så store for turen.

Allerede fredag aften tog jeg sammen Lars Ejaas til Hjørring, hvor vi overnattede hos hans forældre. Lørdag morgen tog vi til Bjergby, hvor årets første løb havde start og mål. Vejret var perfekt til cykelløb med solskin og næsten ingen vind.
Vi var ca 36 til start, så det var et lille felt, som tog fat på 125 km. Jeg forsøgte nogle ting undervejs, men på 2 omg. kom 8 mand af sted, som også holdte hjem. Vi havde Lars og Holbæk, som blev 4 og 6. I feltet kørte jeg til sidst alene, ca 1000 m før mål og blev nr 10. Dermed var årets første B point hjemme!!! MEGET tilfreds.

Næste dag var det Ålborg, 128 km. Igen en rute med lidt bakker, men jeg havde kanon ben. Desværre kørte det rigtige udbrud allerede på 1 omgang og det havde jeg ikke regnet med. Vi havde 3 mand i udbrudet, som endte 2,4 og 8. Flot kørt, drenge!!! Igen lavede jeg mit sidste angreb, denne gang dog ca 3 km før mål, hvor jeg måtte kæmpe hårdt inden feltet opgav. Heldigvis fik jeg følgeskab af en Ålborgmand, som jeg kom hjem med. Han blev nr 10 og jeg nr 11. IGEN, point til B kontoen.

Alt i alt gik det meget bedre end jeg havde drømt om. Jeg kan sagtens være med, så nu handler det om at ramme det rigtige udbrud. Vi var 7 Odder ryttere til start søndag, så der er kamp om pladserne i udbrudet. Flot start på B holdet 2011 sæson. Andreas "Holbæk" kørte virkeligt godt og ligner sammen med Ejaas nogle gode bud på A ryttere. Alle sad med feltet hjem, så ingen var svage. DET tegner godt.

Næste weekend er det Fåborg og Svendborg, men jeg har ikke planlagt om jeg skal deltage i begge løb, da vi også skal til Gardasøen. Lørdag må vise hvad jeg gør.

Det sidste er omkring Gardasøen, hvor jeg skal forsvare min Prada sejr fra de sidste 6 år. Ved ikke om jeg vinder i år, men jeg vil kæmpe, dog kan jeg mærke at gnisten ikke stor i år. Jeg er meget mere tændt på vores B hold.

Vi ses på landevejen.

PS. I 2004 kørte jeg min sidste hele sæson i B klassen. Her fik jeg point i 2. løb over hele sæsonen og det har jeg tangeret nu :)

Peter