fredag den 3. maj 2013

Dagen før dagen.......

I morgen kl 14 går starten til Lillebælt 1/2 marathon. Jeg glæder mig meget til en stor oplevelse sammen med 11.000 andre løbere. Vejret tegner godt med tørvejr og 15 grader!! Det bliver fedt!!
Målet: Ja, det er en tid omkring 1.18. Jeg håber på under 1.18, men ved godt at ruten ikke er hurtig, men til gengæld er feltet stærkt samt en masse tilskuere undervejs, som måske kan piske lidt liv i den gamle krop ;)

Den sidste uges træning er ikke gået specielt godt. Jeg har været meget træt. Tror det hænger sammen med sidste weekend, hvor jeg kørte hårdt på. Store bededag var jeg til 10 km i Haderslev, hvor jeg blev nr 2 i 35.50 på en rute, som var lidt ond. 4 gange skulle vi igennem cykelbomme, så det var helt ned i fart og op. Jeg var 45 sek efter nr 1, som desværre var en tand bedre end mig.
Lørdag kørte jeg 121 km på cykel, søndag 11 km i marathon tempo, dvs 4 min pr. Km, mandag 6 km morgenløbetur og spinning om eftermiddagen. Til sidst løb jeg 12 km tirsdag morgen inden arbejde!! Nu var min krop træt!!
Onsdag var fri, torsdag og fredag ( i dag) løb jeg kun 5 km i stille tempo, så jeg i morgen er helt klar.

Mit nr er 574, hvis man henter appen til Lillebælt løbet.

Held og lykke til alle i morgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar