søndag den 24. marts 2013

Masser af sne, men først jul om 9 måneder

Masser af sne, men først jul om 9 måneder.  Uha, det er kedeligt og koldt vejr i øjeblikket. Jeg savner MEGET noget forårsvejr med sol og varme.

Sidste weekend var jeg til DGI's landsmesterskaber i cross på både 9 km og 3 km. Det gik godt, selvom det blev nogle hårde løb pga vejret.
På vej til Rødekro begyndte sneen at vælte ned, så det bedste valg havde været pigsko, men det ejer jeg desværre ikke. Tror min kone synes det er en dårlig ide med flere løbesko i huset :)

Første start var 9 km cross (3 x 3 km). Jeg fik varmet lidt om, men ikke nok.
Starten gik og jeg kom hurtigt af sted i fronten, hvor jeg havde en på hjul. De første 6 km førte jeg, hvorefter jeg fik snakket med nr 2 manden. Han skulle kun løbe 9 km løbet og var ikke i min klasse. Herefter satte jeg farten lidt ned, og lod ham løbe alene hjem til sejr. Jeg vandt selvfølgelig klart min aldersgruppe 40-44, GULD.
Mine fødder var helt smadret efter løbet med 2 store vabler og kun 2 timer til næste start!!! Jeg fandt en nål, men det var ikke optimalt. Desuden så jeg en hård konkurrent ankomme til hallen, som ville give mig kamp til stregen i næste løb. Moralen var ikke i top inden det sidste løb.

kl 14.00 gik starten til løb nr 2. Der var flere helt friske løbere, så det blev hårdt med ømme fødder. Jeg kom rundt, som nr 4 og nr 2 i min aldersklasse. Jens Gydesen slog mig desværre, men jeg var tilfreds med SØLV.
Jeg blev bedste løber, som havde løbet begge løb.
Om aftenen legede jeg doktor med nål til min vabler. AV, AV!!!!
Ialt 20 km denne dag i sneen og bakkerne i Rødekro.

Sidste uge var også min højeste mht km, da jeg  rundede 64 km. Denne uge blev på 57 km.
Det går heldigvis godt pt, så jeg bygger lidt mere tempo på de næste par uger.

Ikke mere i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar