lørdag den 7. september 2013

3. plads i Vejle

Så lykkes det!!!!
I cykelløb nr 4 kom jeg på podiet efter en hård tur i Vejle i blæst, regn, bakker og en træt krop.
 
Optakten til løbet var langt fra perfekt. Jeg havde været til firma event/fest hele lørdagen og var først hjemme i sengen kl 02,15. Lidt alkohol var det også blevet til, men kun i små mængder. Op kl 7,15, noget havregryn i maven inden der skulle pakkes taske m.m.
 
Ruten i Vejle var 26 km lang og vi skulle rundt 4 gange dvs 104 km. Det er især de sidste 5 km på ruten, som gør den hård. Her er der 3 bakker med Højen skovvej, som den absolut hårdeste!!! Den er lang, stejl og bare ”træls” på godt jysk.
Min gameplan var at jeg skulle holde mig til i starten af løbet, hvor der nok ville komme et udbrud af sted. Og ganske rigtigt….efter ca 8-10 km kom vi 3 mand af sted i et godt tempo. På 2 omg blev der lige skiftet en rytter ud i udbruddet, men vi var stadigvæk 3 ryttere. Det blev et hårdt løb, da vinden tog mere og mere til undervejs og jeg blev mere og mere træt.
I finalen rykkede Lars fra Ålborg på Højen skovvej, mens jeg sad med syre i kroppen. Herefter skulle jeg kæmpe med Jakob fra Odense om 2 pladsen og efter en del ryk fra begge sider vandt Jakob.
Status nr 3 J 104 km, 36,8 km/t, puls snit på 160!!! Max 177.
 
Næste løb er først om 14 dage.
 
PS. Løbetræningen til Berlin går okay. Jeg satser på +20 km i weekenden hvor sommeren kommer tilbage.

HYGGE

Ingen kommentarer:

Send en kommentar