tirsdag den 9. april 2013

Debut til Trail løb

I onsdag, kun 2 dage efter påskeløbet, drog jeg til Århus til min debut til Trail løb. Det er en form for cross løb men bare lidt vildere/hårdere i skovterræn. OG ja, det blev hårdt.....meget hårdt!!!

Jeg var lidt presset på tiden på vej derop, da det var efter arbejde og allerede med start kl. 18 i Århus. Lidt trafikkaos undervejs på motorvejen hjalp heller ikke, men kl. 17.30 ankom jeg til startstedet. Løbet var 1. afd. af Salomontrailtour og der var både 5 og 10 km på samme tid.
Jeg var noget spændt på ruten, da der stod at man ville få våde fødder i løbet. Inden starten så jeg mange stærke løbere, men heldigvis løb de næsten alle 10 km. De 3 første var nuværende/tidl. landsholdløbere i orientering, mens nr. 4 og 5 begge var løbere fra Århus som løber under 32 min på 10 km, dvs. markant bedre end mig.

Starten gik som en Braveheart start, dvs alle på en lang række og så ellers bare frem, da starten gik. Jeg lavede en kæmpe fejl fra start, da jeg stod længst væk fra ruten!!! Næste gang skal jeg lige kende de første 200 m af løbet!!
Efter ca 200 m løb vi ind i skoven og så gik det op og ned.....næsten hele tiden. Efter ca 1 km skulle vi gennem en å = våde fødder, efter 1,5 km ud i sandet, op og ned af skrænterne, ud i sandet igen, en tur i havet, ind i skoven igen og endnu flere bakker + mere. Mine ben var TOTAL syret til da jeg løb i mål. Jeg havde ingen fornemmelse af min placering, da vi løb sammen med 10 km, som "bare" skulle løbe en omgang mere. Jeg fik spurtet til sidst, men ham jeg slog skulle ud på 10 km, så nok derfor jeg vandt spurten :)

MEN jeg blev sørme nr. 2 på 5 km. Fint tilfreds på en dag, hvor det ikke spillede. Benene var dårlige pga hviledag dagen før og så er jeg elendig til konkurrence efter en lang arbejdsdag. Sammenholdt med min fejl i starten var jeg godt tilfreds.
Jeg vandt en fin løberygsæk fra Salomon.

Næste løb er på søndag i Gårslev, hvor det gælder en flad 10 km. Jeg håber på 35-36 min. Tror det er muligt selvom jeg er lidt tungt løbende pt. Måske lidt slidt efter 3 løb på 8 dage.

Ikke mere i dag. Nu er foråret på vej, ikk!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar