fredag den 27. september 2013

SEJR!!!

SEJR i Esbjerg licensløb!!!
 
YES, YES, YES……efter ca. 3 års pause vandt jeg endelig et licens cykelløb igen. Kæmpe stort og perfekt afslutning på 2014 sæsonen.
 
Efter nedturen i Odder var lysten ikke helt i top, men den kom ligeså stille i løbet af ugen og da de lovede tørvejr i weekenden tog jeg beslutningen om Esbjerg løbet lørdag og Haderslev søndag.
 
Esbjerg:
Løbet var  4 omgange a ca 24 km i alt 98 km. Ruten var selvfølgelig flad og rimelig åben for vind. Min plan for løbet var at komme i udbrud og gerne med Tom fra Sønderborg, da han altid er stærk og god.
Allerede efter få minutter stikker Tom og John Papsø, mens ingen i feltet gider noget. De næste ca 15 km er der en masse små udbrud, men ingen kommer rigtigt af sted indtil vi er 3 ryttere, som triller af sted en og en. Vi finder hurtigt sammen og indleder kampen op til Tom og Papsø.
Lige inden slutningen af 1 omgang bliver vi samlet 5 mand i front og herefter har vi et perfekt samarbejde. Vinden bliver stærkere og stærkere i løbet af dagen, så modvinden er hård, især de sidste 10-12 km pr. omgang.
Vi nærmer os finalen, som bliver åbent 3 km før mål, hvor Tom første gang prøver et hug. Nu er det alle imod alle, så det kræver både styrke og held, hvis det skal lykkes. Jeg ved, at jeg ALDRIG vil kunne vinde en spurt, så jeg afventer det rigtige tidspunkt. Ca 1500 m før mål er det NU! Papsø og Randers manden har fået et lille hul, som jeg lukker alene og lige da jeg kommer op til dem kører jeg kontra…… Perfekt kørt!! Jeg runder 1000 m mærket med syre i hele kroppen og ved at jeg ”bare” skal ned til svinget i den hårde sidevind inden de sidste 200 m er i medvind.
Jeg kæmper, kæmper og kæmper……… Heldigvis kan/vil de ikke lukke hullet til mig….ingen vil ofre sig.
 
Jeg vinder dermed H40 klassen i Esbjerg. 8 point, blomster til Mie og perfekt afslutning på sæsonen.
Snit 40,4 km/t, 98 km.
 
Søndag: Cykelløb i Haderslev på en kedelig rute. Jeg forsøgte udbrud hele tiden, men heldet var ikke med mig. Derfor endte det med 8 plads og 1 point i dag. Okay tilfreds, selvom jeg gerne ville mere.
 
Status på efterårssæsonen: 8 løb og 18 point, 1 sejr, en 3. plads, 1 punktering, så det er vist meget godt :)
 
Esbjerg nr 1 (8 piont)
Vejle nr 3 (5 point)
Århus nr 6 (2 point)
Haderslev nr 8 (1 point)
Fåborg nr 11 (1 point)
Middelfart nr 14 (1 point)
Nyborg nr 17 (0 point)
Odder DNF (punktering)
 
BERLIN
 
På søndag kl 8,45 løber jeg mit marathon nr 4. Det er med nervøse ben, at jeg stiller til start. Skader og især min hofte driller, så det bliver ren overlevelse.  Jeg har sat nogle mål:
Smerter inden 20 km = Jeg udgår af løbet.
Smerter mellem 20-30 km = Jeg vurderer
Smerter efter  30 km = Jeg kæmper mig igennem.
 
Jeg ved det bliver SINDSYGT hård ligegyldig skade eller ej. Vi må se på dagen. Rolig tempo, væske ved alle depoterne og så tager jeg den derfra........
 
SES i Berlin :)
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar