tirsdag den 10. maj 2011

Nedtur og optur


Overskriften passer meget godt på weekendens cykelløb.

Først vil jeg lige gå tilbage til sidste tirsdag aften, hvor der var 1 afd. af klubmesterskabet i FCC. Her havde jeg håbet på en sejr, da jeg troede benene var gode efter mit gode løb i Esbjerg, MEN NEJ!!!!
Jeg havde meget tunge ben, vejret var dårligt og alt gik galt. Jeg ramte bare ikke dagen, så jeg blev nr 3 efter Torleif og Andreas. Ikke mere om det løb, som samtidig gav mig lidt knæproblemer!!!

Onsdag og torsdag blev hviledage, så mit knæ kunne få lidt ro. Jeg fik sat sadlen ca 0,5 cm ned på den nye cykel og det hjalp meget.

Fredag morgen kørte jeg en kort rulletur, så jeg var TOP klar til weekendens løb.

Lørdag formiddag galt det Kolding på en meget hård rute, som også havde en del vind på. Selve løbet gik desværre ikke helt efter planen. Vi hentede igen igen A feltet, og de hentede os igen på 3 omg, hvor det hele blev blandet i sidevinden. Det kostede mig livet ;(
Jeg stod af efter 75 km, da der var helt udsolgt. Min puls var oppe på 187 som max!!!! Indtil dette løb troede jeg den var 183 :)
Normalt står jeg ALDRIG af, men da der også var løb dagen efter kunne jeg sparer lidt kræfter til om søndagen.
Løbet i Kolding blev vundet af Lars Ejaas fra Odder, som kørte alene på hele sidste omg. ca 25 km. FLOT og stort tillykke til ham. Første Odder sejr i B :)
Nr 2 i løbet blev faktisk Thomas Riis fra Herning og ja, det er Bjarne Riis's søn. En dygtig rytter, som helt sikkert ender i A i år.

Søndag var det Vejen på en flad rute, men også udsat for vind, hvis det blæste!!!! OG blæste det?????? JAAAAAA, tror jeg nok lige det gjorde. Vindstød op til 20-22 sek/m, så det blev hårdt. Nok et af de hårdeste løb jeg har kørt længe.
Starten gik på de 122 km og der blev lagt fra land. Sidevinden gjorde et hårdt indhug i feltet og det kostede også mit liv på slutningen på 1 omg.
Heldigvis fandt jeg sammen med en god gruppe, hvor vi samlede resterne af feltet op. Efter ca 30 km's jagt blev der samling på feltet, så vi er ca 30 mand tilbage. Desværre smutter et udbrud afsted på 5-6 mand.
Jeg forsøger flere gange, men har ikke heldet til at komme afsted. Lige inden vi skal ud på sidste omg. rykker Martin fra Århus og jeg kommer hurtigt med. Vi finder ind i et perfekt samarbejde, som gør at vi holder hjem ca 3 minutter foran feltet. Jeg er rimelig smadret til sidst, så jeg åbner spurten 800 m før mål og kan rulle over stregen alene. Min placering havde jeg ikke styr på, men Brian fra klubben råber nr 4 til mig, da det viser sig at de kun var 3 mand tilbage foran.
Super glad og stolt fik jeg årets hårdeste og bedste resultat, nr 4 i B og 4 point på kontoen efter de sidste 30 km i udbrud.

Næste mål er podiet, men.........

Jeg er meget stærk, så oprykning til A er ikke helt umuligt, så det er stadigvæk årets mål :)

Den kommende weekend gælder det Sønderborg og Rødekro. Lørdag i Sønderborg er JM, hvor der er medaljer på spil. Det kunne være sjovt med en top 3 der :)

Ikke mere i dag.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar