tirsdag den 28. juni 2011

H30 DM.

Hej alle

Ups, så gik der igen lidt lang tid siden sidste opdate, men der har været så meget.
Jeg har været til gadeløb, H30 DM og klubmesterskab og det er gået rigtig godt :)

Først var jeg til Gadeløb i Bogense sammen med en del A, B og JUN ryttere. Løbet var fredag aften den 17 juni kl 19 og det var flot sommervejr. Løbet var på 1½ time + 5 omgange på en 1,5 km rundstrækning.
Feltet var med flest A ryttere samt nogle få B og JUN ryttere. Bla. havde Glud Marstrand 6 mand til start. Gadeløb er bare MEGA hårdt pga høj fart samt mange sving. Målet var overlevelse og det gik overraskende godt. Faktisk forsøgte jeg den sidste halvdel af løbet nogle små udbrudsforsøg. Jeg blev nr 15, så det var godkendt.
42,7 km/t i snit

Om søndagen var det tid til H30 DM helt nede på Lolland. Feltet var meget lille, da vi kun var knap 25 ryttere til start. Ruten var lidt hård pga vind samt mange sving, især på den sidste del af ruten. Vi skulle ud på 8 omg. 16 km ialt 128 km.
Allerede efter ca 7-8 km kommer de stærkeste rytter afsted, hvor jeg var med. Vi var 9 mand , som kørte rulleskift indtil ca 32 km før mål, hvor der blev lukket op for ryk i alle sider. Det var ganske tæt til sidst, men jeg blev nr 5 kun 5 sek. fra sølvet. Øv, men stadigvæk godt tilfreds med mit løb.

Mandagen var jeg lidt smadret, så jeg passede på mig selv til spinning, da jeg skulle køre klubmesterskab om tirsdagen.

Klubmesterskabet var gadeløb i Vinding på kun 30 minutter. Heldigvis kom jeg af sted med Jes, så vi fik lidt godt træning. Jeg vandt sikkert foran Jes.

Næste løb er Fredericia's licens løb på søndag, hvor jeg gerne vil gøre det godt på min hjemmebane. Top 3 ville være drømmen :)

God sommer
Peter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar