torsdag den 16. januar 2014

Tilbageblik på 2013 sæsonen.

Tilbageblik på 2013 sæsonen.

Her er som lovet et lille tilbageblik på sidste år, som nok har været mit bedste sportsår nogensinde. En masse store oplevelser i ind og udlandet, fra små løb i Danmark til 40.000 deltagere i Berlin.
Hvor skal jeg starte:

Oplevelserne har bla. været : - USA turen med 5 løb
                                            - Race 24 på Ring Djursland med Team Ryders
                                            - En masse løb rundt i Danmark
                                            - BERLIN marathon. 40 års jub udgaven.
                                            samt meget mere......

Jeg har tænkt på min egen TOP 5 fra 2013. Hvad var størst?

Nr. 5
Det blev til ½ sæson i H40 klassen. Mest pga skader fra mit løberi. Jeg fik en sejr i Esbjerg efter et langt 5 mandsudbrud, hvor jeg var den klogeste/mest heldige på dagen. At vinde cykelløb er ikke nem, da det kræver flere ting end i løb, hvor du "bare" skal løbe stærkt. En dejlig sejr i Esbjerg, som betød meget for selvtilliden :)


Nr. 4
BERLIN marathon var en stor oplevelse. Ikke så meget sportsligt, da min skade havde kostet alle drømmene om en tid under 2.50, men bare en KÆMPE oplevelse. 40.000 deltagere, ca 1 mio tilskuere, super løbevejr, god rute, men ren overlevelse fra km 27 og hjem.........MAX SMERTE, men det er også en form for oplevelse...........,ikk :)

Nr. 3
Lidt mærkeligt at jeg kunne vinde Hannerupløbet sidste år. Jeg havde været skadet, tog det som træningsløb og havde ikke tid til sejr på dagen, da jeg skulle til barnedåb senere. Måske derfor blev det ikke min største oplevelse i 2013. Men jeg vandt meget overraskende for mig selv efter en lang løbepause og kun ganske få km i benene.

Nr. 2
Det er Engsøløbet i Grindsted, som jeg løb første gang for ca 20 år siden. Indtil 2013 var min bedste placering nr 2, men denne gang var det min tur til sejr!! Jeg vandt et hårdt løb, hvor jeg desværre også blev skadet. Det kostede 2 måneders løbspause bagefter, men jeg fik min sejr :)

Og nr. 1.........
Her er det helt klart de 5 motionsløb i Florida, USA. Især det første løb, hvor jeg overraskende vandt i en god tid. Alene i front af løbet bagved 2 store politimotorcykler, som prøver at holde balancen, når jeg "kun" kunne løbe 16-17 km/t. Vild oplevelse med 5 forskellige løb og at jeg så vandt 4 stk......Ja, det var bare endnu mere vildt.
Jeg er heldigvis ikke helt færdig som 40 årige :)

Det var et kort tilbageblik på 2013 sæsonen. Det bliver svært at slå den, men mindre kan også gøre det.
I alt blev det til sejr i 11 løb og 1 cykelløb, samt en del top 3 undervejs.
Jeg satser på en skadesfri 2014 sæson.
Vi ses og god træning

Peter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar