søndag den 9. marts 2014

Igen ny nedtur!!!

Igen ny nedtur!!!

Håber ikke det skal blive en vane med denne overskrift eller om jeg sigter for højt med min sport......

MEN i går (lørdag) burde jeg cykle bedre end jeg gjorde, men det rullede bare ikke.

Jeg var til Jerone's sidste Paris Roubaix cup som startede ved den gamle smedje i Kongsted. Jeg havde trænet godt på ruten og den passer perfekt til mig. Hård og fed rundstrækning. 6 omgange ialt 40 km.
Jeg fik varmet godt op sammen med Martin og Mette, ca 1½ time, måske lidt for meget, da jeg var lidt mærket af det.
Starten gik og jeg kom hurtigt i front med Søren, Martin, Emil og Kurt, men så kom første defekt, da jeg smed kæden. ARGHHHH, jeg fik den på i 2. forsøg, men havde lige pludselig 50-60 m til fronten. Jeg fik det lukket lige inden den lange bakke, men selvfølgelig med alt for høj puls, så da Søren rykkede på bakken måtte jeg trække mig.
Jeg faldt tilbage til 2. gruppe med Jerone, Morten og Poul. Vi hentede også Kurt undervejs. På 3. omgang rykkede Kurt på den lange bakke og jeg gik med. Vi fik en godt samarbejde som holdt indtil sidste omgang, hvor jeg måtte melde pas. Jeg brugte mange kræfter på min kæde, som jeg ialt smed 5-6 gange. Hver gang skulle der lukkes huller og det er min form ikke til :)

Til slut blev jeg igen hentet af Jerone gruppen, så jeg blev sidste mand i løbet. Puha.....ikke godt. Bagefter rullede jeg alene, da jeg var lidt nede. Dagens træning blev 47 km opv, 40 km løb, 27 km afrul.
Jeg var HELT smadret, da jeg kom hjem!!

I dag var jeg dog på toppen igen. Først 7 km løb i skoven efterfulgt af 107 km på sommerraceren i det skønne vejr. 15 grader og solskin hele dagen i marts måned!!!! VILDT!!!
 
Ikke mere i dag.

Hygge :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar