onsdag den 23. september 2015

Det forsømte efterår.


Det forsømte efterår passer vist meget godt for mig…….desværre. Det er ikke gået helt efter planen. Styrt, sygdom og aflyst løb har sat en stopper for det.

 
Lille tilbageblik:

Lørdag 12-9. Cykelløb på hjemmebanen i Fredericia. Jeg ramte det rigtige udbrud efter ca 1½ omgang lige før Østerby bakken. Først var vi 3 mand inden yderligere 2 kom op omgangen efter. Jeg blev nr 4 efter et hårdt løb. Knap 95 km i udbrud kostede kræfter/overskud til sidst, men efter 4 ugers pause var jeg meget tilfreds med 4. plads.

Vi havde 39,9 km/t på 115 km.

Søndag 13-9. Haderslevløbet. Et lille felt på knap 25 ryttere i regnvejr. Benene var overraskende gode, men desværre satte en punktering efter kun 18 km en stopper for en fest!!! Øv.

Pga regnvejret fik jeg også revet lidt sygdom til mig, så det var perfekt L

 

Sidste uge kan beskrives med få ord. Sygdom/forkølelse og bare dårlig mave L

Jeg fik trænet ganske lidt, så det gjorde ikke noget at Rødekro løbet blev aflyst. Dvs ingen løb til mig, da Odderløbet om søndagen ikke var en mulighed.

 

Den kommende weekend gælder det årets 2 sidste løb i Tønder og Bov. Tønder er med brosten og sidevind, mens Bov er pandekage flad. Jeg har INGEN forventninger til løbene. Den sidste uges sygdom har kostet en del energi, så jeg håber på nogle sjove løb. Jeg bliver nok ikke nr 2 i Tønder igen ;)

onsdag den 2. september 2015

Styrt og skadet

Nedtur..........kan vist bedst beskrive de sidste knap 3 uger.

Jeg havde store drømme og mål til sæsonstarten i Kolding og Vejen, men det endte desværre hurtigt.

Koldingløbet gik egentligt godt indtil vi hentede C feltet og bagefter blev hentet af A feltet. Det ødelagde hele løbet, da det gik i hat og briller.
Jeg blev dog nr 12, så efterårets første (og måske eneste point) kom i hus. Vi kom rundt med 40,4 km/t på de 90 km.

Dagen efter var det i Vejen. Jeg var frisk fra start og med i mange udbrud, som desværre alle blev kørt ind. Efter 70 km skulle vi også denne dag overhale C feltet og i dag gik det galt. En rytter kom ud i siden og styrtede, det gav et kæmpe styrt pga våde veje.Jeg havde ikke en chance for at undvide, så......BANG!! Ned i asfalten, hvor især højre hånd tog det meste af slaget.
Jeg rullede direkte hen til bilen, da hånden ikke var til mere i dag ej heller min cykel :(
Status 70 km/t med 41 km/t.

Efterfølgende har jeg haft store smerter i hånden og her 2½ uge efter kan jeg stadigvæk ikke træne igennem. Jeg har været ude 3 gange med forskellig succes. Cykelformen forsvinder lige så stille.

Hvad så??

Jo, jeg kan løbe lidt samt at jeg går nogle tempo ture i skoven på ca 5 km med hunden. Desuden har jeg deltaget i 2 motionsløb. Sidste lørdag i Nørup på 8 km, hvor jeg blev nr 2 på en hård/flot rute omkring Engelsholmslot.
I søndags var jeg til Hannerupløbet på 10 km og her blev jeg...........nr 2 :)
Igen var vinderen lidt bedre end mig, men jeg var tilfreds.

Det var alt for i dag. Imorgen gælder det fys besøg, som forhåbentlig kan hjælpe med min skade.

mandag den 10. august 2015

2. del af 2015 sæsonen starter på lørdag

Nå....nu gælder det igen.

2 del af 2015 sæsonen starter på lørdag. Jeg tyvstartede måske lidt med Randers Bike Week, men den rigtige start er først på lørdag :)

Weekenden byder på dobbelt løb i Kolding og Vejen, hvor Kolding ruten er den klart hårdeste. Jeg håber og tror at formen stadigvæk er god, men det må tiden visse. Jeg skulle gerne på podiet i det ene løb, det er målet.

Mine efterårsmål er:
Sejr i H40
Oprykning til B
Point i B

Ja, jeg sætter mig selv under pres med de mål, men det kan godt lykkes, hvis jeg rammer de rigtige udbrud osv. Formen er helt klar i top!!

Den sidste uges træning har ikke været vild, da jeg var "lidt" træt efter Randers. MEN jeg sluttede ugen af med 172 km i går (søndag), hvor jeg bla. deltog i Tour de Vestfyn på 125 km. Vi kom rundt med knap 39 km/t, så en fin gang træning.

Ikke mere i dag. Vi ses til et løb, ikk?

Mojn

tirsdag den 4. august 2015

Ugen efter Munkebjerg Classic var der igen løb på Munkebjerg, denne gang via Cykelmagasinet.

Her kørte vi ca 80 km (2 omgange), hvor der var 2 bakkespurter undervejs. Hurtigste rytter på de 4 bakker vandt løbet og jeg vandt :)

I sommerferien deltog jeg i 3 løb i ASSENS. Først gadeløb på 2 km pr. omgang og med ca 800 m brosten på!!! Av!! Her blev jeg nr 5
Lørdag og søndag var det TV2 på tour løb på ca 100 km begge dage. Jeg blev nr 4 og 5, så meget tæt på begge dage. Begge løb var super stærkt besat, så god træning.

Selve ferien var på Tenerife, hvor jeg lejede en fin Canyon cykel. Her kørte jeg nogle gode ture på vulkaen Teide, hvor det gik fra 0-2300 højdemeter over ca 45 km.
ca 2.30 time til toppen og 50 min ned, så var jeg helt færdig.

Efter ferien deltog jeg i Randers Bike Week:


Randers Bike Week startede i torsdag med gadeløb i Hadsten. H40, H50 og H60 startede sammen på en 1,4 km rundstrækning. Vi skulle køre 30 min og det var med gashåndtaget i bund fra start 😖 Jeg blev nr 9, men tabte 4 dumme sekunder, som i den sidste ende fik betydning.
Senere på dagen var der bla elite feltet med Chris Froome 🚴🏆
2 etape var "bjergeetapen", 7 omgange ialt 108 km. (178 højdemeter pr omgang ) Ruten var mega hård og da det samtidigt blæste en kraftig vind denne dag, så gav det spændende cykelløb i alle klasser. Jeg ramte det rigtige udbrud allerede efter kun 4-5 km, så det blev en hård dag på kontoret 😁 Nr 4 blev dagens resultat og samlet nr 5 i klassementet.
3 etape. 8 omgange som gav 99 km (114 højdemeter pr omgang) Ruten var lidt lettere, men stadigvæk med et par bakker undervejs. Jeg endte som nr 14 i feltets spurt, men samlet nr 4.
4 etape. Kriterium på 11 omgange a 4,2 km og med en lang bakke undervejs. (47 højdemeter pr omgang)
Jeg var 8 sek fra 3 pladsen inden dagens løb, så det var målet samt en top 3 på dagens etape.
OG det lykkes næsten......Jeg blev nr 2 efter solo de sidste 1000 m, men det gav kun 6 bonussekunder, da jeg blev hentet på stregen.
Status. Nr 2 på sidste etape og nr 4 samlet. De troede at jeg var endt som nr 3, derfor er jeg på podiet på billedet under.
Løbet kan KLART anbefales til alle, som savner lidt race i sommerferien. Vejene er næsten lukket 100% af alle dage, så TOP sikkerhed samt bil og motorcykel foran hvert felt 👍👍👍👍👍

SEJR.....opdatering fra juni og juli måned

SEJR!!

14 juni 2015

Endelig kom årets første sejr. Det var i Munkebjerg Classic motionscykelløb, hvor jeg vandt en dejlig sejr J
Løbet var rimelig godt besat bla. Af nogle stærke H40 ryttere fra Horsens, Vejen og Silkeborg samt en masse gode motionister.
Selve løbet er et ”hyggeløb” de første 60 km. Her er der masterbil på, som holder 30 km/t indtil 4 udvalgte spurter, hvor der kan vindes en spurt trøje. Efter den sidste spurt er der frit løb de sidste 40 km, hvor vi bla skal over Munkebjerg 2 gange. Sidste gang er der opløb på toppen,

Min plan var at gå efter en spurttrøje samt være med til sidste gang på Munkebjerg.
1.    spurt er op til Gårslev og den deltager jeg aldrig i. Den passer mig bare dårligt samt at alle har friske ben på det tidspunkt.
2.    spurt er flad bane ind til Børkop. Den har jeg tidligere vundet, så her kørte jeg lidt frem i feltet, men modvinden og mange friske ryttere gjorde det svært.
3.    spurt er min favorit. En hård bakkespurt, hvor der bare skal trædes til J Da den blev givet fri satte Oxlund et hårdt tempo, så vi kun sidder 3 mand på bakken og da han slår du stikker jeg med det samme. Jeg vinder med ca 70-100 m, da de andre giver op. Målet for løbet var opfyldt.
4.    spurt er på Ilbæk Strandvej, hvorefter løbet er frit. Her skulle jeg bare holde mig tæt på fronten, så der ikke skulle lukkes nogle dumme huller.


Nu gik det med høj fart ud til Munkebjerg i kraftig medvind. Jeg sad fint på hjul for at spare kræfter til Munkebjerg, hvor feltet altid bliver sprængt.
Første tur på Munken gik fint, jeg kom op som ca 4-5 stykker og med lidt overskud, så jeg lægger lidt tryk på. Jeg kommer ikke afsted og lige efter stikker Steen Larsen fra Horsens alene.
Tempoet i gruppen er ikke så højt, så der kommer flere op til os, vi er ca 15 mand i feltet. Flere gange forsøger jeg og andre nogle udbrud, men ingen kan slå det rigtig hul.
Steen er stadigvæk alene derude, men da han rammer modvinden op ad Ankjær vej bliver det hårdt. Jeg kommer frem til ham sammen med en Børkop mand, men igen samling på feltet.
Nu mangler vi kun nedkørslen på golfbakken samt opløbet på Munken.  Jeg holder mig helt fremme på nedkørslen for at undgå dumme huller i feltet.
Nu gælder det de sidste 1,1 km til til toppen. Jeg kommer i 4-5 position og det går fint med pulsen banker lige så stille i vejret. Ca 2/3 oppe må jeg slippe hjulet, mens jeg er nr 4. Imens kæmper jeg en kamp med min hjerne. Den ene del siger ”Ro på, du har vundet en trøje”, mens den anden del siger ”fremad…op som nr 3….KOM NU!!!”
Jeg presser ALT i kroppen og henter nr 3 og nr 2, så der kun er Patrick foran på det stejle stykker. Han ser træt ud og jeg kommer forbi ham med alt hvad kroppen kan trække indtil målstregen.
FEDT med en sejr!!!

søndag den 31. maj 2015

1. del af sæsonen er næsten slut

1. del af sæsonen er næsten slut, så nu er det tid til en lille opdate.

Cykelløb:
Jeg havde trænet godt og hårdt i april måned, hvor højdepunktet var turen til Gardasøen. Her fik jeg kørt ca 110 km pr. dag i snit og hvor den længste tur var på 208 km!!!
Jeg ved ikke om den hårde træningslejr eller bare det at komme tilbage til det kolde forårsvejr, men jeg blev ihverftfald syg efter hjemkomsten!!! Det har stort set kostet hele maj måned, hvor jeg ikke har været 100 % på toppen samt at træningen har været sat meget ned.

Løbetræningen:
Det har/er ikke helt godt endnu. Min skade driller stadigvæk selvom jeg siden marts måned kun har løbet mellem 5-20 km om ugen og med et snit på 12 km pr. uge!!! Det er ALT for lidt og derfor er mine tider også noget langsommere end sidste år.

Hvordan er det gået i april og maj:

2. April: Løb på 11 km, Vasnæsvigløbet.  Jeg blev en sikker nr 2, dvs lang op til nr 1 og endnu længere ned til nr 3. Ok tilfreds med løbet,

11. April. Hjørring. Cykelløb i H40. Jeg blev nr 4, så det var meget bedre end forventet. Top3 var kørt på sidste omgang, så resten af præmierne måtte vi andre slås om. Jeg kørte i bunden af opløbsbakken, som heldigvis gav resultat, da jeg vandt spurten i feltet.

12. April. Ålborg. H40. Her blev jeg nr 11. Undervejs i løbet var jeg såååå tæt på at ramme det rigtige udbrud, men ikke denne gang. Løbet var præget af en meget kraftig sidevind!!

22. April. Prada med FCC/FTT. Nr 2 efter Mikkel, som jeg desværre ikke kunne følge til sidst. Han var den stærkeste, men jeg kæmpede mig tilbage flere gange. Tiden blev ca. 50,24 min, mener jeg. Vejret var også perfekt til cykelløb, da vi havde 25 grader på toppen af Prada. Dagen efter kørte jeg den lange tur på 208 km :)

3. maj. Nyborg. H40. Nr 10. Her skulle jeg ALDRIG været stille op. Jeg havde feber og kun sovet 4-5 timer pga en nat, hvor dynen blev svedt helt igennem :(
Jeg fik alligevel en flot top 10 i det store H40 felt på 86 ryttere, men det kostede bagefter, hvor jeg var syg i 3 dage samt efterfølgende hoste m.m.

10.maj. Horsens. H40. Nr5 i JFM. Igen ikke helt på toppen, da jeg flere gange blev sat af feltet, men kom tilbage hver gang. Til sidst kørte jeg i udbrud 45 km før mål, hvorefter vi næsten hentede hele dagens udbrud.

14. maj. Vesterskovløbet i Haderslev. 10 km og nr 2. Tiden blev 37,40 min, 1 min langsommere end sidste år.

18. maj. Gran Fondo cykelløb i Kbh. Nr ca 72, tror jeg nok. 168 km i et 200 mand stort felt......det var ikke sjovt. De første ca 80 km sat jeg langt fremme hele tiden og var med i forskellige småudbrud, men til sidst mistede jeg lysten fordi der sad for mange gratister. På sidste omgang skulle jeg bare hjem og ingen spurt til mig, da det var vildt. Jeg så mange styrt denne dag. Aldrig mere det løb.

23. maj. Silkeborg, H40. Nr 36. Et mærkeligt løb, hvor vi kommer ca 50 mand hjem til stregen. Jeg kører solo ca 1200 m før mål, men bliver hentet af et spurtede felt ca 200 m før mål. ØV, så tæt på ;(

25. maj. Hammel. H40. Nr2. Igen et underligt løb for mig, da jeg var låst under næsten hele løbet. Martin Leonhard var nemlig gået med i udbrud efter kun 1000 m, så det løb var slut for mig, troede jeg.
MEN på Pøtten, ca 7 km før mål, blev de hentet efter et sindsygt tempo i feltet på den sidste omgang. Jeg kom med op over Pøtten, så vi sidder 17 mand i finalen. Igen forsøger jeg mit, da jeg stikker 600 m før mål. Det gik næsten godt, men jeg blev hentet sølle 2 meter før stregen!!!! Øv, men jeg var super tilfreds med min podie plads.

31 maj. Engsøløbet. 7,5 km. Jeg blev nr 6, men vandt min aldersklasse 41-50 år. Igen ca 1 min langsommere end sidste år og endnu mere end i 2013, hvor jeg vandt løbet i 24,48. Tiden i år var 26,28 min.
Igen en hårdt udlæg, som kostede mange kræfter til sidst. Pulsen var 175 i snit!!! Dvs 96 % af max = kvalme hele vejen.

Den kommende Juni måned bliver en lidt stille måned. Der er kun veteran DM i Randers på søndag som det mest spændende ellers bliver resten hygge og sjov :)
15 point i 6 løb, det er godkendt.



tirsdag den 24. marts 2015

Træningscykelløb, 5,6 km løb og besøg på cykelbanen.

Nu nærmer vi os sæsonstarten 2015........men vi kan komme tættere på endnu :)

Her 2½ uge før det første løb køres i Nordjylland begynder formen at finde vej frem.

Jeg kørte sidste lørdag test løb på rands fjord ruten, samme rute som sidst, dvs 5 x 15,6 km og det gik meget bedre.
Feltet var denne gang også meget stærkere, da både Cult rytteren Rasmus Guldhammer og Team Coloquick rytteren Aske Vorre var til start. De holdt godt sammen på feltet indtil næstsidste omgang, hvor de åbnede lidt op. Jeg kom hjem i 2.gruppe igen, så det var perfekt. Knap 37 km/t på dagens rute, hvor vinden igen drillede.
Dagen efter tog jeg til motionsløb i Taulov, hvor jeg skulle forsvare min sejr fra sidste år på 5,6 km ruten. I år var der desværre en hurtig Skive løber, som jeg ikke helt kunne følge. Han vandt med 1 min foran mig. Min tid blev 20,30 min for de 5,6 km. 3,39 min pr. km. Helt okay på denne årstid/rute/vejr samt med ca 120 km i benene fra dagen før.

I sidste uge rundende jeg årets højeste km antal, da det blev til 397 km, bla 151 km i onsdags og ca 145 km i søndags. Søndagen gik med cykel til Odense (54 km), ca 35 km på den nye cykelbane med god fart, inden vi tog turen hjem til Fredericia (54 km igen). Det gav lidt trætte ben :)

Selve oplevelse i Odense var SUPER. Sjovt, hårdt og anderledes på en cykelbane. Måske noget jeg vil overveje til efteråret.

Lidt billeder fra Odense Cykelbane.


tirsdag den 10. marts 2015

Første træningsløb

Lille status besked fra mig:

I lørdags afholdte FCC et lille træningsløb på 5 x 15,6 km rundt om Rands fjord. En hård rute med lidt bakker og godt med vind!!
Mit mål var en god gang træning i den høje ende af pulskurven.....og det fik jeg!!

Løbet var lidt atypisk, da det ret hurtigt blev sat i forskellige grupper. Jeg endte i 2.gruppe fordi jeg læste løbet helt forkert, men skidt med det. Vi fik 4½ omgang rulleskift først 5 mand, så 4 mand og til sidst kun Bo, Morten A og mig. Vi lå tæt på 1. gruppe (4 mand) under næsten hele løbet, men fangede dem aldrig.
Ialt 77 km, med 35,6 km/t i snit og pulssnit på 160. (højt)
Efter løbet fik jeg rullet lidt mere, så jeg i alt kom op på 124 km.

Søndag formiddag var jeg af sted igen sammen med FCC. Denne gang "bare" en jævn tur til Egtved i stiv modvind inden vi rullede hjem. Igen endte jeg på 124 km med godt trætte ben.

Den kommende weekend er der igen træningsløb på samme rute, som i lørdags. Måske stiller jeg op, men jeg er også tilmeldt 5 km motionsløb dagen efter, så......

The end

mandag den 23. februar 2015

Snart forår!!!

Hejsa.

Igen har jeg været dårlig til indlæg i vinter perioden, men.......der sker jo ikke en skid :)

Jo, jeg træner selvfølgelig pænt og nogle gange også hårdt, men nu glæder jeg mig til april måned, hvor sæsonen rigtig starter. Siden 1 jan har jeg trænet 6 træningspas pr. uge, det har været en god blandning af løb, spinning, cykling og crosstrainer. Min længste tur på rammen har været 116 km på crosscyklen, så formen er på vej :)
Denne vinter har jeg ikke deltaget i særligt meget og ikke noget i jan/feb måned, men nu sker det snart igen. Der kommer nogle små træningsløb i marts måned alt efter vejr og vind.

Mht 2015 sæsonen, så er H40 licensen i hus. Jeg starter stille op i H40 klassen, hvor formen gerne skulle toppe i maj/juni måned. Her er der bla. DM i Randers for veteraner, hvor jeg gerne vil være stærkt kørende.
Hvordan er formen nu??? Jo, jeg har ikke været syg (7-9-13) i år, hvilket kostede 14 dage sidste år. Jeg passer meget på mig selv, så hvis vejret er dårligt eller det er glat m.m, så tager jeg hellere en kort tur til spinning.
2015 bliver igen et år, hvor jeg vil løbe nogle udvalgte løb samt deltage i udvalgte cykelløb. Det kan dog hurtigt laves om, hvis formen er bedst i en bestemt sportsgren.

Mine mål for 2015:
Cykling:
Jeg vil på podiet i cykelløb og gerne øverst :)
Toppe til H-DM i Randers
Løb:
Løbe under 17 min på 5 km. (Lidt højt mål)
Løbe under 35 min på 10 km
Vinde nogle motionsløb, 5 og 10 km.
Undgå for mange skader... :)

Ikke mere i dag.
Jeg skriver igen, når testløbene kommer.
Hygge og godt forår :)





mandag den 5. januar 2015

Velkommen til 2015

Velkommen til 2015 :)

Efter en længere pause fra bloggen er jeg tilbage.

En hurtig status på træning i nov og dec måned 2014.

Nov:

Cykling : 719 km
Spinning: 120 km
Løb : 90 km
ialt 39 timer

Dec:

Cykling: 363 km
Spinning: 260 km
Løb: 98 km
ialt 33 timer

Så jeg har IKKE holdt pause. Typisk 5-6 træningspas pr. uge, men meget efter lyst og ingen intervaller.

Vejret er være dejligt mildt selvom der har været nogle dage, hvor vejene har været glatte. Men INGEN sne i Fredericia :)

Eneste lille løb som jeg har deltaget i, var løbeklubbens juleløb på 5,8 km. Jeg blev nr 2 på en rimelig hård tur med vind, mudder og bakker. Hyggeligt løb som sluttede af med gløgg og æbleskiver :)

HVAD MED 2015???

Jeg har ikke besluttet mig endnu, men der er 3 muligheder:

1. Ren cykelsæson med start i B klassen sammen med de unge drenge i FCC.

2. Opstart i H40 klassen
eller
3. H40 samt motionsløb på 5 og 10 km, alt efter hvad lysten siger.

I løbet af januar vil jeg nok endelig besluttet mig, men meget afhænger også om bentøjet kan holde til løb. Der er ingen tvivl om, at jeg elsker 5 og 10 km motionsløb rundt om i Jylland. Bla har jeg allerede tilmeldt mig Havbundsløbet 12 juni ved Mandø IGEN. En super hyggeligt løb på den gamle digevej. Løbet blev igen udsolgt på ganske få minutter 1 jan kl 16, hvor tilmeldingen åbnede.

Ikke mere i dag.

Hygge og godt nytår :)

Hilsen
Peter

søndag den 9. november 2014

Tilbageblik på USA turen

Nu har jeg været hjemme i 14 dage, så NU er det tiden til et tilbageblik på de 5 løb jeg deltog i over there.

Optakten til turen var ikke perfekt pga sygdom onsdag-fredag, men penicillin fra læge gjorde, at lørdagen/rejsedagen gik fint. Vi landede kl 16.00 i Dulles Airport nær Washington og var ret hurtigt fremme ved hotellet. Første løb var allerede søndag morgen kl 7.....måske lidt for optimist.

1. løb.
http://www.heritagehalfmarathon.com/
Lidt træt efter den lange rejse, men vi kom af sted. Vejret var koldt, kun 3-4 grader, men heldigvis ingen vind.
Løbet startede på  Battlefield High School, hvor vi sluttede inden på deres atletikbane. Skolerne i USA har nogle store og flotte sportsanlæg!!!
Marcus skulle deltage i hans første 5 km nogensinde. Han gennemførte på flotte 23.23 min og ruten var ikke flad!! Nr 2 i hans aldersklasse :)
Mit løb gik super. Jeg løb meget hurtigere end forventet, selvom hele løbet foregik solo i front. Min vindertid blev 17,33 min, over 2½ min foran nr 2.

                                                                         Klar til start!!

 2. løb.
http://hickoryoctoberfest.com/
Igen en tidlig morgenstart. Denne gang noget længere sydpå, så vi havde ca 14-16 g fra morgenstunden. Perfekt vejr. Igen var Marcus til start på 5 km og det gik vildt godt!!! Ruten var meget hårdere end det første løb. Der var mange bakker især de sidste 3 km var slemme, hvor jeg virkelig led.
Jeg vandt igen i tiden 18.00 min, mens Marcus løb 23.40 min og nr 2 i aldersklassen samt nr 18 samlet. Flot tid på en hård rute.
Efter løbet var der morgenmad med bla. McD mad :)

                                                Lidt trætte ben efter 5 km i Hickory's gader

3. løb
Race Home 2014 i Durham
Jeg var alene af sted til dette løb. Et lille løb med ca 150 deltagere.
Løbet var en ud-og-hjem ruten, hvor der ville stå en hjælper ved vendepunktet. MEN da jeg som første løber kom til hende efter kun 1,2 km blev jeg noget forvirret. Heldigvis kendte løber nr 3 ruten og råbte at vi skulle længere ud. Nu stod der ingen hjælper ved det rigtige vendepunkt, så jeg blev ved hende som kendte ruten. Efter vendepunktet kunne jeg sætte lidt mere tempo på, men jeg kunne ikke slippe af med en ung fyr.
Under min opvarmning havde jeg løbet de sidste 1000 m af ruten og ca 400 m før mål var der en lille bakke, som jeg rykkede igennem på. Det gik heldigvis efter planen, da jeg knækkede ham og kunne løbe alene i mål.
Jeg vandt løbet i 18.10 min, 13 sek foran nr 2. Nr 3 i løbet var pigen som kendte ruten, hun løb 18.45 min.
Min præmie var et gavekort på 35 $ til en sportsforretning, hvor jeg købte de nye Nike Strukture 18 :)
                                                 Starten på Race Home løbet


4. løb
http://bullcityracefest.com/
Et løb som jeg havde glædet mig til. Det var klart det største løb med 6000 deltagere på 1 miles, 5 miles og ½ marathon. En kæmpe oplevelse med dette by løb, masser af tilskuere og gratis øl!!! efter løbet m.m.

Løbet var alligevel et øv løb, da top 8 på 5 miles løbet blev vist forkert, ca 2 km før mål. Jeg kunne se på min GPS at jeg løb 1,1 km for langt, dvs ca 4 min og så ender man IKKE i toppen af løbet. Vinderen var en som ALDRIG havde været i nærheden af en sejr, hvis der havde været styr på ruten!! Jeg var tosset efter løbet, sagde mange F... ord samt andre danske gloser og fik smadret en vandflaske i arrigskab.
Tiden har jeg glemt, men jeg blev nr 26 og burde være blevet nr 7. Heldigvis vandt jeg 40-44 års klassen, så okay.
Efter løbet var der øl smagning, hvor alle over 21 år kunne få 2 fadøl blandt 8 forskellige øl. Lidt mærkeligt at drikke øl kl. 9 om morgenen.

5. løb
http://www.tracs.net/AAFP5K/
Sidste løb var midt i Washington, se kortet.

En stor oplevelse på dette historiske sted. Vi startede kl 6.30 i mørket og med MASSER af politi over alt. Jeg havde bla. en politibil, som fulgte mig under hele løbet og ved alle sidevejene var der en politibil med blik. Sikkerheden var i top!! Desværre var Obama ikke med selvom vi løb tæt på hans bolig :)
Jeg vandt i tiden 17.27 min, ca 20 sek foran nr 2.
Ingen præmie i løbet, da det var en FUN RUN, til gengæld var det gratis.
Også her var der morgenmad bagefter.


Det var det sidste løb på USA turen.
5 forskellige løb, en masse oplevelser, fik talt med mange lokale, så det kan kun anbefales med løbesko i kufferten, hvis turen går til USA :)

onsdag den 1. oktober 2014

Perfekt sæson afslutning i Tønder

Perfekt sæson afslutning i Tønder.

Mit sidste cykelløb i år var i lørdags i Tønder på deres klassiske rute med bla. 8 km sidevind på Diget samt 800 m. brosten i Møgeltønder. 3 omgange, ca 85 km ialt var dagens program.

Ugen op til løbet havde jeg været præget af ondt i halsen samt at jeg ikke var 100 % på toppen. Det var desværre det samme lørdag morgen, men jeg VILLE af sted. Vejrudsigten lovede solskin og masser af vind, så Diget stykket på ruten ville blive det afgørende regnede jeg med.

Dagen før løbet havde jeg snakket med Tom fra Sønderborg om udbrud fra start. Planen var klar og da han så også stak efter få meters cykelløb,  måtte jeg med. Egentlig ville jeg ikke med pga kraftig modvind, men da Jesper Nielsen satte efter Tom, så MÅTTE jeg med!!! Lidt senere kommer en Randers mand frem til os, så vi var 4 i udbruddet.



Vi får hurtigt et kæmpe hul, da farten var høj, især Jesper var en ren motorcykel og flere gange lider jeg pænt meget!! Inden vi skal ud på 2 omgang taber vi Randers manden, som var træt. Vi havde et perfekt samarbejde, hvor farten dog falder lidt jo længere løbet er.

Da vi kører ud på sidste omgang har vi stadig et godt hul, så jeg regner med sikker top 3. Desværre falder farten meget på det lange modvind stykke inden Diget. Vi er trætte!! Lige efter modvinden kommer 8 km sidevind inden vi skal hjem til målstregen.
Ude på Diget er feltet (ca 12-15 mand) meget træt på os, så jeg bliver lidt skuffet, da den første rytter kommer op.......men også mærkelig nok den eneste. Ligeså stille vinder vi igen tid til feltet, så det nu skal afgøres mellem Tom, Jesper, mig og den nye mand, Flemming fra Hvidovre.



5 km før mål starter rykkede, først Tom, så Jesper , men vi bliver samlet igen alle gangene selvom jeg er sidste manden, da jeg stegt. Der skulle virkelig graves dybt!!! Brostenene blev det afgørende, da Tom nærmest fløj henover dem og holder flot hjem.
Vi 3 andre holder sammen indtil spurten, hvor jeg sidder perfekt i 3. postion og vinder kampen om 2. pladsen. MEGA fedt. Podie plads i årets sidste løb, så det kunne ikke være meget bedre. Lidt sygdom i kroppen gjorde at jeg ikke havde benene til at vinde, så absolut MEGET GODKENDT resultat!!


                                                            Tom og mig

Data. Puls snit 164 på 2.05 timer!!! 179 i max. 85 km og snit på 40,0 km/t. 



                                                            Spurten om 2.pladsen


Status på en kort cykelsæson


DatoLøbPlc.Point
16-08-2014VEJLE Brand løbet91
30-08-2014Poul Erik Bech løbet35
31-08-2014Haderslev Starup CK81
06-09-2014Volkswagen Aarhus Løbet 2014111
13-09-2014NCC - løbet 2014 samt - Lindberg Sport J111
21-09-2014Kvickly Løbet 2014 - In2ZYM-Xtreme Cup62
27-09-2014Tønder ACR - sapa løbet 2014 samt In2ZYM-Xtreme Cu26
 Ialt 17 point. 9 løb og placering i 7 løb, 2 gange på podiet. Jeg er MEGET glad.

Nu bliver cyklen pakket langt væk, da vi rejser 3 uger til USA. Til gengæld kommer løbeskoene mere frem, hvis bentøjet kan holde og sygdommen ikke kommer igen!!!

Nyd friheden :)











































onsdag den 24. september 2014

Tæt på....

Tæt på.....

Det er vist meget passede i øjeblikket. I weekenden var jeg tæt på podiet, men fik 16. og 6. plads. I går var jeg endnu tættere på, da jeg var til klubmesterskab i FCC. Jeg sidder i udbrud sammen med Martin L og det skal afgøres mellem os, da jeg punktere ca 3½ omgang før mål. ØV!! Heldigvis holder Martin hjem :)

Esbjerg, lørdag. 100 % flad rute, 100 % ingen vind, så ALLE kunne sidde med. Nemt løb, som jeg kørte forfra i udbrud hele tiden. Desværre kommer jeg ikke med til sidst, så det ender med 16 plads. Lidt skuffet, men jeg prøvede virkelig!!! Til gengæld fedt, at Erik fra Nyborg blev nr 2. Super kørt, så næsten gang holder jeg dit hjul :)
 Dagens snit var 42,0 km/t på ca 96 km.

Odder, søndag. Ny rute i Odder, som ikke havde så mange højdemeter, som den gamle, men til gengæld var der VIND....masser af vind! Det gør løbene meget hårde, især sidevind og der var meget sidevind på Odder ruten, så alle felter blev sprængt i atomer.
Starten gik i frisk tempo fra km 0..... Det var tæt på min død, men jeg fik kæmpet mig frem i feltet, hvorefter jeg stikker solo. Ret hurtigt kommer 3 mand op til mig, bla. Martin fra klubben og Fuglsang fra Thy. Vi har et godt samarbejde, som jeg faktisk troede var afgørende. MEN nej, vi blev hentet ude på 2 omg.
Igen kommer jeg i udbrud, denne gang med Tom fra Sønderborg. Vi kører jævnt rundt, men bliver også hentet inden vi skal ud på sidste omgang af 8 mand. Nu sidder vi 10 mand i finalen. Jeg forsøger en del gange på de sidste 2 km, men har ikke kræfterne til at gøre det færdigt, så jeg ender som nr 6. Tom fra Sønderborg vinder en flot sejr!!
Dagens snit 38,9 km/t på 81 km.

Begge dage flot solskin. Lækkert september vejr.

De sidste løb er de klassiske Tønder og Bov. Jeg stiller kun op i Tønder, hvor sidevinden og brostenene i Møgeltønder bliver det sværeste på den flade rute. Søndag skal jeg med Marcus til fodbold.

Ellers nærmer USA turen sig snart. Jeg har planer om nogle løb derover, selvom løbeformen når er meget langt væk. Min skade er heldigvis i bedring, så nu kan jeg løbe 2 gange om ugen af ca 5 km pr. gang.
Målet i USA er så tæt på 18.00 min. Jeg tror det bliver svært, men jeg forsøger. Pt er mine joggetur ca 23.30 på 5 km.

SLUT for denne gang. Vi ses i sidevinden på Diget :)

fredag den 19. september 2014

2. stk 11.pladser

Hej Igen

Siden sidst har jeg kørt Århus og Vejen løbet. Her blev jeg nr 11 i begge løb.....øv!!

Gider egentlig ikke skrive om de 2 løb for jeg kørte IKKE særlig klogt.....Det skal der rettes op på den kommende weekend med Esbjerg og Odder. Målet er placering i den sjove ende, dvs. top 6 eller endnu bedre top 3. I hvertfald skal jeg ikke komme efter det rigtige udbrud, jeg SKAL med!!!!

Formen er i top pt. Jeg havde KONGEBEN i Vejen, som jeg også fik brugt til ingen verdens nytte.

Nå, nye løb starter i weekenden. Jeg ser fremad. Vi ses derude :)

Stor klinge :)

Peter

torsdag den 4. september 2014

3. plads i Kolding løbet :)

YES Sådan!!!!

Efterårssæsonen er reddet. Min mål om top 3 lykkes til fulde i Kolding, hvor jeg netop blev nr 3.
Mine mål for efteråret var: Sidde med hjem i udbrud, køre om sejren og top 3 og det hele skete i lørdags.

Koldingløbet:
6 x 15,6 km var dagens udfording. Desværre ikke samme rute som sidste år, så det var en klart kedeligere rute og meget nemmere for de tunge drenge. ØV, ØV!!
Vejret var fugtigt med nogle byger undervejs, men ikke ret meget vind.

Allerede fra start blev der kørt cykelløb, men ingen kom rigtig afsted. Jeg troede ellers at jeg var kommet med i det afgørende udbrud på ca 10-12 mand, men samarbejdet blev aldrig godt. Man kan IKKE starte et udbrud med at sidde på hjul!!!!
MEN da vi skal ud på 3 omgang (efter ca 32 km) kommer jeg afsted i en fem mands gruppe. Vi får hurtigt et godt hul og samarbejdet går rimeligt......Odense manden springer lidt over i starten, mens Århus manden ret hurtigt kun sidder på hjul. Til gengæld er Jens fra Sønderborg en ren motorcykel. Flere gange må jeg helt ud på sadelspidsen for at følge med.... Sidste mand er John Fuglsang fra Thy.
Alt tegner godt lige indtil sidste omgang, hvor Jens punktere på opløbsbakken. Det var ikke godt. Den klart stærkeste mand er lige pludselig væk, så de sidste 15,6 km blev ren overlevelse.
Feltet kommer tættere og tættere på. Vi giver alt til udbruddet.....Århus manden er væk, så podiet er hjemme, hvis vi holder hjem.
Feltet var MEGET tæt på, men de kunne ikke lukke det sidste, så vi skal spurte om 1-2-3. Jeg bliver desværre sidst, men kun ca 10-20 cm fra 2.pladsen. John fra Thy vinder sikkert spurten.
Data: 2,21 time, 39,3 km/t. Max km/t 68,5. Puls max/snit 177/158

                                                           3.plads i Kolding 30-8-2014

Dagen efter Haderslev løbet. 4 x ca 27,5 km, ialt 110 km.
Det blev et meget taktisk løb, måske pga regnvejret. Der var flere forskellige grupper afsted under løbet, men det afgørende som kørte på 2 omgang ramte jeg ikke.
Til sidst lavede jeg en "Peter Bang", da jeg kørte ca 1500 m før mål. Det blev pæn hårdt da vejen stiger lidt i opløbet, men jeg kom hjem til point igen. Denne gang nr 8.
OK tilfreds med løbet, selvom jeg gerne ville ramme udbruddet, men det er mega svært i H40.
Data: 110 km, 39,0 km/t. 2.49 time, Puls max/snit 170/135. Klart lavere end dagen før, men det skyldes træthed i kroppen samt at jeg sad i udbruddet.

Den kommende weekend er der løb i Århus på lørdag. Mål top 3 på deres fede rute, som er meget kuperet. Eneste ønske er: Tørvejr :)









 











fredag den 22. august 2014

Point i Vejle

Sidste weekend i Vejle og Sønderborg.

Først Vejle løbet.

5 omgange var løbet, hvor jeg var meget passiv indtil de sidste 2 omgange, hvor jeg prøvede en del, men heldet var ikke helt med mig i dag.
Jeg blev dog nr 9 til sidst, da jeg var låst pga klubkammerat som var af sted. Det positive var gode ben, god form samt at jeg blev nr 2 i hovedfeltets spurt!!! Det er vist aldrig sket før.

Dagen efter var det Sønderborg løbet. Vejret var ganske forfærdeligt med hård vind/blæst samt massiv regnvejr!!! Moralen og lysten var helt i bund, så jeg var allerede knækket fra start.
Efter ca. 4 km kommer det første stykke med sidevind og her sidder jeg TOTALT forkert. Der bliver lavet huller og jeg gider intet. Min puls er lav, så der masser af kræfter, men hovedet er på 0 i motivation.
Jeg kommer i 2. gruppe, som jeg følger i 3 omgange inden mit løb slutter 1 omgang før mål.
IKKE mere cykling i dag......og aldrig, hvis der havde været en frisk køber til min cykel :)

Den kommende weekend er cykelfri pga børne/ungdoms DM i Middelfart, men næste weekend er det Kolding og Haderslev. 2 fede løb.
Mål top 3. BUM.

mandag den 11. august 2014

Klar til cykelløb igen!!

Var det den sommer?? Efterårsvejret er startet med regn og kraftig blæst i disse dage, hvor jeg holder ferie!!! Jeg håber vi får nogle sommerdage......og meget gerne på lørdag, hvor jeg igen sætter nummer på ryggen.
Jo, jeg har sørme søgt licens igen, selvom jeg tidligere på året afviste ALT, men en løbeskade har igen bestemt for mig.

På lørdag hedder det Vejleløbet, 5 omg af 22 km, dvs 5 gange Højen Skovvej!! En ren dræberbakke!!! Mega led, hårdt og lang (ca 1,2 km). Søndag gælder det Sønderborg, som er rimelig flad. Begge ruter, som jeg kender godt.
Målet for weekenden: Ja, det er altid spændende, hvor jeg er i forhold til alle de andre i H40 klassen. Jeg syntes formen er god, men jeg mangler helt klar noget fart i benene. Jeg skulle gerne køre med om point lørdag eller søndag og helst begge dage :)

Til sidst et lille tilbageblik på sidste uge, hvor jeg deltog i 2 motionsløb. 1 på løbeben og 1 på cykel, som jeg begge vandt :)
Mht løb var det i Smidstrup på 8 km, som jeg vandt med ca 2-3 min foran nr 2. Det var her at min løbeskade gik helt galt :(
Motionsløbet på cykel var i Nørre Åby, hvor jeg vandt deres Bjergløb på 75 km med 15 indlagte spurter undervejs. Her vandt jeg sikkert med 63 point, nr 2 fik 31 point. Sjov og hyggeligt løb, som gav lidt fart i benene.



Ikke mere i dag. Jeg skriver efter weekendens løb.

fredag den 18. juli 2014

VARMT vejr!!!!

Vejret i Danmark fortsætter og fortsætter!!!! Helt fanatstisk :)

Siden sidst:

Jeg var til ½ marathon i Hvide Sande og det skal være sagt med det samme.....DET VAR SINDSYGT hårdt!!!!! Helt klart min hårdeste ½ marathon EVER. Alle løb mindst 19-20 minutter langsommere end på asfalt, så den trak tænder ud!!
Ruten var meget simpel, da vi løb sydpå indtil vendepunktet, hvorefter det var samme vej tilbage. Der var frit valg om det skulle være i det løse sand, helt nede i vand kanten eller i vandet. Jeg løb så tæt på vandet, da sandet var mest fast her......det meste af tiden for der var mange steder med "kviksand".
Ud turen var dejlig nem pga medvinden, som var på ca 15 sek/m og høj solskin. MEN...men....men, straffen kom hjemad, hvor det blev et ren mareridt. Mine km tider lå på ca 4,20 min inden vendepunktet, mens de hjemad lå på 5-5,50 min. Jeg troede aldrig det skulle ende. MEGA hårdt løb.
Min tid blev 1,39 og nr 7. OK tilfreds, selvom jeg førte løbet de første 2 km......Nok lidt optimist udlæg :)

Ellers har jeg været til 2 stk. cykelløb med TV2 og deres "På tour rundt i landet". I lørdags var jeg i Assens. 10 x 8,4 km på helt lukket rute. Jeg blev nr 3 efter et godt løb, hvor benene blev brugt pænt :)
Snit på ca 38 km/t



Dagen efter var det i Bogense. 3 x 27 km. Igen et godt løb med sikkerheden i top. Jeg blev nr 5. Snit på 39,5 km/t.

Gode og sjove løb. Eneste minus var prisen på 275 kr for et løb!!! Lige i overkanten.

God sommer

lørdag den 28. juni 2014

Undskyld.......

Undskyld........ IGEN er der gået laaang tid siden sidste opdate.

MEN her kommer den korte udgave.

Siden sidst:
5 juni. ½ marathon i Horsens. Jeg blev nr 3 i 1.21.40 på en hård rute, 2 gange rundt om Bygholm søen. Det var i skybrud, så den sidste omgang var meget glat, våd og kold.
Fint tilfreds med løbet.

9 juni. Motionscykelløb i Hammel. Jeg blev nr 5 efter et godt løb. Vi kørte 3 omgange på samme rute som licensløbet. Desværre dummede jeg mig i spurten, så jeg kun blev nr 5 selvom jeg var nr 1 indtil 80 m før mål! Øv.

10 juni. Tunge ben, men klar til Havbundsløbet. 11 km fra Mandø til fastlandet, dvs. 4 km på havbunden, hvoraf de sidste 2 km var i 20-30 cm havvand!!! Stor oplevelse, som KLART kan anbefales til alle. Jeg blev nr 4 på en meget, meget varm dag. Tilfreds med tiden, som var bedre end vindertiden fra 2013, men i år kun til 4. pladsen.

15 juni. Munkebjerg Classic. Motionscykelløb. Jeg blev IGEN lige uden for podiet, dvs. nr 4. Selve løbet gik godt, da jeg var med i alt, men sad for langt tilbage på sidste nedkørsel, hvor der blev lavet hul.Til gengæld vandt jeg spurten på Ilbækstrandvej, så jeg fik en spurttrøje med hjem :)

21 juni. Sæbekasse DM i Kbh. Håbet og drømmen handlede om de 25.000 kr til Spies, men vi havde ikke en chance i løbet. Ruten var kun 100 m rundt, dvs sving, sving og sving hele tiden. Min gode løbeform kunne ikke bruges til en pind, som i Svendborg hvor der var 100 m ligeud inden 100 m ligeud igen. Her var der masser af tid til at overhale.
Nå, men vi havde en god og hyggelig dag.
PS. Vi var færdige efter indledende heats.

IKKE mere  i dag.
I morgen skal jeg til sidste løb inden sommerpausen. Det er ½ marathon i Hvide Sande, dvs. 21 km i sand!!! Kun sand.......Tror det bliver MEGA hårdt!!!

God sommer :)

                                                             Havbundsløbet 2014

mandag den 2. juni 2014

Hårdt program

Tiden går hurtigt og IGEN er jeg lidt bagud med en opdate....

Tilbage til sidste weekend. Den var hård selvom jeg kun var til 1 løb. Først havde Marcus venner på besøg til fredag aften, hvor de fejrede hans 12 års fødselsdag. Næste dag var det tid til familiebesøg hele dagen inden vi tog i biffen til Chl.finalen mellem Atletico - Real Madrid. Vi var først hjemme kl 24 og jeg kom i seng ved 1 tiden. Op kl 6.30 næste dag til morgenmad inden Engsøløbet..........Det kunne mærkes. Jeg havde ikke IKKE så gode ben, som jeg drømte om.



ENGSØLØBET.
Som sagt en trættende optakt til løbet, som måske/måske ikke kostede sejren. Jeg kom fint fra start i løbet, hvor jeg indtil 4. km lå sammen med vinderen, Anders fra Grindsted. Herefter rykkede han, mens jeg kæmpede med mit tempo.
Jeg kom igennem på ca 25,30 min, ca 25 sek fra vinderen, men hele 45 sek fra min vindertid fra sidste år. OK tilfreds, når jeg tager hele weekendens forløb med. jeg blev nr 2 i løbet samt vandt min aldersklasse, som hed 41-50 år.....puha, jeg er blevet gammel :)

                                              Sammen med vinderen, Anders Holm

Mandag var spinning, 1 time

Tirsdag. Taulovløbet på 4,2 km. En hård rute, som nærmest kan beskreves som 2 km ned og 2 km op. En meget hård afslutning med nogle højdemeter på. Jeg vandt sikkert løbet, ca 35 sek foran Michael Hansen. Desværre ingen præmie til nr 1, så lidt øv. Jeg vandt en lodtræknings præmie, t-shirt i str. XL :) Den gav jeg væk.
Tiden var 14,45 min for de 4,2 km, dvs. 3,33 min pr. min.
Fin træningstur lige efter arbejde, som ALDRIG bliver min kom the!!

I weekenden var der ingen løb, da vi var på familietur sammen med Nyrerforeningen. De afholder kurser for nyresyge familier med børn under 18 år. Det var på DAYZ søhøjland i Gjern.
Et super spændende kursus, som gav en masse til mig. Vi mødte en masse skønne mennesker, som ALLE har sygdommen tæt på kroppen. En stærk oplevelse :)
Træningen blev ikke lagt helt væk, da jeg løb 6-10 km hver morgen i det flotte terræn. Bla. løb jeg 2 x 3km i mit ½ marathontempo, dvs 3,40-3,45 min. Formen er god :)

Den kommende uge står på så meget hvile jeg kan få inden ½ marathon Grundlovsdag i Horsens. Målet for dagen er under 1,20 time hvis det går godt. Det er på stier hele vejen og ikke en flad rute. Jeg kan blive alt mellem nr 2 og 6, vil jeg tror.

Ikke mere i dag.