onsdag den 21. september 2011

Off day!!!

Sidste weekend var jeg til løb i Struer samt Hanstholm, som henholdsvis Holstebro og Thy cykelklubber stod for.
Begge dage var der "desværre" en god vind og regn :(

Lørdag:
Vi skulle ud på 5 x 25 km i B klassen. Jeg fik desværre ikke varmet nok op i kulden, så det kostede nok mit løb, da vi ramte sidevinden. Jeg sad faktisk i 1.grp, men døde hurtigt inden jeg fandt lidt luft/liv i 3. grp.
I alt blev det kun til 75 km inden jeg smed cyklen ind i bilen for at køre til Thisted.

En rigtig off day til mig og et løb mindre til mit lille A projekt ;(

Lørdag aften gik med at se DR2 på mit lejet værelse i Thisted. Heldigvis havde de tema lørdag, som handlede om cyklen :) Bla. et program omkring Race across america, hvor de fulgte en fra England. Jeg tror nok han var presset på de over 5000 km, som løbet er på!!!! Jeg var presset efter kun 5 km i dag!!!! PIV ;(

Søndag morgen. Igen regn og blæst, men temperaturen var lige et par grader højere end om lørdagen. B klasse skulle ud på 115 km, ialt 5 omg.

I dag ville jeg være på forkant med det hele, så jeg kørte med i næsten alt. Efter ca 3-4 km kom jeg alene af sted, men blev hentet igen. Der var hele tiden udbrud og efter ca 16-18 km kom vi af sted ca 9 mand. Vi fandt ind i et godt samarbejde, som gik godt indtil finalen. Desværre kommer 3 mand af sted, så jeg måtte nøjes med 6 pladsen i dag.
2 point til kontoen, som nu hedder 28 point og kun 2 løb tilbage.
Data: 115 km, 39,8 km/t i snit på våde veje.

Når jeg målet???
Det bliver meget svært. Mine odds er nok 25% at det lykkes og 75 % at det ikke sker. 4 point er "bare" top 4 i et løb. Desværre er de sidste 2 løb ikke blandt mine favoriter. Bla. har jeg ikke kørt Tønder i 3 år, da jeg ALTID bliver smidt i sidevinden eller på brostenene. Jeg håber, at det går bare lidt bedre i år!!!!!!

Ligegyldigt hvad der sker, så er jeg SUPER stolt på min 2011 sæson. Jeg har 16 placeringer i B klassen lige fra det første løb i Hjørring og til nu. Desværre har jeg misset nogle løb pga ferie m.m. og da jeg heller ikke kan spurte........ja, så bliver det ikke nemt, vel.

Den kommende weekend gælder det VM i København. FLOT, FLOT start af Danmark med Guld og sølv. Jeg glæder mig især til U23 på fredag og selvfølgelig eliten på søndag.

Held og lykke.

Peter

tirsdag den 13. september 2011

Lidt tættere på drømmen :)

I weekenden var der igen dobbelt løb på programmet. 2 gode løb, hvor benene blev testet MAX!!!
Faktisk var jeg næsten i udbrud i begge løb i alle kilometer!!

Lørdag Middelfart. 138 km, 6 omgange, stod på programmet!!! Efter ca 100 m var jeg allerede af sted i det rigtige udbrud, så det blev en hård dag på kontoret.
Vi blev samlet 9 mand, som fandt ind i et godt samarbejde. På 4 omgang var feltet meget tæt på at hente os, så der kom en lille udskiftning i gruppen, da 4 ryttere blev udskiftet med 5 stærke ryttere. På sidste omgang blev der virkelig åbnet op for ryk i højre og venstre side. Mine ben var gode, så jeg ventede på det rigtige tidspunkt.
Ca 2 km før mål rykkede jeg 100 % igennem og jeg fik hurtigt hullet, men desværre kom en bus ind på opløbet, som betød at jeg måtte bremse lidt op. LORT, for 150-200 m før mål måtte jeg se 6 ryttere komme forbi i høj fart og jeg fik den lidt kedelig placering, som nr. 7.
Jeg troede virkelig, at det var min tur til en sejr i dag, men.........snøft......snøft.

Efter løbet var jeg faktisk ikke skuffet eller bitter. Jeg havde kørt min chance 100%, men heldet var ikke med mig i dag. Måske næste weekend?

Søndag morgen i Hedensted. 105 km på deres hårde rute. 5 omgange.
Jeg havde regnet med en stille start, men nej!!!!! Vi startede ud med sidevind og hovedet under armen. Fuld gas de første 4-5 km, som virkelige var hårde. Jeg forsøgte nogle små udbrud, men pludselig var jeg af sted sammen med Brian fra klubben. Vi lå alene i ca 5-7 km inden 13 mand kom op til os. Jeg kunne se, at der var det rigtige udbrud pga ryttere, blandt andet sad der 5 fra Århus.
På de sidste 2 omgange blev der kørt cykelløb. Århus drengene ville smadre ALT, så da vi kører ud på sidste omgang er vi kun 9 mand tilbage, men stadig 5 fra Århus. Desværre kommer 3 mand at sted til sidst, så jeg "kun" kan spurte mig ind som nr 6.

Alt i alt 2 super gode løb for mig, desværre fik jeg ikke de point, som jeg måske havde fortjent, men det kommer næste weekend :)
Knap 240 km i udbrud, så formen er TIP TOP.

Nu er jeg oppe på 26 point og kun 6 point fra drømmen/målet for 2011. Det bliver MEGET svært, da vi kun har 4 løb tilbage. Egentlig er det meget nemt, da jeg "bare" skal blive nr 1 eller 2 i det næste løb, men der er mange meget stærke ryttere.
Lidt sjovt med ryttere, som er oprykket fra C eller H40, som spørger "Går det altid så stærkt??" Og ja, vi er ikke kommet hjem til en massespurt i B endnu i år. Der bliver gået til carbonen :)

Den kommende weekend gælder det Holstebro og Thisted. Jeg drømmer om noget stort, men skal også passe på, at A drømmen ikke blokerer det hele. Sker det......så sker det :)

ALT er muligt for dig - bare tror på det!!!!!!!!

Jeg er den med flest placeringer i B i 2011. Det havde jeg ikke regnet med, da sæsonen startede!!!!

SES
Peter

tirsdag den 6. september 2011

Tid til indlæg igen

Hej Alle

14 dage siden sidste indlæg. Uha......skidt :)

Forrige weekend var der kun 1 løb, det var Thorsager søndag morgen kl 8,30!!!! Vi skulle kun ud på 104 km, så det var ikke lige noget for mig, da jeg er bedst over 120 km.
Starten gik stille og roligt indtil et stort udbrud kom af sted. Vi havde Brian med blandt 10 mand, men burde nok have haft en mere med.
Jeg kom af sted i 2. gruppe, da vi skulle ud på sidste omgang. Vi var 8 stærke ryttere, som var meget tæt på at lukke hullet helt. Tror vi manglede ca 20-25 sek på et tidspunkt. Desværre opdager de os, og sætter farten op igen.
I spurten til sidst har jeg desværre ikke benene til det store, så jeg bliver samlet nr 16!!! DVS ingen point = først til ingenting.
Efter løbet var jeg MEGET skuffet, men jeg havde forsøgt en masse så det var sådan set okay kørt.

Den følgende uge hang jeg noget med humøret, så det blev kun til ganske lidt træning.

I lørdags var der igen løb denne gang i Grenå. 128 km på en flad rute, men med en del vind skulle det vise sig.
Starten gik over stok og sten, da et udbrud kører fra km 0. Vi henter bla. A klassen, som startede 3 min foran os :)
Jeg var gennem hele løbet meget aktiv, da jeg ville med et det rigtige udbrud, men desværre lykkes det ikke. 5 mand kommer af sted inden sidste omgang og de holder hjem. Jeg kommer dog af sted i 2. grp igen og igen bliver jeg nr 10. Det er min 6. 10 plads i år!!!
128 km, snit 41,6 km/t.

Pt. er jeg den B rytter, som har flest placeringer gennem hele sæsonen, så nu mangler jeg bare det sidste trin!!

I dag, tirsdag, var jeg til klubmesterskab, som jeg tog som en god gang træning. Vejret var desværre ikke til min fordel, da jeg ikke er vild med regn. Jeg blev nr 2 efter Torleif, tabte med ca 10-15 cm!!. Jeg brugte mange kræfter i løbet, da det også skulle være hårdt for de andre :)

Den kommende weekend er der igen dobbelt løb. Det er Middelfart og Hedensted. Jeg har ikke sat mig nogle mål for løbene, men jeg skal være aktiv og gerne med i det rigtige udbrud.

Godt løb til alle.

lørdag den 27. august 2011

Igen point på kontoen.

Sidste weekend var der dobbelt løb med Vejle og Odder.

Vejle:
Løbet var på 133 km på en god rute, hvor der især var en meget hård bakke. Det var Højen skovvej, som ca er 1000 m lang. 6 gange skulle vi rundt på ruten.
Da løbet startede kom der hurtigt et lille udbrud af sted. Resten af løbet blev der kørt mærkeligt, så flere ryttere kom af sted, men desværre ikke mig. Først på sidste omgang kom vi 3 mand af sted, som tog 7-9 pladsen. Jeg blev nr 8. Ok resultat.

Odder.
Søndag morgen i Odder på min nye hjemmebane. Vi skulle rundt 4 gange ialt 115 km, især Pederstrup bakken ville blive hård for feltet.
Min plan var at holde mig til, så på 1. omgang kom jeg af sted med 2 fra Odense. Desværre fik vi ikke lov,så efter ca 10-12 km blev vi hentet. Herefter blev der kørt MAX cykelløb!!! Feltet knækkede i 2 dele, hvor jeg desværre sad i den sidste. Jeg forsøgte at lukke alene, men det gik ikke. Til sidst efter 1. omgang med max fart kom vi op.
Igen blev der stukket i højre og venstre side. Min puls var i max, da 6 mand river sig løs og de holder hjem.
Ca 4 km før mål kommer jeg af sted i en lille gruppe, så jeg sikkert kan få point og denne gang som nr 10 (igen)
Det er min femte 10. plads i år!!! Nu er det vist tid til top 3 eller??
Benene var ikke på toppen i Odder. Jeg led meget, mens jeg i Vejle havde kanon ben.

På søndag gælder det Thorsager. Jeg ved ikke helt om det bliver mit løb, da vi kun skal ud på 105 km. Jeg kan mærke, at jeg er bedst/stærkest, når vi er over 120 km.

I torsdag var jeg til gadeløb i Århus. En disciplin, som ikke ligger så godt til mig. Høj fart i 1 time!!! Men jeg tog af sted til Århus med målet om en god gang interval træning.
Målet var at overleve de første 20-25 minutter, for derefter overlever man også hele løbet :)

Selve løbet gik KANON. Jeg kom fint igennem, som nr 29 i samme tid som feltet. 2 gange i løbet forsøgte jeg lidt udbrud, men det var hårdt. Glud Marstrand fra Horsens blev nr 1, 2 og 3!!
Vi kørte 50 km på 1,09 time, dvs 44,4 km/t i snit!!!! Tror pokker det gik stærkt!!! Mit hurtigste løb nogensinde.

Ikke mere i dag.
Peter

fredag den 19. august 2011

2 x 10. plads på sjælland

En lille opdatering fra sidste weekend, hvor jeg fik 2 x 10. pladser på sjælland( 2 x 1 point. på kontoen)

Hillerød 141 km. B klassen, nr 10

Det var en rimelig kuperet rute, som var meget skiftende i Hillerød. Der var ikke det vilde bakker, men det skiftede bare hele tiden, desuden var der lidt vind på ruten, så man fik aldrig ro.
På første omgang kom jeg af sted i et spændende udbrud, hvor vi var ca 10 mand. Jeg troede det var et godt udbrud, men desværre havde vi ikke en Holte mand med. På 2 omgang blev vi hentet af feltet, som var anført af de blå smølfer fra Holte. Senere i løbet var jeg af sted i forskellige udbrud, men ikke da det rigtige kørte. Jeg kom dog af sted i 2. gruppe, hvor vi var 3 mand de sidste 45 km.
Det endte som sagt med en 10. plads efter 141 km i fint sommervejr.

Dagen efter var det Holbæk. 150 km !!! 5 x 30 km på en mega hård rute, men 6 gode bakker pr. omgang. Det blev et hårdt løb med krampe m.m. Ca 1500 højdemeter i alt :)
Allerede på de første 5-6 km blev der kørt helt vildt cykelløb og jeg sad med tungen ud af halsen. EN KOLD start!!!! Lidt senere faldt der ro over feltet, men hele tiden var der en masse udbrudforsøg. Min taktik var at holde mig HELT i ro de første 75 km, hvor efter jeg skulle forsøge noget.
Desværre var der kørt et stort udbrud, men vi havde 2 mand med, så det så godt ud. Feltet tog den meget med ro, så jeg var helt sikker på at løbet var slut allerede på 3 omgang.
På de sidste 2 omgange skulle der ske noget. Jeg kedede mig meget med puls 120, så jeg forsøgte nogle udbrud fra et dødt felt. Vi kom af sted 5 mand i alt, og langsomt nærmede vi os en gruppe, som var tabt fra fronten. På sidste omgang blev der angrebet meget, så jeg endte igen som nr 10.

Alt i alt er jeg godt tilfreds med løbene. Jeg manglede måske lidt lykke, men det kommer :)
Den kommende weekend gælder det Vejle og Odder. Jeg tror på noget godt!!! Formen er super god pt!!!

I tirsdag havde vi 4 afd. af klubcup.
Dagens opgave var 2x700 m på tid på en lille rundstrækning i Vinding. Vi skulle alle kører 3 gange, hvorefter vinderen var den med det laveste gennemsnit. Jeg kørte 1.52, 1.52 og 1.50 og det var ren mælkesyrer på alle omgange!!! Heldigvis vandt jeg og havde også hurtigste tid :)
Bagefter rullede vi alle hjem til Fredericia.

Onsdag var fri dag, mens i går torsdag var første fælles træning i Tre-for samarbejdet. Her kom ryttere fra de 5 klubber, som er med fællesskabet til Eltang. Det er Vejle, Vejen, Fredericia, Kolding og Middelfart samt elite teamet Tre-for. Vi kørte 1 omgange på ruten, som er 48 km.
Det hedder et træningsløb og det er måske lidt farligt, da det handler om træning. Det er her man kan prøve nogle ting af og ikke bare sidde på hjul indtil spurten. Fx. forsøgte jeg nogle ryk inden bakkerne så jeg ramte dem med høj puls. Det er noget jeg ellers ikke kan lide :(
Selve "løbet" kørte vi med knap 40 km/t i snit, så der var fart på :) Vi var også over 50 til start.
HUSK, som Rolf siger. Træning : Sidde i front og lave en masse!! Løb : Gemmeleg og lave så lidt som muligt :)

I morgen gælder det Vejle og søndag Odder. Det er min gamle hjemmebane og min nye hjemmebane, så målet er igen top 3!!!! 144 km lørdag og 112 km søndag. LÆKKERT :)
Det kræver lidt held og lykke :)

Møjn
Peter

onsdag den 10. august 2011

Det var den sommer......snøft snøft

Sommerferien er slut og efterårssæsonen starter igen på lørdag.

Sommer og sommer.....bob bob.... Det har været en meget våd sommer og ikke det bedste vejr til træning. Jeg har desværre også været ramt af en hård omgang forkølelse, som jeg heldigvis er næsten færdig med. Ferien i år bestod af 5 dage i Prag, hvor jeg blev forkølet og slappede lidt af fra træningen, mens den sidste uge var i Skallerup og med god/hård træning. Bla. fik jeg trænet nogle gange med Hjørring cykelklub.

Jeg har generelt trænet godt siden det sidste løb den 3 juli. Det er blevet til nogle gode lange ture samt også nogle korte med god høj fart, så jeg ser meget frem til løbene igen. Bla. fik jeg kørt 611 km på 6 træningsdage i sidste uge. Det store mål for efteråret er selvfølgelig oprykning til A, som vil være meget vildt hvis det sker som 38 årige!!!! Jeg tror på det, så nu må jeg bare af sted i nogle udbrud, så jeg kan samle de sidste point :)

I går, tirsdag, smug startede efterårssæsonen med et gadeløb i Vejen. 42 omgange a 1 km i lidt regnvejr stod på programmet. Jeg var noget uheldig, da jeg fik en punktering efter kun 2½ omgang. Heldigvis kunne jeg låne et hjul, så jeg kom igennem løbet i samme tid som hovedfeltet (placering ca 30-40. Nu er gadeløb ikke min stærke side, men jeg sad godt med i går, så det tegner godt.

Den "rigtige" start har jeg i den kommende weekend, hvor vi tager til Hillerød og Holbæk. Målet er top 3 i af løbene. Det bliver 2 lange løb på henholdsvis 141 km og 150 km, så det bliver en spændende start især med det vejr vi har pt.

Slut for nu og god sæson :)

Peter

tirsdag den 5. juli 2011

Sidste løb inden sommerpausen.

Sidste cykelløb inden sommerpausen var i søndags i Fredericia på min hjemmebane. Drømmene var store, men jeg missede desværre udbrudet. Jeg kom tilgengæld med i 2. gruppe, så jeg blev nr 8 sammenlagt. Ok og godkendt løb.
Jeg forsøgte rigtig mange gange igennem hele løbet, men heldet var ikke helt med mig. Benene og kroppen var meget stærk, så hvis jeg kan holde fokus og form til efteråret bliver det godt.
Løbet var 131 km med 39,5 km/t.

Status på 1. del af sæsonen i B:
SUPER, SUPER, SUPER tilfreds. 8 placeringer og 18 point. DET er helt vildt og ikke noget jeg havde regnet med!!! Sidste år i C klassen havde jeg 6 placeringer og 13 point ved sommerpausen. Jeg plejer altid at være stærkere i efteråret, så det håber jeg på igen :)

Målet hedder A!!! Det kunne være spændende med et sort nummer på ryggen.

God sommer til alle. Jeg holder lidt pause på denne side.

SES
Peter