tirsdag den 28. juni 2011

H30 DM.

Hej alle

Ups, så gik der igen lidt lang tid siden sidste opdate, men der har været så meget.
Jeg har været til gadeløb, H30 DM og klubmesterskab og det er gået rigtig godt :)

Først var jeg til Gadeløb i Bogense sammen med en del A, B og JUN ryttere. Løbet var fredag aften den 17 juni kl 19 og det var flot sommervejr. Løbet var på 1½ time + 5 omgange på en 1,5 km rundstrækning.
Feltet var med flest A ryttere samt nogle få B og JUN ryttere. Bla. havde Glud Marstrand 6 mand til start. Gadeløb er bare MEGA hårdt pga høj fart samt mange sving. Målet var overlevelse og det gik overraskende godt. Faktisk forsøgte jeg den sidste halvdel af løbet nogle små udbrudsforsøg. Jeg blev nr 15, så det var godkendt.
42,7 km/t i snit

Om søndagen var det tid til H30 DM helt nede på Lolland. Feltet var meget lille, da vi kun var knap 25 ryttere til start. Ruten var lidt hård pga vind samt mange sving, især på den sidste del af ruten. Vi skulle ud på 8 omg. 16 km ialt 128 km.
Allerede efter ca 7-8 km kommer de stærkeste rytter afsted, hvor jeg var med. Vi var 9 mand , som kørte rulleskift indtil ca 32 km før mål, hvor der blev lukket op for ryk i alle sider. Det var ganske tæt til sidst, men jeg blev nr 5 kun 5 sek. fra sølvet. Øv, men stadigvæk godt tilfreds med mit løb.

Mandagen var jeg lidt smadret, så jeg passede på mig selv til spinning, da jeg skulle køre klubmesterskab om tirsdagen.

Klubmesterskabet var gadeløb i Vinding på kun 30 minutter. Heldigvis kom jeg af sted med Jes, så vi fik lidt godt træning. Jeg vandt sikkert foran Jes.

Næste løb er Fredericia's licens løb på søndag, hvor jeg gerne vil gøre det godt på min hjemmebane. Top 3 ville være drømmen :)

God sommer
Peter

tirsdag den 14. juni 2011

De 3 små pinseløb

Så blev det pinsen 2011. Den helt store cykelweekend med 3 hårde løb i Silkeborg, Herning og Hammel. I år faldt den sent på året, men det betød heldigvis at vejret var lækkert lunt :)

1. løb:
Silkeborg, 105 km , B klassen, Snit 41,9 km/t.
Jeg vandt i Silkeborg både 2009 og 2010, så mine drømme var store. Det er en god rute til mig. Desværre var vi mange til start i B og med kun 105 km, så var det svært. Alle er friske på den korte distance. Jeg forsøgte lidt undervejs, men ikke det store, da vi havde Gosvig med i dagens lange udbrud.
I spurten skulle jeg ikke blande mig, så jeg rullede i mål, som nr 31.

2. løb
Herning, 133 km, B klasse, snit 41,6 km/t.
Vi startede i Ikast på en næsten flad rute. En dag med god fart på, men også en dag, hvor et udbrud kommer tidligt af sted UDEN mig. Øv!! Efter 2 omgange havde vi 44 km/t i snit, så der var knald på. 7 mand kommer først hjem, mens vi andre kan køre om de løse point. Igen skal jeg ikke blande mig i spurten, så jeg bliver nr 26.
Jeg var lidt skuffet, da jeg ikke ramte udbruddet, da jeg var meget tæt på. Gennem hele løbet var jeg meget aktiv, men det berømte held manglede.

3 .løb.
Hammel, 116 km, B klasse, snit 40,1 km/t
Sidste løb på den hårde Hammel rute med 4 x Pøt Mølle. Uha, det blev hårdt.
Inden pinsen var mit mål top 3 i et af løbene, så det var NU!!!!

Allerede tidligt i løbet kommer 8-9 mand afsted, hvor vi havde Carlsbæk med i udbruddet. Jeg kører med i nogle forskellige udbrud fra feltet, men først på 2 omg. kommer vi af sted 6 mand. Lidt senere bliver vi hentet af 6-7 mand, som til sidst henter udbruddet.
Nu sidder vi ca 25 mand, hvor vi er 3 fra Odder. Desværre er det for mange i et udbrud, så feltet på ca 20 mand kommer op. Nu er vi tilbage til startbilledet. Jeg ved, at det er et godt tidspunkt, da både udbruddet og feltet har brugt mange kræfter, så NU er det nu.
Efter nogle småforsøg kommer vi af sted 4 mand i alt. Vi har ca 1½ omgang tilbage og finder ind i et godt samarbejde, hvor alle laver noget.
Sidste gang på Pøtten skal det afgøres og her rykker Christian fra Odense. Vi andre kan ikke være med, men holder hjem til stregen omkring 2 pladsen, som jeg vinder :)
Nr 2, 6 point på B kontoen, meget lækkert :)

Alt i alt en godkendt pinse. Jeg ramte det rigtige udbrud i Hammel og blev nr 2. SUPER tilfreds. Jeg nærmer mig A klasse :)

fredag den 10. juni 2011

LORTE Ø

Overskrifter siger alt.

Sidste torsdag tog jeg til sjælland, hvor der var licens løb ved Præstø. Vi tog afsted i god tid, men desværre var der MEGA kø på sydmotorvejen til lolland-falster. Vi sad i kø i 1 time og det kostede starten for os. 3 minut for sent til start!!!! Meget surt.
Kristian og jeg jagtede feltet i 2 omg. a 25 km inden vi faldt tilbage til C feltet, her rullede vi rundt med dem. Vi fik kørt 100 km med 40 km/t, så okay træning. 1 omg. havde vi 42 km/t imens vi jagtede B feltet.

Søndag deltog jeg i Rands fjord rundt, som er et motionsløb på 120 km. Løbet er med samlet start og med førerbil foran hele løbet, så sikkerheden er i top. Allerede fra start sad jeg forrest, så jeg ikke styrtede eller missede et udbrud.
Efter små 10 km kom jeg afsted med Niels-Henning og Kristian, som begge kører for Odder. Vi fandt et perfekt samarbejde med det samme. Vi så aldrig feltet igen og kom hjem ca 6-7 minutter foran feltet.
Vi kørte ikke om sejren til sidst, da det var for farligt inden i byen samt at der alligevel ikke bliver kåret en vinder.
Alt i alt, super god træning i godt vejr og mange bakker, bla. munken :)

Den kommende weekend er der 3 løb i Pinsen. Jeg drømmer om SEJR og jer tror på det.

JEG VIL VINDE.
Kryds fingre :)

Peter

mandag den 30. maj 2011

Horsensløbet

Horsensløbet lørdag den 28 maj 2011

Dagens løb skulle være på 133 km i B klassen, men nej!!! Pga. få tilmeldingerne i A og B klasserne, blev vi slået sammen til samkørsel i A og B. Så i stedet for 133 km i B, skulle vi ud på 155 km (7 omg) alle mand!!!! Vi var et stort felt på 70 mand, da der var kommet nogle eftertilmeldingerne i begge klasser.

Jeg havde inden løbet store drømme om et godt resultat, men da jeg lige pludselig skulle køre imod bla. Team Glud & Marstand og Christina Watches på den hårde rute i Horsens var jeg lidt nede. Respekten var måske for stor :)
Starten gik kl 11.20 på 155 km, som ville være mit længste licens løb nogensinde. Vi startede meget stille og roligt på 1 omgang, men så.......satte Glud fart på feltet. På 2.omg blev feltet splittet i sidevinden og på bakkerne. Jeg lå desværre i 3. gruppe, så det var langt væk fra alt det sjove. Heldigvis var der nogle A ryttere, som lavede et stykke arbejde, så vi blev samlet med 2. gruppe. Helt foran lå ca 8-9 mand, bla. 3 B ryttere.
Ca. halvejs i løbet stikker 4 mand fra min gruppe med bla. vores A rytter Lasse, så jeg holder mig i ro, men da en fra ABC også stikker er jeg med på hans hjul. Vi bliver samlet og finder ind i et samarbejde, som ikke virker perfekt. Lidt senere kommer der lidt flere A ryttere op, som hjælper på at vi kan holde hjem. Desværre henter vi aldrig fronten, selvom vi på et tidspunkt er tæt på.
Jeg bliver nr 5 i B, mens Lasse bliver 10 i A og vi kommer hjem i samme felt og tid. Et super hårdt løb, som jeg er meget tilfreds med. Jeg lavede et stort arbejde i feltet, så formen er 100 % i top.
Næste store mål er top 3 i B, mon ikke det sker snart?

Peter

fredag den 27. maj 2011

Update

Ups :(

Det er et stykke tid siden sidste update, så nu må jeg hellere i gang.

Siden sidst har jeg kørt 4 løb og det er ikke gået helt efter planen selvom jeg ikke er faldet igennem i løbene. Jeg har bare manglet heldet.

Sønderborg, 14 maj 2011. Nr 16 i B.
Regnvejr, kulde og lidt blæst, kan vist bedst beskrive løbet. Vi startede de første ca 10 km i tørvejr inden vi blev TOTAL gennemblødte og da temp. faldt til ca 10-12 grader blev det tæskekoldt. Jeg sad på cykel, men ALT rystede på mig. Det var så koldt og jeg fik krampe pga kulden.
Selve løbet var vi meget uheldige, da vi havde 2 mand afsted, som desværre blev hentet ca 10 km før mål.
Ca. 1,5 km før mål forsøgte jeg mit angreb, men desværre lykkes det ikke i dag. Jeg lå nr 3 ca 500 m før mål, men så kom feltet forbi.
ØV, men jeg forsøgte. Kulden var desværre en hård modstander.

Rødekro, 15 maj 2011. Nr 14 i B.
Igen regn og endnu mere blæst end dagen før. Det stormede på hele ruten, som var meget hård pga sidevinden. Ret hurtigt bliver feltet splittet pga vinden. Jeg sidder godt med og er også med i forskellige udbrud, men desværre ikke det rigtige. Jeg kommer hjem med 2. gruppe og bliver 14. Lidt skuffet efter løbet, da benene var til mere :(

Nyborg, 20 maj 2011. Nr 10 i B, 1 point :)
Årets største felt pga mange ryttere fra sjælland. Vi var 67 til start, så der var mange stærke ryttere. Nyborg ruten er god, kuperet med nogle små lede bakker. Jeg sad godt med i feltet og forsøgte forskellige udbrud. Desværre kommer 7 mand afsted på næstesidste omgang og de holder hjem. Jeg stikker 10-11 km før mål, først lidt alene inden en fra værløse samt Brian fra klubben kommer op til mig. Vi finder et godt samarbejder, så vi kan holde hjem til stregen. Det var et hårdt point, men dejligt med lidt succes igen.
40,8 km i snit på 125 km.

Randers, 22 maj 2011. DNF
ØV, igen regn!!!! Jeg hader regn!!!! Det kostede desværre en punktering efter 60 km, hvor feltet var total splittet pga hårdheden af ruten samt vinden og jeg sad perfekt!!!. Det er især vinden, som koster i løbene. Sidevind er så absolut det hårdeste for os. Ikke mere om det løb, men benene var kanon gode.

Næste opgave bliver måske Horsens den 28 maj. Jeg skal til firmafest dagen før, så..........måske stiller jeg op i Horsens.

Hygge og god vind til alle.

Peter

tirsdag den 10. maj 2011

Nedtur og optur


Overskriften passer meget godt på weekendens cykelløb.

Først vil jeg lige gå tilbage til sidste tirsdag aften, hvor der var 1 afd. af klubmesterskabet i FCC. Her havde jeg håbet på en sejr, da jeg troede benene var gode efter mit gode løb i Esbjerg, MEN NEJ!!!!
Jeg havde meget tunge ben, vejret var dårligt og alt gik galt. Jeg ramte bare ikke dagen, så jeg blev nr 3 efter Torleif og Andreas. Ikke mere om det løb, som samtidig gav mig lidt knæproblemer!!!

Onsdag og torsdag blev hviledage, så mit knæ kunne få lidt ro. Jeg fik sat sadlen ca 0,5 cm ned på den nye cykel og det hjalp meget.

Fredag morgen kørte jeg en kort rulletur, så jeg var TOP klar til weekendens løb.

Lørdag formiddag galt det Kolding på en meget hård rute, som også havde en del vind på. Selve løbet gik desværre ikke helt efter planen. Vi hentede igen igen A feltet, og de hentede os igen på 3 omg, hvor det hele blev blandet i sidevinden. Det kostede mig livet ;(
Jeg stod af efter 75 km, da der var helt udsolgt. Min puls var oppe på 187 som max!!!! Indtil dette løb troede jeg den var 183 :)
Normalt står jeg ALDRIG af, men da der også var løb dagen efter kunne jeg sparer lidt kræfter til om søndagen.
Løbet i Kolding blev vundet af Lars Ejaas fra Odder, som kørte alene på hele sidste omg. ca 25 km. FLOT og stort tillykke til ham. Første Odder sejr i B :)
Nr 2 i løbet blev faktisk Thomas Riis fra Herning og ja, det er Bjarne Riis's søn. En dygtig rytter, som helt sikkert ender i A i år.

Søndag var det Vejen på en flad rute, men også udsat for vind, hvis det blæste!!!! OG blæste det?????? JAAAAAA, tror jeg nok lige det gjorde. Vindstød op til 20-22 sek/m, så det blev hårdt. Nok et af de hårdeste løb jeg har kørt længe.
Starten gik på de 122 km og der blev lagt fra land. Sidevinden gjorde et hårdt indhug i feltet og det kostede også mit liv på slutningen på 1 omg.
Heldigvis fandt jeg sammen med en god gruppe, hvor vi samlede resterne af feltet op. Efter ca 30 km's jagt blev der samling på feltet, så vi er ca 30 mand tilbage. Desværre smutter et udbrud afsted på 5-6 mand.
Jeg forsøger flere gange, men har ikke heldet til at komme afsted. Lige inden vi skal ud på sidste omg. rykker Martin fra Århus og jeg kommer hurtigt med. Vi finder ind i et perfekt samarbejde, som gør at vi holder hjem ca 3 minutter foran feltet. Jeg er rimelig smadret til sidst, så jeg åbner spurten 800 m før mål og kan rulle over stregen alene. Min placering havde jeg ikke styr på, men Brian fra klubben råber nr 4 til mig, da det viser sig at de kun var 3 mand tilbage foran.
Super glad og stolt fik jeg årets hårdeste og bedste resultat, nr 4 i B og 4 point på kontoen efter de sidste 30 km i udbrud.

Næste mål er podiet, men.........

Jeg er meget stærk, så oprykning til A er ikke helt umuligt, så det er stadigvæk årets mål :)

Den kommende weekend gælder det Sønderborg og Rødekro. Lørdag i Sønderborg er JM, hvor der er medaljer på spil. Det kunne være sjovt med en top 3 der :)

Ikke mere i dag.


onsdag den 4. maj 2011

Italien, Prada, løb m.m.

Endelig hjemme efter 14 dages træningslejr i Italien. Førstvar jeg 1 uge ved Gardasøen og senere en lille uge ved Umbrien.

Inden jeg tog afsted til Italien var jeg til løb i Fåborg på en bakket rute. Jeg forsøgte en masse, men havde ikke heldet, så jeg endte som ca 17-18 stykker, og desværre ingen point.

Søndag morgen kørte jeg til Italien, hvor jeg var fremme kl 19,30 efter 1450 km i bil helt alene!!! LANG tur. De næste 5 dage fik jeg trænet i 24-26 g og skytfrit flot solskin. Længste tur var 150 km.
Onsdag formiddag havde vi vores Prada løb, hvor jeg var forsvarende mester. Denne gang fik jeg stor modstand af især Fredrik Sejstrup. Han var "lidt" for stærk for mig, så han vandt i 48,43. Jeg kørte 49,13, mens Torleif fik 49,55. Dvs 3 mand under 50 minutter!!!!
Jeg kørte mine 49,13 min. med pulssnit på 172!!

Lørdag kørte jeg videre til Umbrien, som er ca 400 km syd fra Gardasøen. Lørdag eftermiddag løb jeg en stille tur. De næste 4 dage fik jeg kørt nogle gode ture alene i meget flot terræn. Jeg fik bla. kørt 142 km den sidste dag, hvor jeg kørte lidt forkert. Min plan var en stille tur på ca 60-80 km, da kroppen var godt træt, men jeg kørte FORKERT!!!
Omkring Umbrien kan jeg fortælle, at det var en meget flot område. Mange små bjerge på ca 800-1000 m og næsten ingen biler!!
MEN der var et STORT minus!!!!
Deres veje var MEGA meget dårlige. Jeg har aldrig kørt på så dårlige veje noget sted i hele verden!!! Mine hænder blev total smadret af alle slagene ;(

Ialt fik jeg kørt 1060 km på 9 dage og 13.000 højdemeter.

I søndag tog jeg til Esbjerg, hvor B klassen skulle ud på 146 km!!! Et lang løb, så jeg havde godt med væske med i lommerne :)
Efter 5 km kommer 8 mand afsted med bla. Lars fra klubben. Senere i løbet kommer ca 10-12 også afsted, så alle præmierne var kørt.
ØV, men på næstsidste omgang henter vi pludselig 6-7 mand. Nu var der måske lidt tilbage, så jeg prøver et angreb ca 3 km før mål og holder hjem til 14. plads.
Jeg var meget tilfreds med løbet, da benene stadig var lidt trætte fra Italien.

3 præmier til 4 løb, en meget bedre start end jeg havde regnet med.

I går, tirsdag, var jeg til klubmesterskab i FCC. Vi havde elendigt vejr, da det regnede kraftigt inden starten samt at det kun var 5-6 grader. Jeg blev nr 3 efter Torleif og Andreas, som jeg var i udbrud med i næsten hele løbet. Hele løbet havde jeg virkelig dårlige ben ;(

Den kommende weekend er der dobbelt løb i Kolding og Vejen. Jeg håber på nogle gode løb, hvor jeg måske kan ramme det rigtige udbrud. Kolding bliver hård pga bakkerne, mens Vejen bliver hård pga hastigheden :)

God vind :)