fredag den 26. oktober 2012

SEJR!!!!!!

I lørdags blev det til min første sejr på ½ marathon nogensinde :)

Jeg var taget til Kliplev ved grænsen, hvor der på en lidt hård rute skulle løbes 21,097 km. Ruten var på asfalt og gennem skov, desuden var der lidt vind samt nogle små bakker undervejs. Det blev et hårdt løb, selvom jeg vandt stort.
Planen og målet for løbet var en tid omkring 1.20.00, men det var inden jeg kendte ruten, så da jeg fik sluttiden 1.20.09 var jeg super stolt og tilfreds.
Under hele løbet var jeg alene, dog ikke helt alene da jeg havde en følgecykel med som vejviser, men der var laaaangt ned til nr 2. I mål var jeg over 5 minutter foran nr 2.
De sidste 10 km var ikke gode, men jeg havde 36.20 min ved 10 km inden jeg faldt i tempo.
Gevinsten var ikke særlig spændende. 1 rødvin, lommekniv, 1 cap samt 1 t-shirt.
Efter løbet drog Mie og mig til tyskland, hvor vi støttede de fattige grænsebutikker :)

Min træning går godt. I sidste uge var jeg tilbage på cyklen, da vejret var fint. Jeg fik kørt 2 små turer på min crosscykel. Pu-ha......det var hårdt. Fik bla krampe undervejs ;(

En lille sjov historie fra torsdag på mit job:
Kl 11.52 går jeg lige på facebook, hvor jeg under "motionsløb i Danmark" ser, at tilmeldingen til Berlin Marathon åbner kl 12 samme dag!!! HOV, tænker jeg............Kunne det være en mulighed for mig.........Efter præcis 8 minutters betænkningstid har jeg besluttet mig. JEG GØR DET SGU!!!!!
Så nu skal jeg sidst i september til Berlin Marathon, som har 40 års jubilium.....passer godt på mig da jeg også runder 40 år :)
Målet er allerede sat : Under 2.50, gerne under 2.48, men ellers bare bedre en PR, som er 2.57.

Den hurtige læser kan også se, at der ikke bliver noget cykelløb næste år. Her til aften er der klubfest, hvor jeg for første gang ikke er med.Jeg er sgu nok lidt sær, men gider ikke tænke på min skod sæson. Nu ser jeg fremad til 2013. Jeg skal løbe en del ½ marathon inden Berlin, så jeg er klar til at møde muren på marathonløbet. Det bliver min 4. marathon :)

Hygge.
Peter

onsdag den 10. oktober 2012

½ Marathon igen :)

Jeps, 7 dage siden min sidste ½ marathon gjorde jeg det igen!!!
Dumt eller smart??
Nok mest det første, men jeg havde lyst til en hurtig tid på en hurtig rute, så derfor!!

Løbet VM2012 og nej.....det var ikke verdensmesterskaberne, men det stod for Varde Marathon. Et helt nyt løb, som startede ved Helle hallerne omkring Varde. Vi startede kl 9 både ½ og hel marathon.
Planen var en hurtigere tid end sidste søndag og gerne under 1.20.

Starten gik fint i silende regnvejr. Jeg tog fronten de første 3 km inden de kom forbi mig i et "lidt" højere tempo. Jeg havde 3.40 min pr. km de første 10 km, så det gik godt. Herefter blev det lidt hårdt og tiden steg til 3.45-3.53 min. 10 km blev rundet i 36,50.
I mål havde jeg 1.19,21 min, som nr 2. Igen langt til vinderen (2,30 min) og pæn afstand til nr 3 ( ca 1,00 min) Jeg var meget tilfreds med tiden. Ruten var rimelig flad, men regn og blæst gjorde det hårdt.
I mål var der en flot medalje og goodie pose til alle, bla. var der en flaskevand fra FDB med teksten "løb langt vand"

Et lille billede fra løbet kommer her

Næste mål : Er ikke planlagt endnu. Sæsonen er næsten slut for løb, men jeg skal nok finde et sjovt løb. Har bla. set et lidt sindsygt løb i Århus, som starter kl 1 om natten!!

God træning :)

onsdag den 3. oktober 2012

Super løb i super tid!!!

De sidste 14 dage har jeg ikke været til motionsløb, men i søndags var jeg af sted igen. Denne gang var det ½ marathon i Esbjerg, hvor vi skulle rundt i Marbæk plantage. Der var både hel, ½ , 10 og 5 km. Målet for dagen var en tid lidt hurtigere end min Hannerup tid ( 1.23,30 ).
Ruten var 2 x 10,5 km på stier, ingen asfalt og med nogle gode vandpytter undervejs. En lidt hård rute.

Inden starten blev der snakket tider sammen med speakeren. Der blev sagt 1.18 og hurtigere, så jeg vidste hurtigt, at jeg ikke kunne vinde løbet. Bla. var Anders Vesterbæk fra Esbjerg, som har løbet 2.34 på marathon med.
Starten gik og hurtigt kom Anders og en anden løber af sted foran en gruppe på 3 som jeg lå i. Efter ca 2-3 km gik jeg frem i front og lige pludselig lå jeg alene. Nu startede jeg en stille indhentning af nr 2 i løbet. Det var hårdt, men ca. 1,5 km før mål kom jeg op til ham. Han lavede med det samme et ryk, men jeg kom op igen. Nu var jeg helt færdig, så han vandt en sikker spurt foran mig.

Tiden blev 1.20.50, 3 sek fra nr 2, men hele 4 minutter op til nr 1. Tilgengæld var jeg 3 minutter foran nr 4. Tiden var en super tid og meget hurtigere end jeg havde regnet med. Det hjalp helt klart at jeg havde ham som et punkt foran under hele løbet. I dag havde jeg også super gode ben, hvor de første 10 km gik som en leg. Han var ca 30 sek foran på et tidspunkt. Han havde regnet med 1.18, men pga rutens hårdhed blev det langsommere, så måske jeg også var kommet under 1.19-1.20 på en hurtig rute.

3. pladsen gav 750 kr, så det var en god dag i Marbæk plantage. Meget bedre end 50 kr i et B løb :)

Siden 28 august har jeg kun været ude på cyklen 1 gang. Jeg har det stadigvæk mærkeligt med cykling. Lidt kedeligt at lysten forsvandt. Jeg har også besluttet at jeg ikke tager til FCC's klubfest. Havde sgu aldrig troede det om mig ;(
Dog har jeg ikke sat min cykel til salg :)

Ikke mere i dag.
PS. Her 3 dage efter løbet er mine ben/lægge stadig MEGET ømme, så måske jeg skulle tage en rulle spinningstime snart :)

onsdag den 19. september 2012

Grænseløbet 5,1 km

I lørdags var jeg til grænseløbet ved Kruså. Jeg deltog også i løbet tilbage i 2009, hvor jeg blev nr 3 i tiden 18,13.
I år var løbet meget stærkere besat, så jeg blev nr 5 men tilgengæld var tiden 3 sek. hurtigere i år selvom vi havde en hård modvind den sidste kilometer. Tiden var 18,10. Fra nr 2-5 var der kun ca 25-30 sek., så med lidt træning gennem vinteren kommer det. Ikke at jeg kunne vinde løbet :)

Mht cykling, så har jeg stadig ikke været ude på rammen. Jeg havde ellers planlagt en lille tur i dag (onsdag), men med regn og blæst blev det til 6 km i skoven istedet.
Jeg er løber pt. Nu skal jeg bare træne lidt mængde og tempo, men samtidig passe på bentøjet så jeg ikke bliver skadet.

Jeg har tænkt meget over min "cykelkrise" Det er F.... mærkeligt, når jeg har kørt licens i 15 år og lige pludselig har mistet lysten TOTALT. Jeg kan sige med 90 % sikkerhed, at jeg ikke har licens fra sæsonstarten 2013.


Møjn :)

torsdag den 13. september 2012

SLUT PRUT for 2012

Nok er nok.

Jeg er stoppet med cykling for i år. Lysten er HELT væk fra licensløb, så jeg har ikke rørt min cykel i 1½ uge siden Hjørring løbet.
Lige nu har jeg meget svært ved at se mig til cykelløb næste år, men måske vinteren kan hjælpe, dog tvivler jeg meget. Jeg vidste at det var vigtigt med et godt resultat i efteråret for min motivation til vinter, men det kom desværre ikke. Nu er cykelskoene pakket væk!!!
I 2012 har jeg bare ikke været dygtig nok samt manglet heldet på de rigtige tidspunkter. Jeg har kørt super stærkt, trænet meget og langt, men ikke fået en skid ud af det. Nu skal der søges nye veje!!!

I stedet har jeg kastet mig over min gamle sport igen, hvor det bliver til nogle løb rundt omkring. Sidste torsdag var jeg til natløb i Ejby. Vi skulle løbe 5 km bla. på skovstier, hvor der kun var lys fra en fakkel hist og pist. Et sjovt og anderledes løb. Jeg kæmpede længe om 2. pladsen, men måtte tilsidst "nøjes" med 3. pladsen. Jeg tabte med 4 sek, så.......lidt øv.  Min tid blev 17,29 min = super tilfreds. Vinderen var Peter Glans, som var over 2 minutter foran, men han er også blandt de bedste i Danmark.
I søndags var jeg til Gerdarmløbet i Broager. Igen 5 km, men denne gang på en hård rute, som gik ned til vandet inden vi skulle op igen :(
Desværre blev jeg vist lidt forkert, da jeg lå nr 1 og det kostede lidt tid/moral. Jeg faldt tilbage som nr 3 inden jeg fik kæmpet mig til 2. pladsen. Tiden var 17,59 min. Ok, når man tænker på ruten.

Nye mål skal findes til 2013.

Jeg vil igen løbe Lillebælt ½ Maraton 4 maj 2012. Målet er under 1.20, så der skal vist trænes lidt :)

Slut for denne gang.

Peter. Nu ex. cykelrytter

mandag den 3. september 2012

Jeg forsøgte da!!!

Lidt nyt siden sidst.

Vi har haft 14 dages løb pause pga bla. Post Danmark Rundt, men i den netop afsluttet weekend var der dobbelt løb i det nordjyske.

Det kan gøres ganske kort, da jeg ikke har formen eller benene til at være den bedste på dagen.
Lørdag i Aalborg på en rute med meget vind. Vi skulle ud på ca 128 km, hvor jeg med det samme kom i hug. Vi er ca 9-10 mand, men det bliver desvæære hentet hurtigt.
På 2 omg. kommer først 4 og siden 5 mand af sted, som holder hjem. Jeg kommer hjem med 2.grp, som bliver splittet flere gange undervejs. Jeg er så presset, men kommer hjem med 6 mand. Vi kører om de sidste præmie (2 stk), men jeg har ikke noget tilbage efter et forsøg ved ca 1000 m mærket.
Et meget hårdt løb, hvor jeg faldt af feltet flere gange, men alligevel kæmpet tilbage.

Søndag i Hjørring. Igen god vind, så jeg skulle af sted fra start. Efter ca 10 km kommer vi af sted 7 mand i et godt hug. Jeg er klart svageste mand, men det går godt.....lige indtil 4. omg, hvor "feltet" 9 mand kommer op. Der er helt udsolgt hos mig og da jeg ikke kommer med i næste udskilning på bakken kører jeg sæsonen i pit.

Hvis vejret bliver lækkert og vinden forsvinder, så tager jeg måske til Thorsager, men ellers er sæsonen lukket for cykling.
Det har været et meget dårligt år for mig. Lysten er meget lang væk pt, så HVIS det bliver cykling næste år hedder det H40 og jeg mener HVIS!!!

Positive ting:
Jeg har været til 2 motionsløb.
Først 5,7 km i Brørup, hvor jeg vandt i 20,23 min. Ca 1,20 min foran nr 2, så det var godkendt :)
Løb alene hele vejen, men havde heldigvis en cyklist/vejviser foran, som vil snakke lidt :)

Jeg fik også comeback i Hannerupløbet, som jeg ikke har været med til siden 1997!!!! Jeg løb ½ marathon i silende regnvejr på en hård (mange bakker) og mudret rute. Jeg blev nr. 5, hvilket var lidt vildt. Kun 2,30 min fra nr 1!!! Tiden blev 1.22.30.

Det giver lidt drømme for løb næste år. Der skal helt sikkert nye boller på suppen til næste år.
Sikkert: Ingen tur til gardasøen i uge 17
             Ingen licens i B
Ideer: Styrketræning til vinter fx. boksetræning
          Måske marathon løb næste år??


Ikke mere i dag.

onsdag den 15. august 2012

Igang igen

Hej Igen

Lidt resultater siden sidst:
Vi startede efterårssæsonen i Fredericia og Middelfart. Begge løb var lange på 131 og 138 km. Jeg kom desværre ikke med i 1. gruppe, men ramte kun 2. gruppe begge dage ;(
Det betød, at jeg blev nr 20 og nr 18. Ikke helt tilfredsstillende, men jeg var bare ikke bedre/heldig.
Især om søndagen i Middelfart havde jeg ikke heldet med mig. Jeg forsøgte en del, men desværre ikke de rigtige udbrud. I middelfart havde vi 43,7 Km/t efter ca 50 km, så der var fart på.

I sidste weekend var jeg i Hedensted og Esbjerg.
Hedensted var sammen med A, men det gik godt selvom farten var høj. Desværre var jeg igen uheldig, da jeg fik en punktering på 3. omg. Jeg fik skiftet slange inden jeg kørte de sidste 4 omgange med A/B feltet.  Lidt en øv dag.
Dagen efter var det gadeløb i Esbjerg. 40 km på 1,2 km rundstrækning med en lille bakke på, så det er en hård rute. Jeg kom af sted med 4 andre, men efter ca 15 min punktere jeg igen. Heldigvis kunne jeg låne et hjul fra en U17 rytter, men det betød at der kun var 14 tænder bagpå :(
Jeg kørte meget aktiv gennem hele løbet, som jeg tog som en god gang træning. Jeg blev nr 8 efter 1½ omgang alene. Tilfreds med løbet. Formen er god :)

I går, tirsdag, kickstartede jeg min løbekarriere igen ved DHL stafet i Odense. Jeg deltog på Nordea holdet, hvor jeg løb 1. og 3. tur. Tiderne var 17,36 min og 19,03 min, hvilket jeg var er meget tilfreds med. Jeg havde håbet på ca 18-18,30 min på første tur, så formen er ikke langt væk. Nu gælder det ½ maraton om 1½ uge........Puha, det bliver hårdt, da mine ben er meget ømme efter "kun" 10 km løb.

Mht. cykling, så SKAL jeg af sted igen. Jeg vil ikke slutte sæsonen med punktering. Lysten er stadig rigtig dårlig, som har været mit problem hele 2012.
Ved ikke om den kommer igen, men tror ikke jeg står på stregen til april 2013, hvis ikke der sker noget med mig :(
Lige nu gælder det løb.

Peter
Ps. Nr 347-1 er mig :) Jeg blev nr 3 på første tur blandt alle :)