torsdag den 13. september 2012

SLUT PRUT for 2012

Nok er nok.

Jeg er stoppet med cykling for i år. Lysten er HELT væk fra licensløb, så jeg har ikke rørt min cykel i 1½ uge siden Hjørring løbet.
Lige nu har jeg meget svært ved at se mig til cykelløb næste år, men måske vinteren kan hjælpe, dog tvivler jeg meget. Jeg vidste at det var vigtigt med et godt resultat i efteråret for min motivation til vinter, men det kom desværre ikke. Nu er cykelskoene pakket væk!!!
I 2012 har jeg bare ikke været dygtig nok samt manglet heldet på de rigtige tidspunkter. Jeg har kørt super stærkt, trænet meget og langt, men ikke fået en skid ud af det. Nu skal der søges nye veje!!!

I stedet har jeg kastet mig over min gamle sport igen, hvor det bliver til nogle løb rundt omkring. Sidste torsdag var jeg til natløb i Ejby. Vi skulle løbe 5 km bla. på skovstier, hvor der kun var lys fra en fakkel hist og pist. Et sjovt og anderledes løb. Jeg kæmpede længe om 2. pladsen, men måtte tilsidst "nøjes" med 3. pladsen. Jeg tabte med 4 sek, så.......lidt øv.  Min tid blev 17,29 min = super tilfreds. Vinderen var Peter Glans, som var over 2 minutter foran, men han er også blandt de bedste i Danmark.
I søndags var jeg til Gerdarmløbet i Broager. Igen 5 km, men denne gang på en hård rute, som gik ned til vandet inden vi skulle op igen :(
Desværre blev jeg vist lidt forkert, da jeg lå nr 1 og det kostede lidt tid/moral. Jeg faldt tilbage som nr 3 inden jeg fik kæmpet mig til 2. pladsen. Tiden var 17,59 min. Ok, når man tænker på ruten.

Nye mål skal findes til 2013.

Jeg vil igen løbe Lillebælt ½ Maraton 4 maj 2012. Målet er under 1.20, så der skal vist trænes lidt :)

Slut for denne gang.

Peter. Nu ex. cykelrytter

Ingen kommentarer:

Send en kommentar