onsdag den 10. oktober 2012

½ Marathon igen :)

Jeps, 7 dage siden min sidste ½ marathon gjorde jeg det igen!!!
Dumt eller smart??
Nok mest det første, men jeg havde lyst til en hurtig tid på en hurtig rute, så derfor!!

Løbet VM2012 og nej.....det var ikke verdensmesterskaberne, men det stod for Varde Marathon. Et helt nyt løb, som startede ved Helle hallerne omkring Varde. Vi startede kl 9 både ½ og hel marathon.
Planen var en hurtigere tid end sidste søndag og gerne under 1.20.

Starten gik fint i silende regnvejr. Jeg tog fronten de første 3 km inden de kom forbi mig i et "lidt" højere tempo. Jeg havde 3.40 min pr. km de første 10 km, så det gik godt. Herefter blev det lidt hårdt og tiden steg til 3.45-3.53 min. 10 km blev rundet i 36,50.
I mål havde jeg 1.19,21 min, som nr 2. Igen langt til vinderen (2,30 min) og pæn afstand til nr 3 ( ca 1,00 min) Jeg var meget tilfreds med tiden. Ruten var rimelig flad, men regn og blæst gjorde det hårdt.
I mål var der en flot medalje og goodie pose til alle, bla. var der en flaskevand fra FDB med teksten "løb langt vand"

Et lille billede fra løbet kommer her

Næste mål : Er ikke planlagt endnu. Sæsonen er næsten slut for løb, men jeg skal nok finde et sjovt løb. Har bla. set et lidt sindsygt løb i Århus, som starter kl 1 om natten!!

God træning :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar