mandag den 14. februar 2011

SNE :(

Så sluttede det gode vintervejr natten til søndag. Øv, øv og øv. Heldigvis var lørdag en flot cykeldag med tørre veje og solskin, bare en god træningsdag.

Sidste uge var en normal træningsuge med lidt spinning, løb, styrke og cykling. Lørdag var en god tur på landevejen med klubben, hvor vi fik kørt nogle gode intervaller med rulleskift. Det var hårdt især pga vinden, men også fordi vi kun var 3 mand på ca 30 km rulleskift. Super god træning med god fart på.

Søndag morgen var sneen desværre kommet, så jeg løb ca 10 km samt spinnede 1 time inden jeg tog til cykelmessen i Galten ved Århus. Jeg fik set på lidt cykler....lækkert :)

Den kommende uge er vinterferie, desværre bare ikke for mig. Min klubkammerater fra Odder er i Spanien på træningslejr i flot forårsvejr. Jeg VIL med til næste år!!!!!

God træning til alle.

Peter

tirsdag den 8. februar 2011

Tung træningsuge

Uge 5 var en lidt tung omgang på, da kroppen var lidt slidt.

Lørdag og søndag var igen på landevejen. Lørdag var med lidt tempo/intervaller med FTT/FCC træningen i et kraftig blæsevejr. Vi var kun 4 til træningen, så det blev mest alene på alle intervaller. Efter træningen kørte jeg lige 1 time mere, så jeg kom over 100 km. Desværre sprang mit bagdæk 15 km fra min bopæl :-( Jeg kunne rulle hjem med ca 2-3 bar i baghjulet, mens jeg stod på i pedalerne hele vejen.

Søndag var en stille tur på landevejen alene, da kroppen var lidt slidt.

Jeg har igen trænet godt styrketræning, fik løbet 1 tur samt lidt spinning. Tror formen er godt på vej .-)

Peter

tirsdag den 1. februar 2011

Super træningslejr.

I weekenden var jeg på træningslejr med Odder Cykling Elite. Vi var heldige med vejret, som var det mest perfekte januar vejr man kunne ønske sig, ca. 1-2 grader.

Lørdag var med intervaller, bla. 2 x 10 km interval med først 3-mands hold og den sidste kun 2 mands hold!!! Det var lidt hårdt. 125 km ialt og 4 timer. Om aftenen havde vi bla. besøg af Kim Andersen, som fortalte om træning, udstyr,proff.ryttere m.m.

Søndag morgen kl 9 startede vores lange tur. Vi kørte næsten hele turen i 2 grupper af 6 mand, så vi hele tiden kom frem til føringere, igen en hård dag . 142 km og næsten 5 timer på rammen. Det tegner godt til sæsonstarten, hvis formen forsætter fremad :-)
Jeg følte mig meget stærk hele weekenden. SUPER oplevelse :-

Se mere på:

http://www.oddercykelklub.dk/nyhed_vis.php?id=2152&menu=ock

Peter

tirsdag den 25. januar 2011

God træningstur

I weekenden fik jeg kørt en god træningstur lørdag på 135 km. Søndagen blev lidt mere stille, da formen måske ikke helt var i top. Søndag blev kun til lidt styrke + spinning.

Lørdagens træning var sammen med FTT/FCC, hvor vi kørte lidt tempo i ca 35 km. Det blev lidt hårdt til sidst, da det kun var Torleif og jeg som tog føringere. Bagefter cyklede jeg 2 timer alene, så jeg rundende 135 km. Godt smadret den sidste time ;-(

Næste weekend skal jeg på træningslejr med Odder cykel klub i Sondrup. 2 dage med knald på, hvor det nok skal blive meget hårdt, men jeg glæder mig. Jeg skal desuden møde resten af A/B truppen :-)

Læs om mit nye hold på:
http://oddercykelklub.dk/nyhed_vis.php?id=2151&menu=ock

God træning

torsdag den 20. januar 2011

Sæsonen 2011

NU SKAL der gang i min blog/dagbog igen.

Siden sidst har jeg taget beslutningen om at starte i B klassen. Samtidig skifter jeg til Odder Cykel Klub, hvor jeg er kommet på deres elite hold på 13 ryttere. Der bliver 6 ryttere i A og 7 ryttere i B klassen, hvor vi gerne skulle skaffe 3-4 oprykninger i løbet af sæsonen.
Jeg glæder mig meget til den kommende sæson, hvor jeg vil være endnu stærkere end jeg plejer fra sæsonstart. Drømmen er oprykning til A. Det bliver svært, men det er drømmen og målet for 2011. Delmål er top 10, top 5, top 3 og sejr i B:-)

Min træning frem til sæsonstarten er startet. I weekenden fik jeg kørt ca. 100 km lørdag og 75 km søndag. Senere på vinteren skulle jeg gerne runde nogle 4-5 timers turer, men jeg skal også passe på at det ikke bliver for hårdt for kroppen. Heldigvis er sneen væk, så hvis vinteren fortsætter med ca 4-6 graders varme, så bliver jeg meget glad :-)

Min cykeltræning bliver kun i weekenden, da jeg ikke er til mørketræning. Jeg mister moral og lyst, så vil jeg hellere til spinning med høj dance musik!!!
Jeg vil også fortsætte med lidt løbetræning ca. 1-2 gange om ugen.

Den største hurdle for mig bliver et vægttab. Jeg arbejder et sted, hvor der er en del kage samt slik og min moral er ikke helt i top. Jeg VIL og skal tabe ca 4-5 kg inden april måned!!

Ikke mere i dag.

God træning

Peter

lørdag den 25. december 2010

Uha, jeg er ikke glad for sne!!!

I dag skriver vi den 25 dec. 2010 og Danmark er dækket af sne og har været det hele december måned. DET ER NOGET LORT!!

Min træning er noget værre hø pt. Jeg mangler mine lange turer på cyklen, men pga vejret har jeg ikke været ude, da jeg ikke er glad for glatte veje. Jeg har allerede været nede 1 gang pga glatte veje, men heldigvis kun på en løbetur. Det kostede et MEGET ømt knæ, som stadig driller ;-(

Lidt positivt omkring træningen er: Jeg får trænet styrke 2-3 gange om ugen. Jeg synes virkelig det giver meget i år og tror det kan betyde noget til næste sæson. Om det er styrketræningen eller noget andet, men min skade i achillessene har ikke haft det så godt siden april måned. Jeg løber ca. 2 gange om ugen samt lidt spinning ca 2 gange om ugen. (PS. ordet spinning må jeg vist ikke bruge mere, da et amerikansk firma har købt ordet??)

Mht. næste sæson, så har jeg ikke truffet nogen afgørelse endnu, men jeg er meget tændt på ideen om start i B klassen. Ved godt at det bliver virkelig hårdt og ikke "hygge" som i C klassen, men nogle gange skal man lige presses i hverdagen så man ikke gror fast!!!

Ikke mere i dag.

God bag (h) jul til alle.

Peter

mandag den 15. november 2010

Lever endnu :-)

Uha, der er igen gået lang tid siden sidste indlæg. Men her i efteråret sker der ikke det store, når den står på let træning/afslapning.

Jeg har stadig problemer med min løbeskade, så jeg kun kan løbe max 2 gange om ugen. I weekenden får jeg som regel trænet nogle timer både lørdag og søndag på cyklen.

I lørdags havde Jerone lavet et grusløb på vores MTB. Det var en slags Paris-Roubaix med en grus pave på 1400m pr. omgang, som vi skulle rundt på 6 gange. Jeg blev nr 5 efter et meget hårdt træningsløb, hvor jeg virkelig fik tæsket kroppen igennem.
Pulsen lå på 168 i snit på 51 min. Jeg var godt tilfreds med løbet, da min MTB er noget tungere end de andres. Det er en billig cykel til 4000 kr, som nok vejer 12-13 kg vil jeg tro. Jeg løftede på en MTB på 10 kg i dag og min er noget tungere, ØV. Tilgengæld er det god træning. Der vil være afdelingere fra nov til marts måned.

Ellers prøver jeg at finde nogle mål for 2011 sæsonen, men det er svært. I år har været min bedste sæson nogensinde med nogle gode/flotte sejre, som bliver svære kan slå til næste år. Derfor er mit mål ikke at gøre det bedre i 2011 end i 2010. Jeg overvejer stadig om jeg skulle prøve start i B klassen og prøve oprykning til A eller den sikre C klasse igen?

Hvis det skulle blive B klassen, så skal jeg ned på max 72 kg og ikke de "fede" 75 kg, som jeg har hygget mig på i år.

Ikke mere for i dag.
God jule og trænings hygge i nov og dec.

Jeg skriver nok først igen i dec med et tilbageblik på 2010.