torsdag den 20. januar 2011

Sæsonen 2011

NU SKAL der gang i min blog/dagbog igen.

Siden sidst har jeg taget beslutningen om at starte i B klassen. Samtidig skifter jeg til Odder Cykel Klub, hvor jeg er kommet på deres elite hold på 13 ryttere. Der bliver 6 ryttere i A og 7 ryttere i B klassen, hvor vi gerne skulle skaffe 3-4 oprykninger i løbet af sæsonen.
Jeg glæder mig meget til den kommende sæson, hvor jeg vil være endnu stærkere end jeg plejer fra sæsonstart. Drømmen er oprykning til A. Det bliver svært, men det er drømmen og målet for 2011. Delmål er top 10, top 5, top 3 og sejr i B:-)

Min træning frem til sæsonstarten er startet. I weekenden fik jeg kørt ca. 100 km lørdag og 75 km søndag. Senere på vinteren skulle jeg gerne runde nogle 4-5 timers turer, men jeg skal også passe på at det ikke bliver for hårdt for kroppen. Heldigvis er sneen væk, så hvis vinteren fortsætter med ca 4-6 graders varme, så bliver jeg meget glad :-)

Min cykeltræning bliver kun i weekenden, da jeg ikke er til mørketræning. Jeg mister moral og lyst, så vil jeg hellere til spinning med høj dance musik!!!
Jeg vil også fortsætte med lidt løbetræning ca. 1-2 gange om ugen.

Den største hurdle for mig bliver et vægttab. Jeg arbejder et sted, hvor der er en del kage samt slik og min moral er ikke helt i top. Jeg VIL og skal tabe ca 4-5 kg inden april måned!!

Ikke mere i dag.

God træning

Peter

lørdag den 25. december 2010

Uha, jeg er ikke glad for sne!!!

I dag skriver vi den 25 dec. 2010 og Danmark er dækket af sne og har været det hele december måned. DET ER NOGET LORT!!

Min træning er noget værre hø pt. Jeg mangler mine lange turer på cyklen, men pga vejret har jeg ikke været ude, da jeg ikke er glad for glatte veje. Jeg har allerede været nede 1 gang pga glatte veje, men heldigvis kun på en løbetur. Det kostede et MEGET ømt knæ, som stadig driller ;-(

Lidt positivt omkring træningen er: Jeg får trænet styrke 2-3 gange om ugen. Jeg synes virkelig det giver meget i år og tror det kan betyde noget til næste sæson. Om det er styrketræningen eller noget andet, men min skade i achillessene har ikke haft det så godt siden april måned. Jeg løber ca. 2 gange om ugen samt lidt spinning ca 2 gange om ugen. (PS. ordet spinning må jeg vist ikke bruge mere, da et amerikansk firma har købt ordet??)

Mht. næste sæson, så har jeg ikke truffet nogen afgørelse endnu, men jeg er meget tændt på ideen om start i B klassen. Ved godt at det bliver virkelig hårdt og ikke "hygge" som i C klassen, men nogle gange skal man lige presses i hverdagen så man ikke gror fast!!!

Ikke mere i dag.

God bag (h) jul til alle.

Peter

mandag den 15. november 2010

Lever endnu :-)

Uha, der er igen gået lang tid siden sidste indlæg. Men her i efteråret sker der ikke det store, når den står på let træning/afslapning.

Jeg har stadig problemer med min løbeskade, så jeg kun kan løbe max 2 gange om ugen. I weekenden får jeg som regel trænet nogle timer både lørdag og søndag på cyklen.

I lørdags havde Jerone lavet et grusløb på vores MTB. Det var en slags Paris-Roubaix med en grus pave på 1400m pr. omgang, som vi skulle rundt på 6 gange. Jeg blev nr 5 efter et meget hårdt træningsløb, hvor jeg virkelig fik tæsket kroppen igennem.
Pulsen lå på 168 i snit på 51 min. Jeg var godt tilfreds med løbet, da min MTB er noget tungere end de andres. Det er en billig cykel til 4000 kr, som nok vejer 12-13 kg vil jeg tro. Jeg løftede på en MTB på 10 kg i dag og min er noget tungere, ØV. Tilgengæld er det god træning. Der vil være afdelingere fra nov til marts måned.

Ellers prøver jeg at finde nogle mål for 2011 sæsonen, men det er svært. I år har været min bedste sæson nogensinde med nogle gode/flotte sejre, som bliver svære kan slå til næste år. Derfor er mit mål ikke at gøre det bedre i 2011 end i 2010. Jeg overvejer stadig om jeg skulle prøve start i B klassen og prøve oprykning til A eller den sikre C klasse igen?

Hvis det skulle blive B klassen, så skal jeg ned på max 72 kg og ikke de "fede" 75 kg, som jeg har hygget mig på i år.

Ikke mere for i dag.
God jule og trænings hygge i nov og dec.

Jeg skriver nok først igen i dec med et tilbageblik på 2010.

mandag den 25. oktober 2010

SKADET ;-(

SKADET.

Det går ikke godt for tiden. Hele kroppen er på nedtur, da min achillessene ikke har det særligt godt. Jeg kan løbe ca 2 gange om ugen, men ikke mere end ca 4-5 km pr gang.
I går, søndag, var jeg i haven og her fik jeg desværre ondt i højre skulder. Det gør sindsygt ondt, så jeg er på piller pt. Mit lænd er et andet problem, som jeg de sidste 20 år har døjet med. Lige nu er det også slemt, så mit energi/humør barometer er ikke godt lige nu. Og det blandet med det kedelige efterårsvejr, så............
HELDIGVIS er der rytterfest i FCC på fredag, hvor der skal nydes lidt god mad, drikkes lidt spurt samt fortælles en masse røverhistorie fra 2010 sæsonen.

Min træning er der ikke meget at skrive om. Jeg var ude på 3 timer i lørdags i dejligt blæse vejr heldigvis ikke så meget regnvejr :-)

Peter

søndag den 17. oktober 2010

Til salg: Vinder cykel

Ja. Efter 2 gode sæsoner vil jeg gerne sælge min CUBE. En super fed og god cykel, som har reddet mig mine 2 bedste sæsoner i cykelsporten.

Se den på:http://www.dba.dk/herreracer-cube-litening/id-69009632/

Peter
61607818

tirsdag den 12. oktober 2010

Igang igen.

12 okt 2010.

Nu er den hårde vintertræning startet igen. I lørdags var jeg ude i 2½ time på cyklen, hvor det meste blev holdt i jævnt tempo. Vinden var kold, cyklen ruller ikke så godt og det blæser!!!! Det er en hård tid for ens motivation :-)

I søndags var vi til barnedåb, hvor min lille nevø fik navnet André. Tillykke til ham og hans forældre Michael og Winnie. Det var en rigtigt god dag med masser af mad :-) og hygge med familien. Marcus fik drukket 6 flasker cocio, som hans højdepunkt for dagen. I kirken var der 2 stk dåb, hvoraf den ene var et meget ungt par. Vi havde forventet at Kanal 4/ De unge mødre stod udenfor kirken, men nej......De var der ikke.

Min træning går rimeligt. Jeg har stadig meget store problemer med min achillesse, så jeg kan ikke løbe uden smerter ;-( Derfor bliver det højst til 1-2 gange om ugen af ca 4-5 km let løb.

Nyd det flotte efterårsvejr.

Peter

lørdag den 2. oktober 2010

Lidt nyt.


25 september 2010

Lige en lille opdate:

Min cykelsæson sluttede sidst i august måned, hvor jeg blev nr 2 i Thorsager og endte med 28 point i C klasse. Onsdag den 1 sept. var så mit allersidste løb i 2010, da jeg deltog i FCC's klubcup, hvor vi skulle rundt 8 x Østerbybakken i Trelde.
Jeg vandt efter et meget spændende løb, hvor især de unge U17 ryttere viste flaget flot. Mikkel og Robin var flere gange i udbrud, mens Jes tilsidst kun var ca 300 m fra en stor sejr. Jeg hentede ham først på selve opløbsbakken.
Det var et meget taktisk løb hvor de stærke kiggede på hinanden og ingen fik rigtigt lavet et hul. Et hårdt løb, men en god afslutning på cykelsæsonen 2010.
4 dage senere tog Mie, Marcus og jeg på den helt store ferie til USA. Vi startede i New York, men var også i Atlanta, Memphis, Nashville, Birmingham samt flere andre byer.
Jeg havde fundet et motionsløb på nettet, som jeg ville prøve at deltage i. Det var 5 km løb i Cookeville, som skulle starte kl 7 om morgenen!!! Vi fandt frem til stedet og jeg fik en fin startpakke med energibar, dunk og t-shirt.
Kl 7 præcis startede løbet med både 5 og 10 km løberne samlet. Vi havde 3 store politimotorcykler foran os og vejene var helt spærret af. Jeg lagde frisk fra land og lå faktisk nr 1 indtil ca halvvejs i løbet. Her løb den senere vinder forbi mig, men jeg fik min 2 plads i tiden 17.59 min. Ok tid efter næsten ingen løbetræning i 2010. Jeg vandt en fin medalje, som vinder i age-group 30-39.
Dagen efter var mine ben, muskler m.m..... ALT på mig var ømt. Jeg kunne tydelig mærke, at det var mit første løb i 2010, så jeg var ikke vant til konkurrencefarten.
Et par dage efter fandt jeg et nyt løb på nettet, som skulle starte i Memphis, hvor vi var på det tidspunkt. Det var en 4 miles løb, dvs. ca 6,4 km og denne gang start kl 19.00.
Også her fik jeg en fin t-shirt, denne gang en langærmet.
Jeg fik start nr 8 og blev også nr 8 i løbet. Det var stærkt besat med ca 2000 deltagere. Jeg lå nr 4 indtil ca 2 miles, hvor jeg gik noget ned i fart og endte som sagt nr 8.
Efter løbet var der øl, vand, sodavand, pizza, sandwich m.m til alle løberne. Det var en stor oplevelse at deltage, da løbet startede i dagslys, men endte i mørke. Samtidig var der en fantastisk stemning ude på ruten, hvor beboerne heppede på alle og stod med vandslanger.
Begge løb jeg deltog i var i meget varmt vejr. Det var ca 32-34 grader til begge løb og ekstrem fugtigt luft!!!
Til det sidste løb blev jeg nr 2 i min aldersklasse, så jeg vandt en fin mindeplade.

På hele USAturen har jeg forsøgt at træne bare nogenlunde. De fleste hoteller har haft en fitness lokale, men de har været af meget forskellige kvalitet. Jeg har trænet ca 30 minutter om dagen i snit, mest på sofacykel, lidt på løbebånd, men også stepmaskine. Desværre havde de kun alm. motionscykel på 2 hoteller, mens sofacyklen er mere udbredt i USA.
Det har været lidt mærkeligt ikke at skulle deltage i cykelløbene i september måned. Jeg har savnet min cykel og turene i frisk vejr. Det bliver mærkeligt at komme hjem til kulden efter 3 uger i vejr, som ikke en dag har været under 30 grader. Vi havde kun 1 dag med lidt regn, men det var ikke meget.

Ikke mere fra mig. Nu gælder det snart vintertræningen frem til 2011 sæsonen.