onsdag den 13. juni 2012

2 gode løb samt en dum fejl

 

Sidste uge var en god uge. Jeg var til 2 motionsløb og 1 licensløb i Vejle. Det gik SUPER, DUMPET og SUPER GODT i de 3 løb.


Først det dårlige løb.

Vejle's løb var sammen med A klassen på den hårde rute iVejle, hvor vinden også var en hård modstander. Jeg sad fint med indtil Højen skovvej, hvor jeg ikke kunne lide presset når 70 ryttere kommer med 60 km/t og skal ind på en smal vej. Det var self en kæmpe fejl. Sidste mand ind på bakken og med Glud drengene oppe på toppen, så kostede det mit liv i løbet. Jeg rullede 1 omgang mere inden jeg stod af.

Skuffet, men sådan går det.


I tirsdag, grundlovsdag, var der motionscykelløb i Fredericia. Jeg stillede op på den lange distance på 135 km. Planen var en god omgang træning, så jeg var med i ALT, da løbet blev givet frit. Jeg var af sted i flere udbrud inden jeg kom af sted sammen med Peder fra Børkop. Desværre sad han kun med indtil næste bakke, hvorefter jeg var HELT alene i front.

Ups, ca 65 km tilbage af løbet, men jeg kunne lige så godt prøve alene. Helt utroligt holdte jeg helt til mål efter et laaaangt soloridt. Kroppen var helt smadret til sidst, da jeg manglede væske. De sidste 10 km var ren overlevelse og jeg reddede kun livet pga medvinden :)

Jeg vandt med ca 1,20 min. foran 15 mand (ved Andkær havde jeg 2,40 min til feltet)

En hård dag, hvor jeg fik presset kroppen "lidt".

MUNKEBJERG CLASSIC 

Søndag (dagen efter Vejle løbet) var jeg til Munkebjerg Classic. Igen et motionsløb, hvor der er masterbil de første 65 km inden løbet bliver givet frit ved foden af Munkebjerg. Dvs. 2 gange op på Munkebjerg inden vinderen bliver fundet. Jeg kom godt op første gang sammen med vinderen fra 07-08, som jeg får et samarbejde med. Ved Andkær bliver vi hentet af 3 ryttere fra samme klub, som desværre stikker lidt, så vi må lukke hullerne.

Inde i Børkop punktere vinderen fra 07-08, så jeg nu sidder alene med 3 fra samme klub!!! Ikke det bedste, da de laver små huller hele tiden. Heldigvis kan jeg holde sammen på flokken, så vi rammer Munken alle 4.

Jeg sætter lidt tempo, men halvvejs oppe stikker den ene. Jeg er næsten helt færdig, så jeg fortsætter i samme tempo, MEN da den anden rytter også stikker fra mig bliver jeg sur. De skal ikke blive 1 og 2 i løbet!! Nu kæmper jeg med det sidste i kroppen, så jeg henter dem begge ret hurtigt og vinder med 6 sek. SIKKER SEJR!!!!!!! og meget stolt :)

Flot trøje til mig, Champagne m.m. Jo, det var også en god dag.

 
På søndag gælder det årets største løb. DM H30 i Svendborg, hvor målet er top 3!!! Stort mål, men i år skal det være. Jeg tror på det :) Vi kæmper om en flot trøje, som ALLE drømmer om.


Ikke mere i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar